Hypnagogia: Inspirerende lure, en nøgle til Dalís kreativitet?

Hypnagogia var en teknik, som Dalí og andre berømte personer brugte for at få tankerne til at flyde bedre og sætte gang i kreativiteten.

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 12 januar, 2024

Hypnagogia, også kendt som en tilstand af halv drøm, blev som bekendt brugt af Salvador Dalí til at øge sin kreativitet. Han var ikke den eneste, der brugte det, men han var en af de mest berømte.

Thomas Edison var en anden berømt person, der praktiserede hypnagogia, selv om det var Dalí, der forfinede metoden og udbredte den mere. Ligesom mange andre var disse to personer overbevist om, at det at få lidt søvn på det rigtige tidspunkt var nøglen til, at idéerne igen kunne flyde og gøre det med større kraft. I dag er der videnskabelige beviser for, at de havde ret.

Albert Einstein og Lewis Carroll var også regelmæssige udøvere af hypnagogia. De, der bruger denne ressource, hævder, at det er en reel hjælp, når de har et problem, der ikke kan løses, har en intellektuel blokering af enhver art eller blot ønsker at være mere kreative.

Drømme og hypnagogiske hallucinationer

For at forstå hypnagogia må vi først forstå søvnen. Den har grundlæggende to faser: REM og non-REM. REM er en forkortelse for rapid eye movement (hurtig øjenbevægelse). I REM-søvnen forekommer sådanne bevægelser således, mens der i non-REM-søvnen ikke forekommer nogen.

Til gengæld er non-REM-fasen, hvor øjnene er stille, opdelt i fire faser, afhængigt af dybden af søvnen:

• Følelsesløshed.
• Let søvn.
• Let/dyb søvn.
• Dyb non-REM-søvnfase.

Efter disse stadier begynder REM-fasen. Den svarer til virkelig dyb søvn. Den franske læge Louis Maury var den første, der opfandt begrebet hypnagogisk hallucination. Det henviser til overgangstilstanden fra vågenhed til søvn. Dette svarer til fase to og tre af ikke-REM-søvnen: Let eller let/dyb søvn.

Hvis en person vågner i disse faser, vil nogle drømmebilleder sandsynligvis fortsætte i den bevidste tilstand. Faktisk er det relativt almindeligt, at auditive, visuelle eller taktile hallucinationer opstår på dette tidspunkt. Flere genier opdagede, at denne fase også kunne være meget indbringende.

Dalí og hypnagogia

Salvador Dalí skrev en bog med titlen 50 Secrets of Magic Craftsmanship (50 hemmeligheder af magisk håndværk). I den inkluderede han processen med hypnagogia. Den måde, han praktiserede den på, var som følger:

• Sæt dig i en lænestol med armlæn.
• Hold en tung metalske i hånden.
• Placer en tallerken på gulvet under din hånd, der holder skeen.
• Når du falder i søvn, vil skeen falde fra din hånd og styrte ned på metalpladen, hvilket laver en lyd og vækker dig.

Som du kan se, er det ikke en god metode til at få en lur, men snarere til at forhindre en lur. Når det er sagt, er mange personligheder lige fra Aristoteles til Edison enige med Dalí i, at denne pludselige afbrydelse af søvnen var yderst gavnlig for kreativiteten. Men er det virkelig tilfældet?

Et afslørende eksperiment

En gruppe forskere fra Paris Brain Institute besluttede at sætte hypnagogia på prøve. Resultaterne af deres forskning blev offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.

Forskerne rekrutterede 103 raske mennesker med normale søvnmønstre. De fik ti matematiske opgaver, som de skulle løse. De fik også to regler for at løse dem, mens en tredje regel var skjult for dem. Efter en vis tid med at arbejde tog de en pause og sov om muligt. De, der sov, skulle holde et glas i hånden og vågne op, hvis det faldt ned. Samtidig blev de overvåget med en hjerneskanner.

Resultaterne viste, at de deltagere, der havde haft en hypnagogisk søvn på mindst 15 sekunder, tredoblede muligheden for at finde den skjulte regel til løsning af opgaverne. Dette fænomen optrådte ikke hos dem, der ikke havde sovet, eller hos dem, der nåede REM-søvnfasen. Følgelig ser det ud til, at Dalí vidste præcis, hvad han talte om.

Videnskaben ved endnu ikke, hvorfor effekten opstår i denne særlige fase af søvnen. Det er dog klart, at det tænder kreativitetens gnist, og at alle kan drage fordel af det.