John Hughlings Jackson: Pioner indenfor neurologi
John Hughlings Jackson bliver betragtet som en af pionererne indenfor neurologi, selvom hans bidrag også ofte har været anvendt indenfor psykiatri. Han levede i det 19. århundrede. Det var en tid, hvor der næsten ikke var nogen ressourcer til at studere hjernen. På grund af det, er det overraskende, at han nåede så gyldige konklusioner.
John Hughlings Jackon er kendt for sin forskning, som hjalp os med at forstå epilepsi. Hans forskning i midlertidige psykomotoriske kriser er faktisk stadig gyldig i dag.
“Alt, hvad vi gør, hver tanke vi har haft, er skabt af den menneskelige hjerne. Men præcis hvordan den fungerer, forbliver en af de største uløste mysterier og det lader til, at jo mere vi undersøger dens hemmeligheder, jo flere overraskelser finder vi.”
-Neil deGrasse Tyson-
Det, der skilte sig mest ud i livet for denne fantastiske pioner, var hans evne til at observere og analysere. Han beholdt hver detaljerede optegnelse af hans kliniske sager og han var i stand til at nå overraskende nøjagtige konklusioner fra dem.
Han var faktisk et medlem af the Royal Society, hvilket er den mest anerkendte videnskabelige gruppe i Storbritannien.
John Hughlings Jacksons afstamning
John Hughlings Jackson blev født den 4. april, 1835, i York i England. Han var den yngste af fem børn. Hans far var en velhavende landmand, som også bryggede øl. Hans mor kom fra en velhavende familie bestående af skatteopkrævere.
Jackson kom til verden i en tid med store forandringer. De forskellige grene af videnskab var i fuld sving, men mange af dem var stadig ikke blevet accepteret som formelle discipliner.
John Hughlings Jacskon færdiggjorde sin formelle uddannelse i en alder af 15 år. Derefter skrev han sig op som lærling hos en læge ved navn William Charles Anderson. Efter det læste han medicin i York og til sidst studerede han på St. Bartholomew’s sygehus iLondon.
John Hughlings Jackson: En fortræffelig læge
John Hughlings Jackson etablerede sig selv som en læge på apoteket i York. I 1859 flyttede han til London og det samme år blev hans første neurologiske artikel om ansigtslammelse udgivet. Han blev også en medicinsk journalist sammen med sin livslange ven, Jonathan Hutchinson.
I 1860 præsenterede Jackson sit speciale på St. Andrews Universitet til en doktorgrad i medicin. Han fik titlen og dette forbedrede hans karriere. I 1863 blev han assistentlæge på London Hospital, hvor han fik til opgave at lede programmet for neurologisk diagnose.
Fra det øjeblik begyndte han at skrive hyppige udgivelser, hvori han bad om at få sit speciale godkendt og bekræftet. Hans metodologi for analysen af det kliniske billede og symptomer og hans studier om afasi gjorde ham kendt.
Det var dog i 1869, at han producerede sit største bidrag og udgav A study of Seizures. Dette værk blev en klassiker i medicinverden.
Store bidrag til medicin
John Hughlings Jackson hævdede, at nervesystemet blev delt ind i tre niveauer:
- Det nedre niveau inkluderer de mest grundlæggende bevægelser og afhænger af rygraden.
- Det midterste niveau korresponderer til det, han kaldte det motoriske område og var forbundet med det cerebrale cortex.
- Og det øverste niveau involverede de mest komplekse funktioner og var forbundet med det præfrontale område.
Hans forskning tillod os at forstå epilepsi som aldrig før. Han lavede en god analyse af dets symptomer, typologier og variationer. Han formåede også at forbinde nogle manifestationer af denne sygdom med mentale og adfærdsmæssige lidelser, som var en reel innovation.
Jackson var også grundlæggeren af et prestigefyldt magasin, Brain. Det blev først udgivet i 1878 og bliver stadig udgivet i dag. Det udgiver værker om både klinisk neurologi og eksperimental neurologi.
John Hughlings Jackson: En stor arv
John Hughlings Jackson var præsident for the Ophthalmology Society i Storbritannien, the London Medical Society og the London Clinical Society.
Senere blev han den første præsident for the London Neurological Society og modtog æresgrader fra forskellige universiteter. Hans indvirkning i studiet af hjernen og nervesystemet var enorm.
Så meget, at store personer såsom Charcot, Sigmund Freud, Henry Ey og psykiatere, William Osler og Joseph Lister, blandt andre, brugte hans arbejde. John Hughlings Jackson døde i en alder af 71 år, den 7. oktober 1911. I hans seneste år led han under døvhed, men forblev aktiv, indtil sin død.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Covo, P. C. (2006). John Hughlings Jackson, un científico victoriano. Acta Neurol Colomb, 22(3).