Hvorfor er thrillere så fascinerende?

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor thrillere er så tiltrækkende for os? Har du spurgt dig selv, hvad der sker i din hjerne, når du har kontakt med bestemte karakterer i en tv-serie? I denne artikel vil vi fortælle dig det.

Alfred Hitchcock, mesteren i spænding, sagde, at “alle nyder et godt mord… forudsat at de ikke selv er ofre”. Det ser ud til, at han havde ret, for årtier senere er vi vidne til en massificering af thrillergenren, som i stigende grad er til stede på alle platforme. Det fører til det uundgåelige spørgsmål: Hvorfor er thrillere så spændende?

En historie, der er fuld af mystik og spænding, holder dig naturligvis på kanten af dit sæde. Men ud over de virkninger, som genier som Seven, True Detective eller Vertigo (for blot at nævne nogle få) kan fremkalde, er sandheden, at spænding skaber en række universelle ændringer i din hjerne.

Hvordan thrillere påvirker din hjerne

Ifølge Matthew Bezdeck, forsker ved Georgia Institute of Technology (USA), lider vores hjerne af en slags tunnelsyn, når vi ser, at hovedpersonen i en serie eller film er i fare.

Dette er den første af de ændringer, som vores hjernekemi oplever. “I den visuelle cortex går de neuroner, der behandler det, der sker på skærmen, i kog, mens de neuroner, der modtager perifere oplysninger, bliver følelsesløse”, hævder forskeren.

Den anden ændring er relateret til vores opmærksomhed. Med Bezdecks ord bliver “det ventrale net, svinghjulet, der drejer rundt for at beslutte, hvor vi retter vores opmærksomhed hen, mere aktivt”.

Vi kan tale om en stilhed, der genereres i vores neurale netværk. Så spændingen får vores hjerne til at vende sig mod filmen. Vi flygter, glemmer vores omgivelser, og det eneste, der interesserer os, er at vide, hvad der vil ske med hovedpersonerne.

Den sidste ændring, som Bezdeck taler om, vedrører aktiveringen af vores hjerne. Faktisk viser det sig, at det at se thrillere er alt andet end en passiv aktivitet.

“I en undersøgelse fandt mine kolleger og jeg ud af, at patienterne deltager mentalt i spændingsscener: de løser problemer på vegne af karaktererne“, forklarer Bezdeck. Han siger, at seerne “tegner, hvordan begivenhederne kunne være foregået anderledes, og kritiserer eller roser det, som hovedpersonerne gør”.

Empati med karaktererne

Selv om det er et fænomen, der burde forekomme i enhver god historie, har man en tendens til at føle empati med karaktererne, når man ser en thriller. I disse typer film er truslen og spændingen på overfladen. Det gør, at man er mere involveret i det, der sker.

Dine neuroner arbejder sig faktisk gennem konflikten og hjælper dig med at sætte dig i karakterernes sted, ligesom du ville gøre med mennesker i det virkelige liv.

Et andet aspekt, som du skal tage hensyn til, er følelsen af trussel. Det er noget, der virkelig er almindeligt i enhver thriller. Selv om det lyder paradoksalt, kan frygt og usikkerhed faktisk få dig til at føle store doser af glæde.

Når du f.eks. ser en karakter i knibe, fortolker din amygdala, at du er i fare. Når det hele så er overstået, sætter resten af din hjerne tingene i sammenhæng. Den opfatter, at du lige er undsluppet en farlig situation.

Din hjerne frigiver derefter stoffer, der skaber en følelse af belønning. Derfor kan både terror og spænding blive kilder til uendelig nydelse. Vi skal også tage hensyn til den enkelte seers individuelle profil. Nogle mennesker kan f.eks. særligt godt lide risici, da deres hjerne har et større antal receptorer for dopamin. Derfor er det næppe mærkeligt, at de oplever større nydelse ved de chok, de ser på skærmen.

Kontrol over seerens sind

Selv om vi kan antage, at langt de fleste manuskriptforfattere og filmskabere ikke engang forstår de mest grundlæggende begreber inden for neurovidenskab, ved de helt sikkert, hvordan de skal håndtere seerens sind. Det er i hvert fald, hvad Bezdeck hævder.

Han siger nemlig, at selv om det er intuitivt, “ved store filmskabere, hvordan de skal styre seerens sind, selv uden at forstå de biologiske mekanismer bagved”.

Vi må også tage hensyn til de fremskridt, der er sket i de seneste år inden for narrative spørgsmål. I dag er ikke engang hovedpersonerne nødvendigvis beskyttet mod døden eller mordet.

Som serier som Game of Thrones har vist, kan enhver karakter, som seerne elsker, ende med at gennemgå en forfærdelig død. Det betyder, at thrillerens intrige er vokset, hvilket giver vores hjerner enorme mængder endorfiner og dopamin.

Det ser bestemt ud til, at Hitchcocks påstand var sand. I forbindelse med thrillere spiller intrigen nemlig en grundlæggende rolle for at få vores hjerner til at involvere sig fuldstændigt i handlingen.