Hvis ilden brænder ud, så led efter en ny flamme

Uden at nogen behøver at fortælle dig det, ved du allerede, at for at et forhold kan fungere, så har det brug for at fungere uden en masse anstrengelser. Du fortjener mennesker, som tænder din flamme af lidenskab, og ikke dem som slukker den. Man skla blot bruge gåpåmod til at gentage det for sig selv, indtil man tror på det. Man burde ikke slide sig selv op over et bål, som allerede er gået ud. Man bliver nødt til at give plads til, at et nyt bål kan brænde igen.

Det er muligt, at man føler et vist håb. Man føler måske, at bålet har efterladt en gnist. Men det vil hjælpe én at forstå, at hvis man på ingen måde kan dele livet med denne person igen, så er det måske fordi, der ikke er mere end aske tilbage.

Hvis du allerede er helt sikker på, at det ikke er værd at blive ved med at prøve, så er det eneste alternativ at acceptere det. Lad det åbne sår blive helet. Vi har alle brug for at hele vores sår på et tidspunkt, så giv dig selv tid til at komme dig. Brug noget tid, indtil du atter er i stand til at begynde igen og lade en anden ild brænde.

Man har brug for plads og tid

Der er ingen fornuft i at tænde flammen igen kun med to hænder. Især ikke hvis bålet blev bygget af fire.

Der er et tomrum og en tristhed, da denne flamme, som du arbejdede så hårdt med, er blevet slukket. Det kan få dig til at føle dig afvist, og du kan sandsynligvis ikke se, hvordan du kan bevæge dig fremad. Især ikke fordi det var noget, som skulle være bygget til at være stærkt og holdbart. Det tomme rum, du nu holder fast i, er uundgåeligt. Især hvis du konstant tænker på den person, som altid var der for dig, men nu ikke længere er der. De er væk… nu hvor du mest har brug for dem. 

Men hvis du befinder dig i den situation, så er den bedste gave, du kan give dig selv, accept. Acceptér, at de fleste ting har en udløbsdato, og at forhold ikke er en undtagelse. Alt har sin egen timing. Så tag asken fra det bål, og lav dem om til livslektioner.

Glat bulerne ud, tag vægten af dine skuldre

En moderne digter, Pedro Adreu, sagde det følgende: “Man lærer at leve gennem slag og spark”. Dette kunne næsten være en universel lov. Hvis man tænker over det, som man har oplevet og overlevet, så kan man næsten perfekt huske det kæmpe slag, man blev nødt til at afværge. Udover det glemmer man ikke, hvordan man opnåede det. Hvordan man afværgede sig for det slag og bare blev ved med at bevæge sig fremad.

Før eller senere vil såret begynde at klø af tvivl, men på samme tid begynder man at danne ar. Og hvis man ikke river sårskorpen af, så vil man efter noget tid kun have et lille mærke og positive minder, som er bedre end smerte og sorg. Man begynder at elske denne nye, helede hud. Man vil elske endnu en gang, men på en ny måde. Ingen to kærlighedshistorier er ens, men de er ligeså eller endnu mere smukke end den forrige.

Lad nye flammer oplyse dit liv

Desværre befinder du dig i en situation, hvor du skal afslutte et forhold, du aldrig ønskede at ende. Derfor er det normalt, at du flygter fra nye muligheder for at dele dit liv i et nyt forhold. Du føler dig måske ikke klar til det. 

Har du formået at vende tilbage til dit knuste hjerte? Har du tilgivet, og bekymrer du dig ikke længere om at se denne person igen, eller om de ser dig med en anden? Hvis ja, så har du ikke længere brug for at erstatte dem. Du har forstået, at talemåden: “den bedste måde at komme over nogen på, er at komme under en ny” ikke er sand overhovedet. Hvis du har klaret alt dette, så er du klar til at varme dig ved et nyt bål. Som sangen siger: “du har klaret at overleve, nu skal du vælge at smile.”