Kan man være for ansvarsfuld?

06 oktober, 2020
At være ansvarsfuld anses som regel for at være noget positivt. Men kan man være for ansvarsfuld?

Mange af os vågner op hver dag og tænker på alle de ting, vi er “nødt til” at gøre, “har brug for” at gøre eller “bør” gøre. Dette bebyrder os med ansvar og forpligtelser. Men kan en person være for ansvarsfuld?

Det er godt at have forpligtelser. Faktisk er det umuligt at leve uden dem. Hvis du ikke ved, hvordan du skal håndtere alle fordelene og ulemperne ved dine forpligtelser, er det dog nemt at ryge ind i skadelige tanke- og adfærdsmønstre.

Faktisk er denne store ansvarsfølelse relateret til mange problemer. Angst, depression, besættelse, spiseforstyrrelser og kommunikationsproblemer er alle potentielle konsekvenser af en overvældende ansvarsfølelse.

Mand, der tænker

Karakteristik af meget ansvarfulde folk

At være ansvarlig er at være opmærksom på og være dedikeret til sine forpligtelser. For nogen, der føler sig overdrevent ansvarsfulde i henhold til ting, er der dog muligvis andre psykologiske problemer i spil.

Perfektionisme

Ansvarlighed involverer et ønske om at indfri forpligtelser. De fleste folk nyder at være effektive og få gode resultater. Ikke desto mindre, er nogle folk på jagt efter perfektion.

Problemet med dette er, at perfektion er subjektivt. Det er kun baseret på, hvad hvert individ anser for at være ideelt. Perfektionister har en tendens til at sætte standarden meget højt, og indtil de når den, føler de ikke, at deres arbejde er gjort.

Som et resultat heraf bruger de meget tid på at forsøge at nå deres mål, og de ender med at opføre sig på en meget streng og muligvis kontrollerende måde. De lider dog i al den tid, de arbejder på at nå deres mål, fordi de ikke har opnået det endnu.

På samme tid vokser deres følelser af usikkerhed og mangel på selvtillid. Perfektionister er sjældent tilfredse med deres resultater, og de anser enhver lille fejl for at være et personligt nederlag.

At være for krævende

Folk, der er meget ansvarsfulde, har også en tendens til at være overdrevent krævende. De ønsker at påtage sig mange forskellige ting på samme tid.

Ofte gør de det, fordi de føler, det er den eneste måde, hvorpå tingene vil blive gjort på den “rigtige måde”. De er meget hårde ved sig selv, og de forsøger at overkomme enhver modgang og indfri enhver forpligtigelse. De skaber krav, der måske er umulige at opfylde.

At være krævende og ansvarsfuld kan blive en form for fælde. Målet begynder at blive at overgå sig selv eller andre, i stedet for at indfri visse forpligtelser. Når det er tilfældet, hvis en situation dukker op eller resultatet ikke er, som man forventer, føler man sig frustreret, skamfuld og skyldig.

Forventninger

At have ansvar og forpligtelser involverer at møde visse forventninger. Uanset om det handler om at færdiggøre et vigtigt arbejdsprojekt eller hente en pakke for et familiemedlem, betyder det, at nogen forventer, at du gør noget. Når du er en ansvarlig og krævendende perfektionist, kan du ikke mislykkes i din mission. 

Folk, der er meget ansvarsfulde, har meget høje forventninger til sig selv. Som med alt, vi allerede har nævnt, har dette karaktertræk en mørk side, selvom det synes positivt. Ja, høje forventninger kan hjælpe dig med at nå dine mål. Men hvad nu, hvis du ikke opnår dem?

Tingene ender ofte ikke præcis på den måde, du forventer, de skal, og efter at have investeret al din tid og energi, kan det være ødelæggende ikke at møde forventningerne.

Konsekvenser ved at være for ansvarsfuld

Ansvarlighed fører uundgåeligt til at have en mere fikseret idé omkring, hvad der er rigtigt. Det fører også til flere bekymringer. Så jo større ansvar, des mere skadelige konsekvenser kan der være, hvis de ikke bliver håndteret ordentligt.

De psykologiske konsekvenser af at være for ansvarsfuld

Bekymring er simpelt sagt at forudse fremtidige begivenheder. Hvis du kun fokuserer på, hvorvidt du vil få succes eller ej, få de ønskede resultater eller er i stand til at overkomme forhindringer, vil du derfor blive angst.

Et fælles studie fra Hiroshima University og University of Central Florida har faktisk fundet ud af, at ansvarlighed er fællesnævneren ved generaliseret angstlidelse og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD).

Forskere har identificeret tre primære typer af ansvarlighed: Personen er nødt til at drage omsorg for og beskytte andre, indsatsen, der indføres for at finde en løsning på et problem, og følelser af skyld (føle sig ansvarlig for alt).

De har også fundet ud af, at det sidstnævnte var det, der skabte mest angst hos deltagerne. Det skyldes, at det involverer konstante tanker omkring de efterdønninger, deres handlinger har på deres omgivelser, hvilket dermed forårsager flere bekymringer og en større følelse af ansvar.

Kvinde med hovedpine

Sociale konsekvenser af at være for ansvarsfuld

Som vi har nævnt allerede, kræver folk, der er for ansvarsfulde, meget af sig selv. De har derfor også en tendens til at kræve meget af andre. 

De tænker, at alle bør dele deres stive overbevisninger og indskærpede opfattelse af, hvad der er rigtigt. Det er svært for dem at forstå den adfærd, der ikke er lig deres egen. Der er derfor meget få folk, der er i stand til at møde deres forventninger.

Kort sagt kan man være for ansvarsfuld. Folk med en overdreven følelse af ansvar har et forstyrret og lukket syn på virkeligheden. De påtager sig forpligtelser, der muligvis ikke engang eksisterer, og de kræver succes af dem selv.

Hvis du tænker, at dette beskriver din personlighed, er det vigtigt at lære, hvordan du prioriterer og identificerer det, du faktisk kan påtage dig, og hvad du realistisk er i stand til. Du er nødt til at kende dine egne grænser. Ellers vil du føle dig angst og udløse angst hos personerne omkring dig.