Isabel Allende: En forfatters ekstraordinære liv

Isabel Allende er verdens mest læste spansksprogede forfatter. Læs mere om Isabel og hendes liv i denne artikel.

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Sonia Budner

Sidste ændring: 24 januar, 2023

Isabel Allende er en chilensk forfatter, hvis arbejde er blevet oversat til 35 sprog. Med mere end 70 millioner bøger solgt, betragtes hun som verdens mest læste spansksprogede forfatter.

Hun er også datter til diplomat Tomás Allende Pesce, fætter til den tidligere præsident for Chile, Salvador Allende, som blev væltet af et militærkup den 11. september 1973.

Gennem hendes værker afslører Isabel Allende den sublime skønhed indenfor alt feminint, og påkalder magisk disse normalt undertrykte og latente kvaliteter i sine læsere. I en tid med stor politisk uro valgte hun litterær aktivisme med patriarkalske ideologiske retningslinjer, og gav kvinder et godt grundlag for deres personlige opvågning og selvopdagelse.

Med udsøgt følsomhed har Isabel Allende været i stand til at overføre en ubetinget kærlighed til skønhed, til alt det smukke i verden og til mennesker. Ærligt talt, man kan få løftet humøret bare ved at læse eller lytte til hendes værker.

Allende fokuserede altid på at forsøge at gøre verden til et bedre sted. Hun er mere en aktivist end en forfatter, der bruger kærlighed og skønhed som sit våben. I denne artikel snakker vi om hendes rejse og nogle af hendes værker. Vores hensigt er at hylde denne store kvinde, der har inspireret mange mennesker.

Isabel Allende og hendes barndom

Allende blev født i Lima, Peru, hvor hun boede i den tid, hvor faderen arbejdede som diplomat. Hendes forældre er sidenhen blevet skilt og som følge heraf, flyttede hun til Chile med sin mor og søskende. I et stykke tid boede de i deres morfars hus.

Denne mand var en autoritetsfigur, der påvirker Isabel i meget vigtige aspekter af hendes liv. Efter at have afsluttet sine studier, giftede hun sig med sin første mand, Miguel Frías, som hun fik to børn med: Paula og Nicolás.

I 1967 blev Isabel redaktør for Paula, et kvindemagasin. Hendes artikler fokuserede på den rolle, kvinder spillede i det chilenske samfund. De var afsindigt ironiske og på grund af det, var de meget kontroversielle. På dette tidspunkt fandt mange ændringer sted i Chile.

Der var en moderne revolution og en bevægelse vedrørende kvinders befrielse inden for et katolsk, konservativt og patriarkalsk samfund.

Isabel Allende og hendes karriere og eksil

Efter det berømte militærkup, blev Isabel Allende tvunget til at udvandre til Venezuela. Hun boede der i 13 år, hvor hun arbejdede for en avis og på en skole. Under hendes ophold i dette land modtog hun nyheden om sin bedstefars meget alvorlige helbredstilstand.

Uden at være i stand til at være ved hans side begyndte Isabel at skrive et brev, der endte med at blive en hidtil uset litterær succes for denne latinamerikanske kvinde: The House of the Spirits. I 1993 gjorde Bille August dette værk til en film, og det fik stor succes.

Efter succesen med sin første roman skrev Isabel Allende to bøger, der igen blev en succes: Of Love and Shadows og Eva Luna. Senere hen og kort efter udgivelsen af hendes tredje roman, besluttede Isabel at forlade sit arbejde på skolen og dedikere sig hundrede procent til at skrive.

Efter at være blevet skilt fra sin første mand, giftede Isabel sig med den amerikanske advokat, William Gordon, og flyttede til USA. Hun har boet der siden 1988.

Isabels opvågnen efter datteren, Paulas, død

I 1992 døde datteren, Paula, tragisk i en alder af 28 år på et hospital i Madrid. Dette ramte Isabel voldsomt, til det punkt, hvor hun kom ind i en tilstand af dyb sorg og fortvivlelse, som hun ikke følte, hun kunne komme ud af.

I denne lange og smertefulde periode skrev Isabel Paula, en hyldest til sin elskede datter. Det blev endnu et stort hit på grund af, hvor mange andre kvinder der var relateret til det.

En hyldest til datteren

Paula, ligesom The House of the Spirits, begyndte som et brev, en kærlighedserklæring og samtidig en måde for hende at lære at acceptere hendes datters død. Hun begyndte af skrive, mens hun tog sig af sin datter på hospitalet. Paula er ikke kun et brev til datteren, men en selvbiografisk fortælling, hvorigennem Allende fortæller historien om sin familie.

Allende lod følelserne få frit løb i denne roman. Fortællingen følger sammenhængen med hendes lands situation, hendes familiedramaer og blandt andet familierejser. Ved mange lejligheder har hun kommenteret på den helbredende evne ved at skrive. Hun siger, at det har hjulpet hende med at se de ting, hun har oplevet.

Gennem Paula opfatter vi hvordan, Allende selv accepterer omstændigheder og hendes datters død. Du kan sige, at Paula på en eller anden måde var en terapeutisk øvelse og et realitetstjek.

Med de penge, der blev tjent fra salget af Paula, oprettede hun Isabel Allende Foundation som en hyldest til sin datter. Fire år senere skrev Isabel Aphrodite, mens hun var ved at overvinde sin depression. Denne bog handler om at fejre livet: At føle sig livlig og at nyde sanserne.

Mange ser Aphrodite som “livets sang”, hvor de vigtigste melodier drejer sig om taknemmelighed og sensualitet.

Den fantastiske afspejling af femininitet

Alle Isabel Allendes værker minder os om Dantes elskede muse, Beatrice (Bice), som konsoliderede den utroligt idealiserede “screen lady”.

Hun var en dame, der alene ved at eksistere, gjorde hendes elskede bedre. Hun var en reference for de kvinder, der tjente som en afspejling af dem, der elskede dem. Den såkaldte “bedre havldel”, som man forbinder sig med sin egen guddommelige natur gennem.

Det er kilden bag spejlet, hvor kreativitet, inspiration og de bedste aspekter af en selv udstråler, vokser og går udover det menneskelige potentiale. Dante så sin Beatrice som “screen lady”.

På både en personlig og professionel måde, har Isabel Allende været i stand til at tilpasse den traditionelle arketype af “screen ladies”, som vi lærte af Dante. I stedet har hun med sit litterære arbejde skabt et nyt spejl, der afspejler kvinder, som uselvisk bliver forelsket i sig selv.

Igennem alle Isabel Allendes værker finder vi et utal af kvindelige hovedpersoner. For eksempel i The City of Beasts, spiller en kvinde en vigtig rolle i den, selvom hun ikke er hovedpersonen. Til dette må vi tilføje, at kvinden i The City of Beasts er en ældre kvinde og at intet stopper hende trods det.

Et andet væsentlig træk ved den chilenske forfatter er hendes refleksion over Latinamerika. Deres skikke, traditioner, eksisterende dualitet og oprindelige stammer inspirerede hende altid. Isabel Allende værdsætter skønheden i verden og det charmerende aspekt af ethvert samfund.