I nogle tilfælde kan du blive syg af stress

Den voldsomme fart, vi har i vores dagligdagsrytme, giver os alt for meget stress. Hver dag lider flere og flere af stress, som kommer af alle de forpligtigelser, vi har påtaget os. Vi beskæftiger os selv med alt for mange ting på en gang. Oven i det vil vi gøre det godt og hurtigt. Denne mængde af krav, sammen med presset af at bære på så mange forskellige forpligtigelser, ender med at sætte sine spor. Man kan nemlig blive syg af stress.

Der er flere og flere studier, som undersøger konsekvenserne af langvarigt stress på vores krop. Resultaterne viser, at hvis vi er i en varig periode af stress, er det farligt for vores helbred, da man kan blive syg af stress. Det er meget svært at leve et liv uden nogen bekymringer. Men den indstilling, vi har til vores bekymringer, kan være altafgørende. Psykosomatiske sygdomme er bare ét eksempel på, hvor vigtig vores mentale tilstand er, og forbindelsen mellem tankerne og kroppen.

Kortisol, årsagen til mange sygdomme

Kortisol er et hormon i skjoldbruskkirtlen produceret af binyren. Det frigives, når vi er stressede. Når det frigives over en længere periode, er det farligt for vores helbred. Kortisol er med til at frigive glukose i blodet. Dermed sender det en masse energi til musklerne. Målet er at give os nok energi til at kunne håndtere nødsituationer.

Når stress forsvinder efter en normal tidsperiode, nulstiller kroppen sit hormonniveau til et normalt niveau. Når situationen varer over en længere periode, opstår kritiske symptomer, så som:

• Forandringer i humør (irritation, vrede, dårligt humør).
• Forhøjet blodtryk.
• Hovedpine.
• Fordøjelsesproblemer.
• Mangel på appetit eller overdrevet sult.
• Muskelsmerter.
• Hukommelsestab.
• Svækket funktion af immunforsvaret.

Alle disse symptomer, som produceres af kortisol, kan blive sygeligt med tiden. Kortisol er blevet knyttet til sygdomme som hyperthyroidisme, hjerte-kar-sygdomme ( hjertekrampe, hjerteanfald), hudinfektioner (herpes, psoriasis, eksem) og fordøjelsesproblemer (mavesår, mavekatar).

Psykosomatiske sygdomme og stress

Psykosomatiske sygdomme udvikler sig på grund af stress eller en form for mental lidelse, som kommer til udtryk i form af en fysisk lidelse.  DSM-5 (diagnostiske kriterier) har kategoriseret dem under somatiske symptomer og relaterede lidelser. Fraværet af fysisk eller biologisk bevis, som ville kunne forklare disse symptomer, gør det svært at finde en effektiv behandling til disse problemer.

Der forekommer forskellige symptomer, som alle medfører en lidelse og gør det svært at leve et normalt liv til dagligt. Der er ingen fysisk årsag tilknyttet, som kan forklare dem. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om det er en psykosomatisk lidelse, så patienten kan finde en løsning og blive henvist til en specialist indenfor mentalt helbred.

Symptomerne kan være generelle eller specifikke. Nogle gange er det en normal følelse (som følelsen af at være sulten). Eller det kan blandes sammen med symptomer, som er kendetegn på mindre sygdomme (så som forkølelse). De hyppigste symptomer, som patienter beretter om, er smerter.

Videnskabelige studier, som viser, at man kan blive syg af stress

Ifølge Texas hjerteinstitut er stress årsag til, at der er større mulighed for at lide af hjerte-kar-sygdomme. De argumenterer for, at stress øger hjertefrekvensen og blodtrykket, som giver en stigning i hjertets behov for ilt.

Tidsskiftet Nature udgav en artikel, som gjorde rede for, at der er en direkte sammenhæng mellem stress og kræft. Forsøget, udført af Tian Xu, viste, at “stressede” celler kan udsende signaler, som igangsætter produktionen af svulster og påvirker de sunde celler i nærheden. Den positive side af denne opdagelse er, at der er mulighed for at finde en ny vej til at bekæmpe kræft ved at opfange og blokere stresssignalerne, som cellerne sender til hinanden.

En gruppe argentinske forskere klassificerede i deres undersøgelser stress som en udløsende faktor for demens. Ifølge gruppen, ledet af Dr. Reich, kan stress starte en nedbrydende proces i hjernen og overføre den til neurondoktrin- og immunsystemet. Selv om dette ikke indebærer en direkte årsagssammenhæng, vil det være interessant at undersøge, i hvor høj grad der er en sammenhæng.

På den ene eller anden måde står det klart, at hvis kroppen forbliver i en tilstand af over-aktivering, dræner det kroppens forsvarssystem og gør os mere tilbøjelige til at pådrage os sygdomme. Psykosomatiske sygdomme ses ikke på en MR-scanning eller anden form for billeddannelse. Af den grund er det så kompliceret at identificere, hvor den stammer fra. Derfor afviser patienter så ofte diagnosen. Men det er nødvendigt at være opmærksom på, at man kan blive syg af stress.