Vores værste grammatiske fejl: ikke at vide, hvordan man sætter punktum i slutningen

22 juli, 2017

Den værste fejl, vi kan begå, sker ikke, når vi skriver, men nærmere i livet, når vi ikke sætter punktum i slutningen. At vide, hvordan man lukker faser og forhold, kan være svært. Vi ønsker tit “at kæmpe helt til slutningen”.

Vores fejl: at lave en sløjfe, hvor der burde være fuldt stop

Den indgroede vane af at binde en sløjfe afholder os fra at vokse. Hvis vi ikke åbner vinduerne, kan vi ikke se livets lys. Hvis vi ikke holder dørene åbne, så drukner vi i vores manglende evne til at “give slip”. Vi drukner i det støv, som forhindrer os i at trække vejret.

Sværheden og modstanden mod en afslutning bliver en metaforisk pistol, som konstant er rettet mod vores tinding. Den forhindrer os i at nyde vores følelsesmæssige liv.

I disse tilfælde spiller benægtelse en vigtig rolle. Det er en reflektering over vores manglende evne til at stå til ansigt med en virkelighed af negative følelser. Vi nægter at tage vores følelser og tanker alvorligt.

Hvis noget ikke gør os glade, eller et forhold ikke gavner os, hvorfor fortsætter vi så?

Lad os være realistiske: hvis vi ønsker, at det gode skal komme ind, så bliver vi nødt til at give slip

“At give slip”, “slippe fri”, “sige farvel“. Kraftfulde sætninger. Det er mere end bare aforismer. De burde være en del af vores ordforråd, hvis vi befinder os i situationer, som ikke længere tjener noget formål for os.

Gå ikke derhen, hvor du ikke er elsket, og bliv ikke der, hvor du ikke er ønsket. Hvis vi anerkender dette, så kan vi sætte pris på vores følelsesmæssige behov og lytte til vores hjerter. Selv hvis det betyder, at vi skal give slip på det, vi kender.

Vi kan tit lide at holde dørene og vinduerne åbne i vores liv. Men vi bliver nødt til at lave en ordentlig afslutning på de mønstre, som skader os. Vi bliver nødt til at beskytte vores hjerte og bevæge os frem i livet ved at sætte vores egne følelser først.

Det er sandt, at det er svært (og trist) at ende vores historier, men hvis vi ikke gør det, så kan nye, smukke historier ikke komme ind. Glem ikke:

At forlade visse steder er også at passe på sig selv.

At komme væk fra visse folk er også at beskytte sig selv.

At lukke visse døre er også at elske sig selv.