John Stuart Mill: Kvalitativ hedonisme

John Stuart Mill hævdede med sin teori om kvalitativ hedonisme, at lykke er mulig gennem maksimering af nydelse.

Skrevet og kontrolleret af filosof Matias Rizzuto.

Sidste ændring: 18 maj, 2023

John Stuart Mill hævdede med sin teori om kvalitativ hedonisme, at lykke og velvære er muligt gennem maksimering af nydelse. Hans tanker var en direkte fortsættelse af Jeremy Benthams utilitarisme. Mill foreslog dog en ny tilgang, hvor kvalitet betyder mere end kvantitet.

Mills forslag søgte at overvinde de fordomme, som utilitarismen oprindeligt var involveret i. Ved at anlægge en mere sofistikeret tilgang til den humane psykologi forsøgte Mill at etablere grundlaget for sand lykke.

Fornøjelse og lykke

Spørgsmål om lykke tvinger os praktisk talt til at opstille kriterier for at definere de elementer, som vi anser for værdifulde. Inden for moralfilosofi kaldes dette for værditeori. Værditeorien i utilitarismen er hedonisme. Hedonismen hævder, at lykke kan opnås ved at øge glæden og mindske smerten.

Ordet hedonisme stammer fra det gamle græske hedoné . Den første person, der udviklede en hedonistisk teori, var Epikur omkring år 300 f.Kr. I begyndelsen af det 19. århundrede vendte Jeremy Bentham tilbage til dette begreb og fornyede dets teoretiske kraft.

Bentham hævdede, at “naturen har sat menneskeheden under to suveræne herrer: Smerte og nydelse. Det er dem alene, der skal vise os, hvad vi bør gøre, og bestemme, hvad vi skal gøre”. Ud fra dette synspunkt er alle vores beslutninger baseret på en søgen efter behagelige oplevelser og en flugt fra smertefulde oplevelser.

Forskellige karakteristika ved nydelse

Bentham opstillede en række kriterier til at måle mængden af nydelse eller smerte, som handlinger kan frembringe. De er som følger:

• Intensitet- stærk eller svag.
• Varighed – lang eller kort.
• Vished eller usikkerhed.
• Velbefindende eller fjernhed.
• Fekunditet (frugtbarhed).
• Renhed.
• Omfang.

Alle disse egenskaber svarer til den glæde og smerte, som individerne oplever, undtagen omfanget. Dette indebærer antallet af personer, der berøres af en handling. Fra Benthams synspunkt bestemmes glædens værdi af dens intensitet, varighed eller evne til at blive efterfulgt af andre glæder eller ubehageligheder.

Summen af glæde og dens reduktion

For Bentham var summen af glæde vigtig. Han mente for eksempel, at jo mere nydelse vi får, jo lykkeligere er vi. Men hvis vi får meget af den samme slags nydelse, vil intensiteten af den have en tendens til at aftage.

Hvis du f.eks. elsker chokolade, vil du nyde et lille stykke. Men hvis du fortsætter med at spise det, vil den lykke, du opnår, aftage. Hvis du spiser et kilo, vil du faktisk begynde at føle dig utilpas.

Derfor har nydelsen en tendens til at aftage, efterhånden som den akkumuleres, og i sidste ende genererer den en negativ følelse. Dette fænomen er kendt som aftagende marginalnytte. Det er et begreb, der er meget udbredt inden for økonomi for at forklare den aftagende nytteværdi af akkumulerede varer.

Kvalitet er vigtigere end kvantitet: Kvalitativ hedonisme

Mange har kritiseret søgen efter lykke gennem nydelse, fordi de mener, at det tyder på en overgivelse til laster og udskejelser. John Stuart Mill foreslog en ny tilgang kendt som kvalitativ hedonisme. Den hævder, at kvantiteten af nydelse ikke betyder noget, men at kvaliteten gør. Mill skelner faktisk mellem to klasser af nydelse, nemlig kroppens og sindets nydelse.

Han hævdede, at sindets nydelse er forbundet med nydelsen af intellektuelle aktiviteter. F.eks. læsning, musik og poesi. Hertil hørte også den tilfredsstillelse, som frembringes af venskab og dydige handlinger. For Mill var sindets glæder overlegen i forhold til kroppens glæder. Over for kritik fra dem, der sagde, at hedonisterne foreslog at opføre sig som svin, svarede Mill:

Med andre ord er der ingen kropslig nydelse, der kan måle sig med intellektuel nydelse. Der er ingen mængde chokolade, der kan matche den nydelse, der opstår ved et godt kunstværk eller ved at have det sjovt sammen med venner.

Uddannelse i nydelse er vigtig

John Stuart Mill foreslog, at det er nødvendigt for et individ at opleve de mest forskelligartede former for nydelse for at kunne bedømme, hvilken nydelse der er den højeste. Han hævdede imidlertid, at mange mister deres intellektuelle aspirationer og smag, fordi de ikke har tid eller mulighed for at dyrke og hellige sig dem.

Mill så derfor uddannelse som en grundlæggende motor for udviklingen af menneskeheden som helhed. Han mente, at kun gennem kultivering af de mentale evner kan mennesket stræbe efter at realisere de højeste glæder.

Af denne grund var Mill en ivrig fortaler for fri uddannelse. Faktisk kan man sige, at hans forsøg på at demokratisere oplysningstiden gik ud på at gøre denne form for læring tilgængelig for alle.

Stuart Mill anerkendte en åndelig dimension i mennesket.

Menneskets åndelige dimension i kvalitativ hedonisme

Mill anerkendte faktisk en bredere og mere indflydelsesrig moralsk dimension end Bentham. Ifølge hans vision har vi evnen til at stræbe efter åndelig perfektion som mål, og det kan bringe os mere lykke end enhver kropslig nydelse.

Mill mente, at vi har evnen til at hæve os over den dyriske tilstand og den reaktive konditionering af vores almindelige begær. Det betyder, at vi kan orientere os mod intellektets og kunstens produkter og dyrkelse af dyd.

John Stuart Mill mente derfor, at dydige måder at handle på, venskab og dyrkelse af kunst giver os større fred og ro og fører os til større personligt velvære. Hvad mener du? Tror du, at det er bedre at være et tilfreds svin eller en utilfreds Sokrates?