Der er intet hvidt uden sort, intet godt uden dårligt

juli 14, 2018 i Psykologi 0 Delt
livserfaring

Der er intet, som er hvidt uden at være sort, ingen lykke uden fortvivlelse, intet godt uden dårligt. Når det drejer sig om de farver, vi kan lide, kommer det delvist an på vores smag. Men når vi snakker om vores følelser, synes det at variere. Vi afviser de følelser, som gør os triste og omfavner de, som gør os glade. Men uden det ene ville der ikke være andet, i hvert fald ikke på samme måde. Ville du sætte pris på din glæde, hvis du aldrig havde oplevet at føle dig trist?

Vi plejer at løbe væk fra dårlige oplevelser. Eller nogen gange passer det os fint at lide og være et offer for omstændigheder, som vi ikke tror, vi kan ændre. Denne passive indstilling tager os væk fra vores ansvar i vores eget liv. Men hvis du vil lade dig selv sænke ned i alle disse negative oplevelser, hvorfor så ikke sætte pris på modsætningen?


“Virkeligheden er mere virkelig i sort og hvidt.”

Octavio Paz


Der er intet, der er hvidt uden også at være sort. Og intet godt uden dårligt

Den rigtige grund til, at vi dykker ned i det negative uden at være i stand til at se det positive, stammer fra vores håb og forventninger til det, vi tror, vil gøre os glade. Vi tror, at et komplet liv bør være fyldt med lykke, uden nogen mangel på penge, ingen som fyrer en fra jobbet, ingen sygdom, ingen dårlige forhold.

Vi løber væk fra alt det, præcis som vi løber væk fra de fejltagelser, vi har begået. Når vi flygter, bliver vi kede af det, men det burde ikke ske. Takket være alle disse oplevelser ved vi, hvordan vi skal sætte pris på modsætningen: skønheden i balancen, i hverdagslivet, i overfloden, i at få vores behov tilfredsstillet.

intet hvidt uden sort. intet godt uden dårligt

Hvorfor glemmer vi at sætte pris på de dårlige ting i livet, hvis det giver os mulighed for at se de gode, og endda leder os hen til dem? Hvis du ikke havde begået fejlen, ville du sikkert kun vide halvdelen af det, du ved i dag. Hvis du aldrig havde løjet, så ville du ikke sætte pris på andre som ikke lyver, fordi du ville ikke vide hvor fristende det kan være. Lige så, hvis der ikke var nogen af dine venner, der havde skuffet dig, ville du ikke vide, hvad et sandt venskab består af.  Meget af den viden vi får kommer fra de hårde tider, vi har været igennem.


Intet godt uden dårligt. Der er noget godt i enhver dårlig ting. Der er noget smukt i hver en grim ting. Det handler alt sammen om at åbne dine øjne og virkelig se. 


Det er i de forhold, som gør os allermest kede af det, at vi føler et større behov for at blive fyldt med positive følelser. Alt sammen fordi vi har begået fejltagelser, som vi før har nævnt, selvom det her er meget mere udtalt. I vores forhold, om det er med venner eller en partner, påvirker de forventninger, vi har, den skuffelse vi kommer til at føle.

Det vigtige i at være realistisk

Ingen er fri fra lidelse, og det er okay. Der er mange negative mennesker i denne verden og mange omstændigheder, som prøver os. Hvis du aldrig er blevet såret, så vil du aldrig komme til at vide, hvordan du skal kende forskel på dem, som er oprigtige og dem, som vil udnytte dig. Alt det, som er negativt har også en positiv side. Intet godt uden dårligt.

Du tænker måske, at intet godt kan komme ud af utroskab, især hvis din partner var den, der var utro. Men med tiden kommer du til at se på det fra et andet perspektiv og indse, at det på en måde var en positiv ting der skete. Deres utroskab gav dig den motivation, du havde brug for til at gøre en ende på det forhold, som intet havde tilbage at tilbyde dig.

På samme måde, hvis du har været igennem et ulykkeligt forhold, har du nok følelsesmæssig bagage med dig til nu at være sikker på, hvad du vil have og hvad du ikke vil have. Faktisk kan du altid lære noget fra et brud: at personen ikke var den rigtige for dig. I disse slags forhold lærer du også, hvordan du plejer at være i hårde situationer; de situationer, du må konfrontere på det tidspunkt, hvor din tålmodighed allerede er sluppet op.

alt negativt har også en positiv side. intet godt uden dårligt

Følelser giver mærker, og det er en god ting.

Uden at indse det søger vi nogle gange efter mørket. Hvor mange gange har du ikke troet, at hvis du fik en bestemt ting, ville det gøre dig glad? Hvorfor føler du, at det er verdens ende, fordi du ikke kan få børn? Hvornår følte du dig sidst som et offer, når det var op til dig ikke at ende som et? Svarene på disse spørgsmål kan kun besvares ved at leve dette spændende liv og dermed få en masse værdifulde livslektioner.


Der er intet hvidt uden sort. Der er intet godt uden ondt. Livet bevæger sig rundt om to modsatte poler, som tiltrækker hinanden.


Alt, som har med følelser at gøre, kommer til at give mærker. Det er derfor, vi altid har så mange problemer i vores forhold. Nogle gange bebyrder vi andre med vores behov: følelsesmæssige mangler, frygt, behovet for at være lykkelig… Men der er dog ikke noget negativt i alt det. Vi lærer fra sorgen og lidelserne. Det er den eneste måde, hvormed vi kan vokse som mennesker. Fordi der er intet hvidt uden sort, og intet godt uden dårligt. Og det er en god ting.

Fra internettet