Kan man kurere hukommelsestab?
En ny undersøgelse, udgivet i Nature magazine, giver håb for de mennesker, som kæmper med hukommelsestab. Neurologen Raquel Marin fortæller os mere om at kurere hukommelsestab.
Et af menneskelivets kendte fakta er, at hukommelsen ofte forværres med alderen. Dog viser nyere undersøgelser, at der muligvis er en måde, hvorpå man kan “vende” hukommelsestab.
Nye teknikker, som transkraniel magnetisk stimulation (TMS), kan muligvis vende virkningerne af hukommelsestab forårsaget af aldring. Et studie af Robert MG Reinhart og John A. Nguyen viser, at denne teknik kan gendanne ældre menneskers hukommelse til at virke som hos en meget yngre persons. Lad os se nærmere på det!
“Dette minde, hjernens fangevogter”
– William Shakespeare-
Hukommelsestab og aldring
Når personer når en vis alder, klager de ofte over, at de har problemer med at huske navne, datoer eller helt enkel dagligdags information.
Et af de mest almindelige symptomer er tabet af arbejdshukommelse (også kaldet operativ hukommelse). Det er den del af hukommelsen, som hjælper dig med helt almindelige daglige opgaver som at huske telefonnumre, lave udregninger, tage beslutninger mm. Arbejdshukommelsen giver dig mulighed for midlertidigt at gemme og manipulere information.
Arbejdshukommelsen forringes med alderen, hvilket kan give problemer med at komme gennem dagen.
Neuroner mister kontakten med hinanden
Hvorfor forværres arbejdshukommelsen, når der ikke er tale om en neurodegenerativ sygdom? Forskere kender stadig ikke svaret på det spørgsmål.
En undersøgelse, offentliggjort for nylig, fandt at synkronitet mellem neuroner, når disse bliver stimuleret, er vigtig for en velfungerende hukommelse.
Neuroner er celler, som reagerer på stimuli og derefter sender denne information videre til andre neuroner. Men hvis disse ikke kommunikerer ordentligt, svarer det til et orkester, hvor alle musikerne spiller efter deres egen rytme.
Resultatet vil være kaos. Noget lignende sker med neuroner. Når de ikke arbejder i samme rytme, begynder hukommelsen at skrante.
Du kan kurere hukommelsestab på blot 25 minutter
I en undersøgelse i Nature Magazine brugte forskere transkraniel magnetstimulation til at stimulere neuroner og derved forsøge at kurere hukommelsestab. I undersøgelsen medvirkede to grupper; den første gruppe var mellem 60 og 70 år gamle, mens den anden var omkring 30 år yngre.
Forskerne stimulerede i 25 minutter forskellige dele af forsøgspersonernes hjerne, relateret til hukommelse. Mens hjernen blev stimuleret, bemærkede de, at neuronerne genfandt synkroniteten i disse områder.
Overraskende nok opnåede de 60-70 årige deltagere, efter stimulation, mentale evner svarende til meget yngre forsøgspersoner. Derefter vendte hukommelsen tilbage til det normale.
En behandling til at kurere hukommelsestab giver håb
Omend virkningerne kun var midlertidige, mener forskere, at dette eksperiment viser, at hukommelsestab ikke er uopretteligt.
Transkraniel magnetisk stimulation kunne vise sig at være en lovende alternativ terapi for mennesker, som lider af kognitive svækkelser forårsaget af Alzheimer´s.
For mere end hukommelse
Ud over stimulation af neuroner til forbedring af hukommelsen, kan denne terapi også bruges til andre helbredsproblemer.
Nogle læger bruger det feks. til at korrigere dysfasi (synkeproblemer) efter en skade. Her stimuleres de områder i hjernen, som stimulerer muskulaturen i spiserøret til at forbedre evnen til at synke.
Når forskere arbejder på at forbedre transkraniel magnetstimulation, vil de utvivlsomt opdage nye anvendelser af denne innovative teknologi. Måske vil de, i en nær fremtid, opfinde “bærbare” enheder, som folk kan bruge derhjemme til at behandle alle mulige sundhedsmæssige problemer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Reinhart R y Nguyen J. Working memory revived in older adults by synchronizing rhythmic brain circuits. Nature Neuroscience [Internet]. 2019 [consultado el 16 de agost de 2022]; 22: 820–827. Disponible en: https://www.nature.com/articles/s41593-019-0371-x
