Hvordan man håndterer stress

Der er mange måder at håndtere stressende situationer på. Vi giver dig fem tips til, hvordan du håndterer stress på en sund måde.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 12 januar, 2024

Samfundet i dag er hurtigt, krævende og ofte overvældende. Da dine ressourcer til at klare dig er begrænsede, er det sandsynligt, at du på et tidspunkt vil opleve stresssymptomer. F.eks. træthed, hurtig hjerterytme, visse hudreaktioner (f.eks. psykogen dermatitis) eller irritabilitet. Derfor vil vi nu tage fat på spørgsmålet om, hvordan man håndterer stress. Vi vil give dig fem måder at håndtere det på.

Som mennesker har vi alle brug for en vis grad af stress for at leve. Dette kaldes aktivering, og det er nyttigt at identificere det og forstå, at det i sit rette omfang er gunstigt. Det er, fordi den fungerer som den motor, der sikrer, at du forbliver funktionel og forbundet med dine omgivelser. Med andre ord gør den det muligt for dig at leve. Før vi taler om, hvordan man håndterer stress, skal vi definere det.

Stress

“Jeg kan ikke klare det mere”, “Hvor længe skal det her fortsætte?”, “Jeg er udmattet af denne situation”. Ringer disse ord en klokke? Faktisk omfatter stress to elementer: Den faktor, der forårsager den, og den reaktion, der følger deraf.

Det kan defineres som en særlig tilstand, man befinder sig i på grund af overanstrengelse. Stress indebærer nemlig overanstrengelse, og den subjektive følelse, som det giver anledning til, er spænding eller pres.

Når en begivenhed opstår, som bringer dig ud af balance, gør du dit bedste for at overleve stormen og vende tilbage til din balance. Denne proces kaldes allostase. Den består af søgen efter og opretholdelse af stabilitet eller indre balance gennem løbende ændringer og justeringer over tid.

Hvordan man håndterer stress

Hvad betyder det at håndtere stress? For professor i psykopatologi, Amparo Belloch, indebærer håndtering af stress de bestræbelser i form af adfærd, tanker og følelser, som vi sætter i værk for at håndtere stressende situationer. Som følge heraf reducerer vi den tilstand af ubehag, som stress medfører.

1. Identificér dine svage punkter, når du håndterer stress

Undgår du eller konfronterer du stress? Selv om det kan virke kontraintuitivt, bruger mange mennesker undgåelse for at distancere sig fra et problem eller en stressende situation. Derfor kan den vokse og blive endnu mere belastende. Blandt de adfærdsmønstre, der indebærer undgåelse, er bl.a:

• Overdreven søvn.
• Spise hyperkaloriske fødevarer i store mængder.
• Overdreven brug af tv, videospil eller sociale medier.
• Drikke for meget alkohol eller bruge andre stoffer, f.eks. cannabis.
• Vente på, at et mirakel skal ske.

Nogle gange er det dog nødvendigt at undgå stress ved at stoppe op og genoptage forbindelsen. Når du oplever, at du føler dig overvældet af det, der sker for dig, kan det være nyttigt at undgå kontakt med situationen. Når det er sagt, må du ikke gøre det overdrevent, da overdreven undgåelse ikke hjælper.

2. Livet er bevægelse

Som nævnt er undgåelse en god følgesvend på kort sigt, men ikke på lang sigt. Sørg for, at du, når du håndterer stress, inddrager adfærd, der involverer bevægelse. Gå udenfor, gå, løb, gå i fitness, cykl en tur. Hvis det er muligt, let at gøre og indebærer bevægelse, er det fint.

3. Kom i kontakt med andre

Som mennesker er vi biologiske enheder, der er designet til at interagere. Så hvis du isolerer dig selv i en stressende situation, vil det være skadeligt for dig. Det er nyttigt at forholde sig til dem, du elsker, og som elsker dig.

• Spørg en ven om råd eller hjælp.
• Tal med nogen, der kan hjælpe.
• Fortæl et familiemedlem, hvad der sker med dig.
• Bed om vejledning til, hvad du skal gøre.

Dit sociale netværk vil give dig energi og også forskellige synspunkter, som beriger dig og gør de beslutninger, du træffer, mere præcise.

4. Undersøg din holdning til, hvordan du håndterer stress

Fokuserer du på problemet, på følelsen eller på begge dele? At fokusere på løsningen indebærer, at du følger en række konkrete trin. Det indebærer, at du udarbejder en handlingsplan, tænker over, hvilke trin du skal følge, og derefter gennemfører dem.

At fokusere på følelsen betyder derimod, at du er bevidst om den måde, hvorpå du fortolker (benægtelse, revurdering) eller behandler (undgåelse, konfrontation) det, der sker med dig, for at mindske din stress.

• Hvad betyder det, der sker, for dig?
• Kan du uddrage noget positivt af situationen?
• Er det virkelig så vigtigt, som du forestiller dig, at det er?

5. Udvikl dine copingstrategier

Udarbejd en handlingsplan og hold dig til den. For at gøre dette kan du gøre brug af D’Zurilla og Goldfrieds problemløsningsteknik. Tag en kuglepen og papir og besvar disse spørgsmål. Dine svar kan resultere i en skræddersyet copingstrategi, som vil hjælpe dig med at træffe beslutninger og komme videre.

• Hvilken type er dit problem? Hvad er der sket? Hvordan definerer du det?
• Hvilke løsninger har du? Brainstorm løsninger. Det gør ikke noget, hvis dine løsninger lyder skøre. På dette tidspunkt er kvantitet vigtigere end kvalitet.
• Vælg en af dine løsninger.
• Sæt det i værk.
• Evaluér resultaterne. Hvis det virker, så lykønsk dig selv. Hvis ikke, så vælg en anden af dine løsninger.

Afslutningsvis skal du huske på, at det er helt naturligt at have problemer i livet. At forsøge at “behandle” alle dine problemer er ikke muligt, og det er også skadeligt. Du må lære at leve med dem. Når det er sagt, er det værd at undersøge situationen, når du sidder fast og føler dig mere stresset, end du burde, for at sikre, at konsekvenserne er minimale.