Jeg har ikke brug for nogens tilladelse

30 august, 2017

Jeg er træt af, at folk fortæller mig, hvad jeg skal. Eller at de er frække nok til at fortælle mig, om det, jeg gør, er godt eller skidt. Det gør mig også vred, når nogen fortæller mig, at jeg skulle have gjort én ting og ikke en anden. Fra nu af vil jeg tillade mig selv at gøre de ting, jeg har behov for, uden at vente på tilladelse.

Jeg synes, det er konstruktivt, når nogen, jeg kender godt, prøver at give mig gode råd, når jeg behøver hjælp. Eller når de siger deres mening, så længe de ikke prøver på at såre mig. Men jeg vil ikke længere lade nogen dømme mig eller bestemme, hvordan jeg skal leve mit liv. Især ikke, hvis de ikke ved noget om det.

Man kan ikke nægte andre deres selvbestemmelse

Det er nemt at stille spørgsmål ved andre folks valg, da alle har deres egen, unikke måde at være på og gøre ting på. Hvis nogen engang har sagt til dig, at du er speciel, så tog de ikke fejl. Du er speciel, fordi du har din egen måde at se og interagere med verden på.

“At respektere alles selvbestemmelse og værdighed er en etisk rettighed, ikke en tjeneste vi gør eller ikke gør for hinanden.”

-Paulo Freire-

Jeg har mine egne meninger, personlige erfaringer og et hierarki af værdier, og de er ikke bedre eller værre end nogen andens. Ingen ved bedre end jeg, hvad jeg har oplevet. Eller hvad, som har fået mig til at tænke på denne måde i stedet for på en anden måde. Andre ved ikke, hvad jeg føler, når de kritiserer mig for deres egen fornøjelses skyld.

Ingen kan nægte mig min selvbestemmelse, da vi alle har retten til at være fri, så længe vi respekterer andre. Alle forhold, selv de mest overfladiske, opretholdes ved at tage hensyn til og tolerere andres beslutninger.

Med andre ord deler jeg mit liv med folk, jeg kan lide, på grund af hvordan de virkelig er. Og det er noget, som aldrig vil ændre sig. Dem, som elsker mig, ved, hvad jeg har brug for, og de lader ikke, som om de har magten til at give mig tilladelse til at opnå det. Jeg har ikke brug for, at de forstår mine motiver. Jeg har blot brug for, at de kærligt respekterer dem.

Prisen for at prøve

Selvfølgelig kan jeg begå fejl, når jeg beslutter noget, men vi fødes alle med muligheden for at begå fejl og lære af dem. Jeg vil hellere betale prisen for at prøve i stedet for at sidde og ønske, at jeg kunne gøre det, men ikke have tilladelse til det.

Jeg har endelig indset, at jeg har det sidste ord omkring måden, jeg udforsker verden på. Hvis jeg ønsker at prøve noget, så står det mig frit for. Så hvis jeg kommer til at bære rundt på et følelsesmæssigt sår, som vil mærke mig for evigt, så er det kun mig, der bærer ansvaret.

“Følelsesmæssige sår er prisen vi, alle skal betale for at være selvstændige.”

-Haruki Murakami-

Hvis jeg ikke gør noget og lader andre overbevise mig, så får jeg måske ikke et sår i sidste ende. Men jeg vil fortryde det. Hver dag vil jeg fortryde, at jeg ikke var modig nok til at forsvare og kæmpe for mine interesser.

I morgen er det kun mig, som vil føle effekterne af, hvad jeg gør med mit liv

Hvis du har stærke værdier og idéer, så kæmp for dem. Lad fordomme og kritik falde for døve ører, hvis det ikke bidrager med noget positivt. I sidste ende vil den eneste måde, der giver mening til det, du gør, være at handle i forhold til det, du bærer rundt på indeni.

Ja, det gør ondt i øjeblikket, når nogen blander sig i ting, de ikke burde blande sig i. Men i fremtiden er det kun dig, som vil huske konsekvenserne af dine handlinger. Andre mennesker vil blot sige deres mening, dømme dig og så glemme alt om det igen.

Der er ikke nok tid at spilde på at gøre noget, man ikke har lyst til, på grund af andres meninger. Der er ikke nok tid til at have det skidt, fordi andre ikke mener, man tager de rigtige beslutninger. Kort sagt er der ikke nok tid til at holde sig tilbage fra at lede efter det, man har brug for. At undlade at give sig selv chancen for at opleve det, fordi man ikke havde andres tilladelse.

“Det rette øjeblik at starte din næste opgave på er ikke i morgen eller næste uge; det er lige nu.”

-Arnold Joseph Toynbee-

Billeder af Pascal Campion