Hvorfor skader folk sig selv?
Hvorfor er der nogle folk, der skader sig selv? Gennem estimater er der 4 procent af den voksne befolkning, der praktiserer selvskade, uden nogen betydelig forskel mellem mænd og kvinder. Antallet er højere for unge mellem 12 og 18 år, så meget at det er blevet et vigtigt anliggende hos sundhedsinstanser.
Cutting, slåen, forbrændinger eller udtrækning af hår er eksempler på selvskade. Folk gør det for at få emotionel lindring. Paradoksalt nok får det dem til at få det bedre.
Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er alle, der for eksempel praktiserer cutting, der ved, hvorfor de gør det. Nogle folk mener, at teenagere gør det for at “være seje”, men denne attitude underminerer alvoren af problemet, hvilket virker til at blive mere udbredt.
Et horisontalt ar på en teenagers håndled betyder ikke altid, at de har forsøgt at begå selvmord. Det kan være et tegn på et forsøg på at “føle sig i live” gennem smerte.
Fænomenet med selvskade er mere komplekst, end det måske ser ud til. I denne artikel vil vi dykke dybere ned i problemet for at forstå årsagerne, hvordan det påvirker dem, der engagerer sig i denne adfærd, samt muligheder for behandling og intervention.
Grunde til, hvorfor folk skader sig selv
Nogle folk skammer sig over at veje et par kilo for meget eller have en krum næse. Andre skammer sig over mærkerne på deres krop, hvor de har skadet sig selv. De skjuler deres ar under armbånd eller tatoveringer eller forvolder kun skade på kropsdele, som andre folk sjældent ser.
I et studie, der blev udført for den psykologiske afdeling på University of Wisconsin-Madison fra 2005-2011, kom det frem, at 1 ud af 5 unge skader sig selv. Uheldigvis er dette antal kun steget de sidste par år.
Psykopatologien bag denne adfærd har vakt en interesse hos forskere, særligt i henhold til de effekter, sociale medier har haft på dette problem.
Indtoget af sociale netværk har gjort cutting meget mere “populært” blandt teenagere. Selvom voksne, der praktiserer dette, har en tendens til omhyggeligt at skjule deres adfærd, er der nogle teenagere, der går så langt som at udgive billeder af deres selvforårsagende skader.
Dette er en alarmerende adfærd. Spørgsmålet forbliver dog tilbage: Hvorfor er det, folk skader sig selv? Hvorfor er det en rensende oplevelse at forvolde skade på sig selv?
Årsagerne til selvskade
Den diagnostiske og statistiske manual for mentale lidelser (DSM) definerer denne adfærd som en “lidelse”. Med andre ord er det et mentalt helbredsproblem, selvom de fleste eksperter er enige om, at det ofte er et symptom på noget dybere.
Gonzalez, R.B. og Alvarez, B.G. (2012) argumenterer for, at folk, der skader sig selv, som regel døjer med en angstlidelse, depression eller posttraumatisk stress.
Her er nogle udløsere til selvskadende adfærd:
- Intenst pres og en overvældende arbejdsbelastning i skolen eller på arbejde.
- Blive mobbet i skolen.
- Problemer på arbejdet.
- At være blevet misbrugt som barn.
- Være homofobisk eller transfobisk.
- Problemer med selvværdet.
- Have lidt af et tab eller være fanget af sorg.
- Ophobning af stress over tid.
- Økonomiske problemer.
- Borderline personlighedsforstyrrelse er en af de mentale tilstande, der kan forårsage selvskade.
- Had til egen krop.
Som du kan forestille dig, er de situationer, der fører til denne adfærd, forskelligartede. Det er lige meget, hvor gammel du er, hvor mange penge du har, eller hvad dit køn er. For mange er det deres eneste flugtvej at søge denne smerte.
Hvorfor folk skader sig selv
Der er ikke meget, der kan fange din opmærksomhed som en, der skærer i sig selv, brænder sin hud, trækker sit eget hår ud eller piller i et sår, indtil det bliver inficeret. Hvorfor er det, folk gør dette? Hvad er det, de forsøger at få?
Villarooel, J. og Jeres, S. (2013) forklarer de fire primære årsager til, hvorfor dette opstår, i deres bog Selvskade ikke-selvmordsadfærd i en klinisk kontekst [oversættelse fra spansk].
- Fysisk smerte kan lindre emotionel lidelse. Det distraherer ikke kun den sørgelige fortid eller nuets angst. Selvskade er en måde at opnå psykisk “lindring”, ligesom endelig at kunne tage en tung rygsæk af. Det er næsten ligesom at kaste op for en person, der lider af bulimi.
- På den anden side er der nogle folk, der skader sig selv, fordi de forsøger at straffe sig selv. De er deres egen værste kritiker, og denne form for adfærd er en måde at kompensere for en fejl, lav produktivitet eller nederlag.
- Det er vigtigt at huske på, at selvskade for nogle folk er en måde at “føle noget” på. Hvis du føler, dit liv er tomt, meningsløst og monotont, kan denne adfærd være en måde at undslippe alt dette.
- Sidst, men ikke mindst, kan en selvpåført skade være et råb om opmærksomhed. Det er særligt tilfældet med teenagere mellem 12 og 13 år.
Hvordan man kan hjælpe folk, der skader sig selv
For at opsummere, så skader folk sig selv, fordi de lider på en eller anden måde. En psykologisk tilstand og øjeblikkelig intervention er afgørende i alle tilfælde. Det er, fordi selvskade og selvmord er tæt relateret.
Passende behandling for selvskadende adfærd inkluderer følgende:
- Terapi baseret på problemløsning. Arbejde med patienten for at identificere, hvad der udløser vedkommendes adfærd og finde på strategier til at håndtere disse underliggende problemer.
- Kognitiv adfærdsterapi er også hjælpsomt for selvskadende patienter. Denne terapiform støtter dem i at håndtere deres tanker, følelser og adfærd.
- Emotionel håndtering og arbejde med selvværdet er begge vigtige.
Ideelt bør patientens familie blive involveret i terapien, særligt hvis patienten er mindreårig. Børns og teenageres familieliv spiller en afgørende rolle i denne type problemer, så det er afgørende at have det i tankerne.
Selvskadende adfærd er en farlig og svigefuld flugt, som ingen bør være nødsaget til at ty til. Hvis du eller nogen, du kender, engagerer sig i denne adfærd, så søg professionel hjælp.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- González, R. B., & Álvarez, B. G. (2012). Conductas autolesivas. Cad Atenc Primaria, 18, 70-72.
- Ibáñez, Á. F., Costa, M. V., del Real Peña, A., & del Castillo, C. S. (2012). Conducta autolesiva en adolescentes: prevalencia, factores de riesgo y tratamiento. Cuadernos de Medicina psicosomática y psiquiatría de enlace, (103), 5.
- International prevalence of adolescent non-suicidal self-injury and deliberate self-harm. Child Adolesc Psychiatry Ment Health. 2012 Mar 30;6:10. doi: 10.1186/1753-2000-6-10.
- Villarroel, J., Jerez, S., Montenegro, M., Angélica, M., Montes, C., Igor, M., & Silva, H. (2013). Conductas autolesivas no suicidas en la práctica clínica: Primera parte: conceptualización y diagnóstico. Revista chilena de neuro-psiquiatría, 51(1), 38-45.
