Jane Elliott eksperimentet: Blå og brune øjne

Jane Elliott eksperimentet om blå og brune øjne var et vendepunkt inden for socialpsykologi. I denne artikel forklarer vi, hvad der skete under eksperimentet, og vi ser nærmere på konsekvenserne.

I 1960’erne var USA midt i en social racekrise. Det var her, Jane Elliott eksperimentet opstod. Professor, Jane Elliott, udførte et gruppeeksperiment med sine elever, som de aldrig ville glemme. Idéen var enkel, men dybdegående. Hun ville gerne vise sine elever, at en vilkårlig, fastlagt forskel kunne adskille dem og få dem til at vende sig mod hinanden.

Umiddelbart efter mordet på Martin Luther King Jr. anvendte professoren, Jane Elliott, det minimale gruppeparadigme til at udføre et eksperiment, der ville lære hendes elever om racediskrimination. Det minimale gruppeparadigme har formet en hel metodologi inden for socialpsykologi.

Man etablerer dybest set forskelle mellem et sæt af emner for at inddele dem i separate grupper. Denne teknik lader forskere vise, hvor mange forskelle træk der er nødvendige for at skabe definerede grupper og derefter analysere individets adfærd i deres grupper.

Jane Elliott eksperimentet

Jane Elliott, lærer og antiracismeaktivist, udførte et direkte eksperiment med sine elever i klasseværelset. Hun fortalte dem, at folk med brune øjne var bedre end folk med blå øjne. Hun fik også eleverne med brune øjne til at sætte papirarmbånd på eleverne med blå øjne.

Øjenfarve

Med et par grundlæggende og vilkårlige eksempler fik Elliott det til at fremstå som om, at folk med brune øjne var bedre. Eleverne var overraskede, men de sagde hende ikke imod. På denne måde fik hun skabt to forskellige grupper i klasseværelset:

• Folk med brune øjne. Der var flere elever med brune øjne i lokalet. De følte sig overlegne og var støttet af en autoritetsfigur (lærer). Eleverne med brune øjne havde også en form for magt over eleverne med blå øjne, da de gav dem papirarmbånd på.
• Folk med blå øjne. Dette var den mindre gruppe. Elliott sagde, at dem med blå øjne var mindre intelligente og mindre rene. Der var ikke bare færre elever med blå øjne, men autoritetsfiguren var også imod dem.

Diskriminering

Konsekvenserne af den lille gruppe var meget hurtigt tydelige. En forskel så simpel som øjenfarve, defineret og etableret af en autoritetsfigur, splittede eleverne ad.

Børnene med brune øjne begyndte at opføre sig aggressivt og ondt mod børnene med blå øjne. De sidstenævnte følte sig diskrimineret af eleverne med brune øjne.

Hvordan så diskriminationen ud?

Normalt er der ikke noget specielt ved at have blå øjne. Men i dette klasseværelse var man nu underlegen, hvis man havde denne øjenfarve. Eleverne med brune øjne begyndte at drille og mobbe de andre elever, og de ville ikke lege med eleverne med den blå øjenfarve i frikvartererne. De chikanerede dem også konstant.

Jane Elliott eksperimentet og dets resultat

Den vilkårlige opdeling blandt eleverne blev intensiveret under eksperimentet. Det var faktisk så slemt, at det faktisk endte med fysisk vold. Børn slås ofte, de skændes, og sommetider slår de hinanden. Men denne gang var det en øjenfarve, der var årsagen.

På andendagen vendte Elliott grupperne om. Hun fortalte eleverne, at dem med brune øjne var underlegne, og så gentog hun eksperimentet. Resultaterne var de samme. 

Fra Jane Elliott eksperimentet i klasseværelset til den rigtige verden

Når du læser om dette eksperiment, er det svært ikke at sætte spørgsmålstegn ved “mærker”. Hvis denne vilkårlige opdeling, som Elliott håndhævede i nogle timer, skabte så mange problemer i dette klasseværelse, hvad kan der så ikke ske på en større skala?

Hvad for en skade sker der, når man tænker over alle de stereotyper og fordomme, der eksisterer?

Det er ikke overraskende for nogen, at nogle sociale grupper diskriminerer mod andre grundet etnicitet, religion eller kultur. Disse forskelle fører til krig og had. Selv familiemedlemmer kan vende sig mod hinanden, hvis en eller anden form for autoritet beslutter sig for, at de forskelligheder er et problem.

Et spørgsmål om opdragelse

Jane Elliott har reflekteret meget over konsekvenserne ved eksperimentet. Hun siger, at det er chokerende, hvordan elever, som normalt er søde, samarbejdsvillige og venlige over for hinanden, pludselig kan blive arrogante, diskriminerende og fjendtlige, når de hører til en “overlegen” gruppe.

Det had og den diskriminering, vi ser i voksne, stammer som regel fra barndommen. Samfundet fik dem til at tro på, at de var bedre end andre mennesker af vilkårlige årsager såsom hudfarve eller køn.

Minoritetsgrupper i dag

Dette paradigme hjælper os med at forstå nuværende problemer, der er forbundet med diskrimination. I dag betyder øget migration flere muligheder for folk med forskellige baggrunde til at interagere med andre, hvilket ofte er en kilde til konflikt.

De folk og kulturer, der allerede er til stede, føler sig ofte truet af nye immigranter. Deres svar er at skabe dikotomier af mindreværd og overlegenhed. Som et resultat af disse opdelinger ser du racediskriminering eller endda terrorisme.

Vigtigheden af diskrimineringsfri uddannelse

Målet med det minimale gruppeparadigme er at etablere subjektive forskelle og skabe et klima af favoritisme. Således vil den dominante gruppe, der støttes af autoriteterne, altid have en fordel. Denne procedure er sommetider så diskret, at ingen lægger mærke til, at det sker. Her er nogle tips til at undgå eller reducere denne effekt:

• Normaliser forskellene. I uddannelsesmæssige sammenhænge kan normalisering af overfladiske forskelle mellem børn mindske følelser af overlegenhed.
• Integreringsaktiviteter. Det er vigtigt at blande individer med forskellige træk, overbevisninger og kulturer så meget som muligt og få dem til at samarbejde om et fælles mål.
• Lærerens rolle. I et autoritært miljø føler gruppen, der er tættest på autoritetsfiguren (i dette tilfælde læreren), sig overlegne og berettigede. Derfor skal lærere være mæglere, ikke anstiftere.

Jane Elliott eksperimentet demonstrerer skrøbeligheden ved sameksistens og samarbejde. Det viser også, hvordan vilkårlige og subjektive ting kan vende venner, familiemedlemmer og borgere mod hinanden.