Hvorfor er vi overtroiske?
Krydser du fingre for held og lykke? Er du bange for at gå under en stige? Overtro, selv om vi måske ikke tror på det hele, findes overalt. Men hvorfor er vi overtroiske?
Forklaringen kunne have sin oprindelse i menneskets tendens til at ville give mening til det, som de ikke kan forstå gennem fornuft eller logik. Men hvad ligger der ellers bag overtroen?
“Den overtro, som vi er opvokset med, mister aldrig sin magt over os, selv efter at vi har forstået den.”
-Gotthold Ephraim Lessing-
Hvad betyder det at være overtroisk?
Overtro defineres som “en tro, der ikke har noget rationelt grundlag”. Den består i at tillægge visse begivenheder en magisk eller overnaturlig karakter eller “i at tro, at visse begivenheder giver held eller uheld”.
Damisch et al. (2010) gennemførte en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science. De definerede overtro som irrationelle overbevisninger, ifølge hvilke man mener, at et objekt, en handling eller en omstændighed uden objektiv forbindelse med en vital situation for personen har indflydelse på vedkommende.
Overtro har en lang historie bag sig og skal ses i sammenhæng med hver enkelt kultur, tradition og endog religion, hvor den stammer fra. Der findes mange eksempler på overtro. F.eks. siges det at bringe uheld, når en sort kat krydser vejen foran en, man smadrer et spejl, går under en stige eller spilder salt på bordet. På samme måde findes der “god” overtro, som f.eks. at krydse fingre for held og lykke.
Overtro skal ses i sammenhæng med den enkelte kultur.
Hvorfor er vi overtroiske? Årsagerne til det
Overtro har ikke en enkelt oprindelse: Personlige, sociale og kulturelle faktorer spiller også ind. Nogle kulturer er mere overtroiske end andre, og nogle mennesker er også mere overtroiske. Lad os finde ud af, hvad der ligger bag dem.
Søger en forklaring på mysterier: Det animistiske sind
Det faktum, at vi som mennesker altid har forsøgt at finde en logik i det, der syntes at undslippe den, kan forklare, hvorfor vi er overtroiske.
Desuden har mennesker et animistisk sind. Dette får os til at tillægge fysiske genstande og begivenheder (livløse enheder) biologiske kvaliteter som liv eller psykologiske kvaliteter som bevidsthed. Som følge af dette animistiske sind troede mange gamle religioner faktisk, at naturens genstande og begivenheder besad deres egne sjæle og bevidstheder.
Det rationelle sind er mere kostbart
Med historiens gang og videnskabens fremskridt kom den videnskabelige metode. Dette førte til, at vi blev mere rationelle, når det gjaldt om at forklare årsagen til ting. På den anden side er overtro mere enkel.
De er overfladiske argumenter, der giver os mulighed for at føle, at vi kontrollerer noget af det, der omgiver os. Selv om denne læsning af virkeligheden er mere forsimplet, giver den os en følelse af sikkerhed.
Til illustration er det således lettere at tro, at man har haft en dårlig dag, fordi “man stod ud af sengen på den forkerte side”, end at begynde at analysere alle de detaljer, der kan forklare, hvorfor man havde en dårlig dag, og forstå, hvorfor det skete.
Kognitiv dissonans og overtro
På den anden side kan kognitiv dissonans også have noget at gøre med overtro eller den såkaldte “tro på held”. Tænk på, hvor selektiv du er med din overtro.
Hvis du f.eks. går under en stige og derefter opdager et fladt dæk på din bil, synes du, at det er klart, at overtroen er sand (årsag-virknings-tænkning). På den anden side glemmer du stigen, hvis du senere kun møder grønne trafiklys på vej til kontoret. Det er, fordi din tankegang “er ligeglad”.
Faktisk forstår den i dette tilfælde, at det er absurd at forestille sig en mulig sammenhæng mellem trafiklysets tilstand og en stige. Ikke desto mindre har du i begge tilfælde gået under en stige, men dit sind træffer beslutningen om, hvorvidt du vil tillægge denne handling nogen virkning.
Her er det mekanismen med kognitiv dissonans, der er på spil. For du har en tendens til at opfatte alle de associationer, som du forventer, som årsag-virkningsrelationer. Med andre ord har man en tendens til at bekræfte det, man tror. Det samme sker med overtro.
Hvorfor er vi overtroiske? Det sociokulturelle miljø har en indflydelse
Er mænd eller kvinder mere overtroiske? Afhænger overtro af vores oprindelse? I en undersøgelse foretaget af forskere fra Mexicos nationale autonome universitet blev det analyseret, hvordan de sociodemografiske variabler køn, alder og sociouddannelsesniveau bidrager til en gruppe på 360 personer med hensyn til typen af magisk tro.
Gennem et spørgeskema om magisk tro angav deltagerne deres grad af enighed eller uenighed med 41 udsagn. Mange af dem vedrørte overtro. De var opdelt i fire kategorier:
- Ekstraordinære oplevelser.
- Overtro.
- Religion.
- Paranormal kommunikation.
Resultaterne af undersøgelsen støttede argumentet om, at magiske overbevisninger, herunder overtro, er et produkt af det sociokulturelle miljø, som den enkelte person udvikler sig i.
De fandt f.eks. ud af, at jo højere uddannelsesniveau, jo mindre tilbøjelige var folk til at antage forskellige magiske overbevisninger. Denne skepsis kan styrkes og vedligeholdes af folks kontakt med jævnaldrende, der er fordybet i videnskab og i universitetsmiljøer, steder, hvor traditionelle overbevisninger udfordres, og uortodokse idéer afprøves.
På den anden side fandt de også ud af, at både mænd og kvinder delte den samme tro på ekstraordinære oplevelser, overtro og paranormal kommunikation, uanset deres socioøkonomiske status. Afslutningsvis er det ifølge undersøgelsen sådan, at samfundet ikke kun former vores mest grundlæggende opfattelser og endog den opfattelse, vi har af os selv, men også vores magiske og overtroiske overbevisninger.
Tendensen til at ville give mening til det, vi ikke kan forstå, er relateret til overtro.
Hvorfor er vi overtroiske? Andre faktorer, der forklarer det
Der er flere grunde, der forklarer overtro. Ud over det, vi allerede har nævnt, kan vi sige, at vi også er overtroiske, fordi:
- Vi har brug for at have en følelse af kontrol over usikre eller uforudsigelige situationer (vi har en lav tolerance over for usikkerhed).
- Det er lettere at omfavne en overtro end at antage, at der er en vigtig komponent af tilfældighed i det, der sker for os.
- Vi er nødt til at udvande de følelser af hjælpeløshed, som vi har.
På en måde gør det os trygge at tro på overtro. Derfor er det ikke dårligt at være overtroisk. Faktisk kan det endda være positivt at nyde godt af denne magiske overtro, som vi alle har oplevet på visse tidspunkter i vores liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Claver, I. (2010). El gran libro de las supersticiones. Barcelona: Editorial Océano Ámbar. Schmitt, J.C. (1992). Historia de la superstición. Barcelona: Crítica.
- Damisch, L., Stoberock, B. y Mussweiler, T. (2010). ¡Mantén tus dedos cruzados! Cómo la superstición mejora el rendimiento. Psychological Science, 21 (7), 1014-1020. DOI: 10.1177/0956797610372631.
- Guerrero, C., Ávila, R. & Miranda, P. (2008). La correlación entre creencias mágicas y variables sociodemográficas. Psicología y Ciencia Social, 10(1-2), 5.15.
- Matlin, M. (2009). Cognition. Hoboken, NJ: John Wiley & Sons, Inc.