En historie om, at ingen er uundværlig

Læren af denne historie er, hvor farligt det er, at blive så optaget af dine mål, at du afskærer dig fra andre mennesker og isolerer dig selv fra verden.

Dette er historien om Andrew, en ekstraordinær begavet revisor. Andrew var en kvik og ambitiøs ung mand, som gerne ville være succesfuld og uundværlig på sit job. Han afsluttede sin uddannelse med flotte karakterer, så hans undervisere anbefalede ham til et velrenommeret firma. Han begyndte at arbejde der som assistent.

Andrew var altid den første til at komme om morgenen og den sidste, der gik om aftenen. Han ønskede at beherske alle de områder, som han firma dækkede. Hans mål var at vide alting og være så effektiv, at firmaet ville anse ham for at være uundværlig. Det var derfor, han gav alt, hvad han havde i sig hver dag.

Andrews arbejde var faktisk af virkelig høj kvalitet. Derfor besluttede hans chef sig for at give ham en lønforhøjelse og forfremmelse. Ligesom han havde gjort i sin tidligere stilling, udførte han alt i det nye til punkt og prikke. Men denne gang arbejdede han endnu hårdere.

Når han ikke var på arbejde, læste han om sit arbejde eller afprøvede nye strategier for at kunne være endnu mere effektiv. Hans kollegaer respekterede ham, og han gjorde det virkelig godt.

Et nyt ansvarsområde

Historien siger, at alle gik og snakkede om, hvem den fine unge Andrew var. Efter kun to år besluttede bestyrelsen at gøre ham til chef for den finansielle afdeling. Der var ingen andre, der som Andrew kunne udfylde den stilling.

Da Andrew begyndte i sin nye chefstilling, blev han endnu mere besat af perfektion. Han begyndte at arbejde 12 timer om dagen, ikke 8. Han begyndte at få uforklarlig frygt. Af en eller anden grund troede han, at alle andre ønskede at få hans job. Lønnen var trods alt god og der var meget prestige forbundet med stillingen. Andrew begyndte at have mistro overfor alle.

Som leder skulle han lede andre ansatte. Men historien fortæller, at Andrew blev meget mistænkelig. Han var ikke en god leder, han kunne ikke give en masse råd, og han kunne ikke finde ud af at give gode instruktioner. Faktisk gav han så lidt instruktion som muligt.

Han tænkte, at hvis han gav for meget information til sine ansatte, ville en af dem ende med at vide lige så meget som han selv og forsøge at overtage hans job. Der gik ikke lang tid, før ingen spurgte ham om noget.

En uventet drejning

Historien fortsætter med, at alt gik godt for Andrew i nogle få år. En dag bad den øverste leder ham om at oplære John. John var en anden ung mand, som firmaet havde hyret til at være Andrews højre hånd. De tænkte, at Andrew havde brug for hjælp, for han så overvældet ud med sin arbejdsmængde. Andrew var selvfølgelig ikke begejstret over det.

Andrew gjorde det samme med John, som han gjorde med alle de andre ansatte: Gav ham så få instruktioner som muligt. John lagde godt mærke til det, men nævnte det ikke.

I stedet satte han sig for selv at finde ud af det. Han besluttede sig for at ville lære det af andre fra de andre afdelinger. Han spurgte rundt omkring og var i stand til at samle nok information til at fylde hullerne i sin oplæring ud.

Efter 5 år meddelte direktionen, at de var på udkig efter en ny øverste chef. Andrew, som stod for en masse vigtige ting, tænkte, at nu var hans store øjeblik omsider kommet. Direktionen besluttede sig for to mulige kandidater: Andrew og John.

Moralen i historien om at være uundværlig

Til manges store overraskelse valgte direktionen John som den nye øverste chef. Andrew kunne ikke tro det. Ingen andre ansatte var så effektive, som han var.

Han kunne ikke forstå, hvordan han kunne tabe den kamp. Bestyrelsen forklarede, at han var uundværlig som chef for den finansielle afdeling. Ingen kunne klare jobbet bedre end ham, så han kunne fortsætte i sin stilling.

Kort tid efter var finansafdelingen inviteret til en workshop. Andrew ville gerne med, men kunne ikke, fordi han havde for meget at lave.

Desværre for Andrew lærte de andre ansatte at benytte firmaets nye computerprogram på denne workshop. Da han ikke havde modtaget oplæringen, vidste han ikke, hvordan han skulle bruge programmet, og hans uvidenhed blev hurtigt klart for alle. Han kunne ikke tilpasse sig forandringerne.

Oveni dette så kunne den nye software klare mange af de ting, som Andrew var specialiseret i. Andrews evner var blevet forældede. Som tak for hans mange års tjeneste fandt bestyrelsen en anden stilling til ham, men de fyrede ham ikke.

Andrews historie lærer os, at besættelse kan blinde os og ofte få vores værste frygt til at blive til virkelighed.