Jalousi og passiv-aggressiv adfærd
Besiddertrang og kontrol bør ikke være en del af det at elske en anden person. Men jalousi kan dog ofte udløse den passiv-aggressive adfærd i et parforhold, hvilket kan føre til årvågenhed, mistillid og endda afpresning.
Jalousi og passiv-aggressiv adfærd går ofte hånd i hånd. Fra et psykologisk synspunkt er disse følelser meget komplekse og kan være ødelæggende for et forhold. Andre faktorer såsom frygten for at blive forladt, nedgørelse og selvfølgelig vrede kommer i spil i disse tilfælde.
Jalousi påvirker, som du ved, alle mennesker i alle aldre, kulturer og køn, og det kan føre til farlige og destruktive situationer.
En ting, som skiller sig ud i Shakespeares stykker, er forfatterens evne til at portrættere hele kalejdoskopet af menneskelige følelser. Et af hans mest berømte værker er Othello, hvor der sker en dybdegående udforskning af jalousi. I denne klassiske fortælling har vi en af de mest unikke middelalderlige skurke til alle tider: Iago
Othellos dygtige, men onde tjener udtænker en plan for at drive Othello til vanvid ved at lade ham tro, at hans kone, Desdemona, var ham utro. Iago symboliserer den besidderiske og farlige indre stemme, der hælder benzin på bålet i en mulig jalousi.
Han repræsenterer perfekt det besidderiske og tvivlende sind. Han er et ekko og styrker Othellos jalousi, som i sidste ende fører ham i døden.
Iago må have været en af Shakespeares vigtigste personer, når man tænker på, at han gav ham næsten 1100 linjer i stykket. Det er næsten lige så meget som Hamlet eller Richard d. III for eksempel.
Som Michel de Montaigne sagde, så er det at opleve jalousi en sygdom i sindet og vores værste fjende.
Jalousi og passiv-aggressiv adfærd
Jalousi og passiv-aggressiv adfærd mødes næsten altid af en meget konkret årsag. Folk, der lider af jalousi, udtrykker ikke åbent og direkte deres jalousi.
Med andre ord går folk normalt ikke til sin bedre halvdel og siger, at de føler sig påvirkede, når de taler med andre mennesker. Eller at de er vrede og sårede, når deres partner smiler til andre og bruger tid sammen med andre.
I stedet for hopper partneren over i den passiv-aggressive adfærd. I stedet for at udtrykke sig selv klart, så bebrejder de, manipulerer, truer og ydmyger deres kæreste. Indirekte afstraffelse og stilhed er meget almideligt.
Aggressiv adfærd som dette starter passivt, men i visse tilfælde kan det føre til en mere aktiv og skadelig adfærd.
Lad os dvæle lidt mere ved dette.
Jalousi og alter ego
Iago og Othello er perfekte repræsentanter for et interessant aspekt ved jalousien, som manifesterer sig som et alter ego. Det er som om, der er en ydre stemme, der overbeviser dig om noget, og som kidnapper dig. De ting, du kan finde på under jalousi, er normalt ikke noget, som du giver dig i kast med overhovedet.
Denne jaloux ydre stemme nærer din frygt for at blive forladt og bedraget. Den gør dig mistroisk og får dig ofte til at se farer, hvor der ikke er nogle. Gennem jalousiens linse virker skøre ideer pludselig som meget fornuftige.
En undersøgelse udført af Dr. David DeSteno ved University of California viser, at denne stemme symboliserer “det truede jeg.” Det er den del af dig, som føler sig trådt på, og det kan trigge en passiv-aggressiv adfærd.
Er jalousi og passiv-aggressiv adfærd en del af dine gener?
Nogle teorier taler om en genetisk betingelse for denne adfærd. Jalousi og passiv-aggressiv adfærd udgør en slags mørk logik, som nogle psykologer og antropologer mener skal findes i vores gener. Dette syn argumenter med, at mennesket er et resultat af evolution, der var baseret på, at den stærkeste ville overleve og parre sig.
Social konkurrence sammen med frygten for at blive bedraget og ende alene udløser en lang række følelser og tanker. Sindet bliver super årvågent og besidderisk. Vrede tager over. Herfra hælder du mod aggressiv adfærd og den risiko, der ligger i det.
Er det muligt at styre det, når man er jaloux?
Vi kan konkludere, at nøglen til at styre sin jalousi ligger i forståelsen af et klart faktum: Absolut og evig troskab findes ikke. For at elske en anden betyder, at man har tillid til dem. Det handler ikke om at besidde. Sund kærlighed udelukker vrede, kontrol og overvågning.
Men nogle gange kan en persons jalousi blive helt patologisk, og deres smerte har forbindelse med psykologiske vrangforestillinger. Hvis der er tale om patologisk jalousi, er nøglen til at komme over det psykologisk terapi.
Det er således svaret til det spørgsmål, om man kan styre sin jalousi, for det er meget individuelt, fordi hver person er unik. Derfor vil en behandling også skulle tilrettelægges individuelt.
Terapeuten kan fokusere på at dæmpe den kontrollerende adfærd (som for eksempel at tjekke din partners telefon) eller deaktivere den besidderiske måde at tænke på. Det kan også være vigtigt at fremme en persons individuelle selvtillid og fjerne angst og frygten for at blive forladt.
Det eneste, alle patienter har til fælles, er således, at de alle har viljen til at ændre sig. De er nødt til at være opmærksomme på, at deres jalousi forhindrer dem i at have et sundt forhold. Selvom dette kan virke ret så logisk, så er det alligevel vigtigt at minde dem om det.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- DeSteno, D., Valdesolo, P., & Bartlett, M. Y. (2006). Jealousy and the threatened self: Getting to the heart of the green-eyed monster. Journal of Personality and Social Psychology, 91(4), 626–641. https://doi.org/10.1037/0022-3514.91.4.626
