Hvordan fortolker hjernen emojier?

Måden, vi kommunikerer på, ændrer sig med svimlende hastighed. Faktisk føles det som bil, der trækkes frem af teknologi-toget, der har udviklet sig fra at være nyttigt og nødvendigt til at være tyrannisk i visse tilfælde. Vi har vendt os mod det skrevne ord for at kommunikere med mennesker, som befinder sig langt fra os. Eller til at pynte på det billede af os, som vores profiler på de sociale medier er blevet. For at redde os selv fra begrænsningerne af skriftlig kommunikation, bruger vi emojier.

Hvad gør emojier? Generelt efterligner de et ansigt og er en del af en besked, sådan at den kan forståes i den rette tone. “Hej 🙂 Hvordan har du det :D” er ikke det samme som: “Hej, hvordan har du det?” Faktisk er emojier blevet vores redning, da det skrevne ord har det med at være mere alvorligt. Og det er måden, vi fortolker det på. Så hvis der mangler emojier, er det ikke usædvanligt at tænke, at personen er vred.

Og hvis man skriver uden emojier, føler man måske, at den besked, man har sendt afsted, indeholder al informationen, men at den ikke siger alt det, man gerne ville sige.

Oprindelsen og vigtigheden af emojier

Emojier er indikatorer på følelser. Den første emoji stammer fra 1982 og blev brugt af forfatteren og computeringeniøren, Scott Fahlman. Måden, han brugte den på, var meget lig den, som vi bruger i dag. Han brugte den på forummer som en måde at indikere forskellen mellem beskederne med en ironisk og let tone fra dem, der havde en alvorlig tone.

Siden da har der været en kæmpe udvikling i brugen af emojier. Oxford English Dictionary valgte i 2015 en emoji – mere specifikt den, der græder af grin – som årets ord. Måske var det ment for sjov. Men det giver os en idé om, hvordan denne form for kommunikation på naturlig vis er blevet integreret ind i den måde, vi udtrykker os selv på.

Det er ikke længere på forummer, men ligesom Scott Fahlman, fortsætter vi med at bruge smileys til at lette tonen i en besked eller som et svar på en sjov besked. Faktisk er det typiske “hahaha” kommet tættere på udryddelse. For emojier er en mere præcis repræsentation af de ting, vi gør, når vi griner, end et par h’er og a’er.

Hvordan opfatter vi emojier?

Når der dukker en ny kommunikationsmetode op, så er det også en ny udfordring for videnskaben. Der skal skabes forståelse for, hvilke effekter denne nye metode har på os. Et studie udført af Yuasa, Saito og Mukawa i 2006, der brugte MRI scannere til at vise deltagernes hjerneaktivitet, viste, at emojier ikke opfattes som ansigter. Så den højre fusiform gyrus, der normalt aktiveres ved ansigtsgenkendelse, viste ingen aktivitet under visning af emojier.

Men dette er ikke den vigtigste del. Det vigtigste er, at vi forbinder hver emoji – ihvertfald de mest populære – med forskellige følelser. Så ifølge forskerne betyder dette, at de er gode til at opfylde deres funktioner.

I et senere studie kom Churches, Nicholls, Thiessen, Kohler og Keage (2014) frem til en anderledes konklusion. Det var, at både ansigter og emojier aktiverer de samme områder i hjernen. Alle disse områder findes i den occipito-temporale cortex.

Det lader til, at vores hjerner, grundet vores evne til associativ læring, på en måde har udviklet en forbindelse mellem emojier og de følelser, som de har til hensigt at repræsentere. Takket være denne forbindelse og teknologien, lader det til, at disse små billeder, som endda er lavet til tøjdyr, er blevet permanent indlemmet i vores måde at interagere på.

Emojier og personlighed

Studier af emojier giver en masse muligheder. Vi kunne spørge, om de emojier, vi bruger tit, kan sige noget om vores personlighed. Udover den umiddelbare kommunikative kontekst de bruges i.

Ifølge et mindre eksperiment udført af publicisten, Daniel Brill, indikerer en gentagen brug af ansigtet, der græder af grin, en meget jokende personlighed. Bruger man tit det grinende ansigt, der viser tænder, indikerer det en defensiv personlighed. Et stort forbrug af et dyr, såsom en blæksprutte, indikerer, at man har problemer med at relatere til andre.

Disse observationer er kun for nysgerrighedens skyld. Studiet havde alt for mange begrænsninger for, at det kunne betragtes som solide konklusioner. Men det åbner også døren for et meget spændende felt, som endnu ikke er blevet udforsket. Hvis der er noget, som står klart fra disse studier, så er det, at emojier er her for at blive.