Hvorfor vælger så mange børn at kappe forbindelsen til forældre?
Det ser ud til, at flere og flere børn vælger at kappe forbindelsen til forældre I øjeblikket findes der ingen officielle data eller tal, men i fora, på klinikker og i artikler i pressen tales der om, at dette fænomen er stigende. Det er tilsyneladende særligt udbredt i de vestlige lande. Det er mere mærkbart i højindkomstlande.
En af de få tilgængelige undersøgelser i denne henseende er forskning udført af professor Karl A. Pillemer. Han er professor i menneskelig udvikling ved Cornell University (USA).
Denne undersøgelse fastslår, at mange mennesker i dag vælger at kappe forbindelsen til forældre og andre familiemedlemmer. Det er ikke den normale form for distancering, der følger med voksenlivet, men en afbrydelse af båndet af meget forskellige årsager.
“ Vi har brug for forskere til at finde bedre løsninger, både for mennesker, der ønsker at forsone sig, og for at hjælpe med at håndtere mennesker, der er permanent fremmedgjorte .”
-Karl A. Pillemer-
Hvorfor vælger børn at kappe forbindelsen til forældre?
Professor Pillemer bemærkede, at der i dag er et hul i forskningen om børn, der vælger at kappe forbindelsen til forældre, og om fremmedgørelse i familien i almindelighed. Derfor gennemførte han i 2020 en undersøgelse i USA.
Resultaterne viste, at en ud af fire amerikanere havde afbrudt forbindelsen til et familiemedlem. Dette blev registreret i Karl A. Pillemers bog, Fault Lines: Fractured Families and How to Mend Them.
En lignende undersøgelse blev gennemført i Det Forenede Kongerige, og resultaterne var meget ens: Hver femte deltager havde afbrudt nogle familiebånd.
Lignende undersøgelser blev senere gennemført i Canada og Australien. Igen var de opnåede data meget ens. Faktisk talte man i begge lande om en “epidemi” af familiebrud.
Derudover er det klart, at der er en udbredelse af online-støttegrupper for folk, der har besluttet at tage afstand fra deres familie. I mange af disse grupper er der børn, som har afbrudt forbindelserne til deres forældre og ikke har til hensigt at genoprette dem. Der findes imidlertid ingen tilsvarende undersøgelser i lande uden for den engelsktalende verden.
Hvorfor forekommer fænomenet?
En anden forsker, der har beskæftiget sig med dette emne, er Dr. Joshua Coleman. Ifølge hans vurdering er voldshandlinger nogle af de mest afgørende faktorer i børns beslutninger om at kappe forbindelsen til forældre.
Som regel er der visse voldsepisoder fra fortiden, som undertiden reproduceres i nutiden, hvilket resulterer i, at familiebåndene kappes. Sådanne situationer vedrører fysisk, verbal, følelsesmæssig eller seksuel vold.
Voksne børn er imidlertid ikke villige til at tolerere de samme voldelige situationer, som de oplevede som børn. Samtidig kan de også selv blive aggressorer, hvilket fremskynder bruddet.
En anden medvirkende faktor til disse situationer er, når forældrene bliver skilt og får en ny familie. Mange mennesker er nemlig ikke i stand til at tilpasse sig denne situation og beslutter sig derfor for at kappe båndene til den ene eller begge forældre.
Værdier: Et afgørende aspekt
Det er blevet opdaget, at værdier er en anden faktor, der påvirker fænomenet med børn, der vælger at kappe forbindelsen til forældre. Faktisk nævner Dr. Coleman, at en ud af tre mødre, der holder sig væk fra deres børn, hævder, at dette aspekt er et af de mest relevante.
Dette stemmer overens med de konklusioner, som Karl A. Pillemer er nået frem til. Han påpegede, at der er tre dimensioner, hvor der kan opstå en radikal afstand mellem forældre og børn. Det drejer sig om seksuel orientering, religiøse overbevisninger og alternative livsstile. Politisk polarisering har også en effekt, om end i mindre grad.
Mange af de børn, der vælger at kappe forbindelsen til forældre, mener, at det er en god beslutning for alle parter. Det mindsker i praksis konflikterne. På den anden side er der også mange, der oplever det som et tab og fortryder, at de ikke nåede til enighed med deres familie.
Måske handler det ikke så meget om forskelle mellem den ene og den anden. Men snarere om manglende evne til at bearbejde konflikter. Det er værd at huske på, at kommunikation og at vise hengivenhed altid er gode måder at håndtere uenigheder og hele sår på. Faktisk er det ikke altid den bedste løsning at tage afstand, selv om det desværre nogle gange er uundgåeligt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Meza Flores, J. P. (2008). Los sistemas de acuerdos como un parámetro de referencia diagnóstica para comprender las relaciones entre padres e hijos, un enfoque desde el análisis transaccional (Doctoral dissertation, Universidad de San Carlos de Guatemala).
