Hold op med at kæmpe for nogen, som ikke elsker dig

Kære mig selv: hold op med at kæmpe for nogen, som ikke elsker dig. Kom videre og hold op med at såre dig selv i forhold til en kærlighed, som aldrig kommer til at leve. Find din egen værdighed og skær dette følelsesmæssige tyranni over ved roden. Vær modig og sig: “Jeg forlader dig, fordi jeg elsker mig selv.”

Vi ved alle, at dette ikke er nemt. Vi er klar over, at hjernen ikke har en genstart-knap, ingen nødudgang og ikke engang et vindue, som du kunne åbne for at lukke frisk luft ind og lukke dine sorger ud. Hjernen er stædig, metodisk og vedholdende. Den kæmper for at få lov til at klynge sig til følelsesmæssige minder, fordi det er dem, der efterlader den stærkeste påvirkning på din identitet.

“For at glemme kærligheden, er der ingen bedre kur end at finde en ny kærlighed, eller lægge afstand mellem dig og dem.”

–Lope de Vega–

Man siger, at det at elske nogen uden at blive elsket tilbage, er ligesom at prøve at tænde et lys med en slukket tændstik. Og vi ved faktisk ikke, hvorfor vi gør det, hvorfor vi insisterer på at forgude og kæmpe for nogen, som ikke elsker os. Vi fortsætter med at stritte imod og tænker håbløse tanker såsom: “hvis jeg nu siger det her, så vil han måske…” eller “Hvis jeg ændrer dette her, så kunne det være at…”. Som om det ville gøre en forskel.

Men kærlighed er ikke en automat. Du kan ikke putte en mønt i, trykke på en knap, og så får det, du gerne vil have. Nogle gange er der ikke andet at gøre end at trække bundproppen op. Ikke andet end at glemme alle falske håb og holde op med at pine dig selv over en person, som er gået i en anden retning, med andre mennesker.

Når du elsker nogen, som ikke elsker dig, kan du ikke få dem ud af hovedet

For lidt siden spekulerede vi over, hvorfor det er så hårdt at lukke bogen og blive stærk, når du ved, at nogen ikke elsker dig. Svaret på det findes i neurologiens altid fascinerende, men komplicerede verden. For at forstå det hele bedre, så lad os kaste et blik på følgende eksempel:

Lad os sige, du har et par virkelig gode dage, hvor du føler, at du er ved at komme dig over dit brud med kæresten. Men så en dag går du forbi nogen, som bruger den samme parfume, som din eks gjorde. Du bliver pludselig overvældet af sorg. Indtil det næsten lammer dig og får dig til at græde.

Antoine Bachara, en neurobiologist fra University of California, skabte udtrykket: “Hjernekonflikt” for at vise, hvordan en person, som er blevet afvist, bliver ved med at associere bestemte stimuli, billeder og minder med hinanden. Denne nære, men stærke forbindelse befinder sig mellem pandelappen og mandelkernen.

Husk, at disse strukturer styrer og manipulerer følelsesmæssige minder. Sådan at enhver oplevelse, som du har haft med en speciel person, er som brændt ind i dit sind. Derfor kan den dukke op og påvirke din hukommelse når som helst.

Så når du lugter en bestemt parfume, ser et bestemt foto eller noget bestemt tøj eller går forbi den restaurant, hvor du plejede at spise aftensmad hver weekend, så aktiveres dine neurotransmittere og gør dig nærmest afhængig af en umulig kærlighed.

Og det er ikke let at få styr på denne forbindelse og tage hånd om denne hjernekonflikt.

Kære mig selv, åbn dine øjne og hel dit hjerte

Afvisningens anatomi er brutal, dyb og kompleks. Vi ved allerede, at vores modvilje til at lukke bogen ikke altid er et udtryk for vores frie vilje. Hjernen kommer også med sin påvirkning ind i denne onde, biokemiske cirkel.

“Jeg lærte, at jeg ikke kan kræve kærlighed fra nogen. Jeg kan kun give dem gode grunde til at kunne lide mig – og så vente tålmodigt på, at livet gør resten.”

-William Shakespeare-

Ikke desto mindre forklarer neurologerne, at som tiden går, bliver disse associerede minder mindre og mindre aktiveret. De nerveforbindelser, som gav disse negative følelser, begynder lidt efter lidt at miste deres styrke. Indtil de bare er et ekko af en sørgelig melodi langt væk, som bliver mindre smertefuld, hver gang du hører den.

Fordi tiden går, så kan du også gå fremad stille og roligt, når bare du bruger de passende psykologiske metoder til at stoppe dig selv i at forgude en person, som ikke elsker dig. Her nedenunder vil vi komme med et par strategier, som kan hjælpe dig. 

Råd til at komme over følelsesmæssig afvisning

Kære mig selv, hvis de ikke elsker dig, så husk at elske dig selv over alt andet. Dette er det første, som du bør integrere i dit liv. Men vi er blevet opdraget til ikke at give op eller give slip. Det gør det endnu sværere at bryde et bånd.

• Husk, at kærlighed ikke er et afkald. Det er aldrig umagen værd at tænke sådan her: “hvis jeg holder op med det her, så vil de måske elske mig,” eller “hvis jeg ændrer på det eller det ved mig selv, så vil de bedre kunne lide mig.” Lad være med at begå følelsesmæssig selvmord. Lad være med at ydmyge dig selv. Lad være med at ødelægge det eneste, der giver dig styrke – din selvrespekt.
• Hvis de sårer dig, så elsker de dig ikke. Det er simpelt. Hvis du er en usynlig hest på deres karrusel af utroskab, egoisme og fornærmelser, så hold dig fra dem. Hvorfor skal du være en fange i deres følelsesmæssige fængsel? Hvis du undslipper, finder du endelig ud af, at frihed er den bedste kilde til velvære. Og ensomhed er et godt tilflugtssted.
• Når det drejer sig om umulig kærlighed, så er håbet det første, du mister. Nogen forhold har en bestemt udløbsdato. Hvis du er helt klar over, at du aldrig vil få, hvad du ønsker, så bør du gå ud af samme dør, som du kom af. Og gør det med værdighed, med løftet hoved og dit hjerte intakt.

Det er utroligt smertefuldt at elske nogen, som ikke elsker dig. Men det er ikke værd at holde op med at elske dig selv på grund af nogen, som ikke fortjener det. Vær stærk og klog og husk, at du bør kun elske det, som er din kærlighed værdig.