Hvide løgne, kompulsive løgne og patologiske løgne

Vi er alle nødt til at håndtere vores egen, interne debat omkring, hvorvidt vi skal fortælle sandheden eller ej, og beslutte os for, hvilken beslutning, der giver mest mening i den pågældende situation.

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Sonia Budner

Sidste ændring: 27 december, 2022

Kender du forskellen mellem hvide løgne, kompulsive løgne og patologiske løgne? Hvorfor retfærdiggør vi nogle løgne, mens vi fordømmer andre? Den type af løgne, du fortæller, siger meget om, hvem du er.

Få ting genererer lige så meget mistro som løgne. Spørg enhver, og de vil fortælle dig, at ingen nyder selskabet af en løgner. Der er dog nogle løgne, der bliver socialt accepteret. Vi kalder dem hvide løgne, og alle bruger dem i større eller mindre grad.

Hvide løgne, kompulsive løgne og patologiske løgne

I et studie fra University of Massachusetts, viste undersøgelserne, at 60% af alle voksne ikke er i stand til at tale i mere end 10 minutter uden at fortælle en løgn. For at gøre det endnu være, er dette, når de taler med nogen, de kender. Hvis det er en samtale mellem fremmede, eskalerer det til tre løgne i løbet af de første 10 minutter.

Det er en ubehagelig sandhed, at mennesker virker til at være de fødte løgnere. Det førnævnte studie blev udført før platformene med sociale medier endda blev opfundet.

Facebook, Twitter, Instagram og andre applikationer har formentlig skubbet disse tal endnu højere til vejrs. Når alt kommer til alt, giver de folk endnu flere muligheder for at lyve, og løgnene når et endnu større antal af folk.

Mange folk giver digitale medier og falske nyheder skylden. Mens de måske er delvist ansvarlige, så ved vi med sikkerhed, at de forstærker den menneskelige tendens til at lyve. Psykolog, Paul Ekman, en ekspert i ansigtsudtryk, påstår, at løgne er et centralt træk i det menneskelige liv.

Hvide løgne

Næsten lige så snart børn begynder at tale, begynder de at bruge sproget på en uærlig måde. Når de er to eller tre år, begynder de med meget simple løgne. Når de når fireårsalderen, kan de komme op med meget mere sofistikerede løgne.

 Det virker til at være en negativ ting, men udviklingsmæssige psykologer fortæller os, at disse færdigheder er et tegn på social intelligens.

At fortælle hvide løgner kommer helt naturligt til børn (og til voksne, for den sags skyld). De er relativt harmløse, og folk fortæller dem, som regel, for at beskytte deres egne og andres følelser. Man kan sige, at hvide løgne er den smørelse, der hjælper samfundets gear med at fungere glat.

Sandhed og løgne

Så, alle lyver. Det betyder, at du ikke kan opdele folk baseret på, hvorvidt de fortæller sandheden eller ej. I stedet, differentierer vi mellem de typer af løgne, som folk fortæller.

Fra at sige “Jeg har det fint”, når man faktisk har det forfærdeligt, til at finde på en undskyldning for ens langsommelighed, til en ond og selvisk løgn, tyer mennesker til et helt spektrum af typer af løgne.

Nogle påstår, at behovet for at leve op til folks forventninger er det, der motiverer folk til at lyve. Ikke for at nævne, at samfundet er fyldt med modsætninger. Du fortæller børn, at de ikke skal lyve, men du fortæller dem også, at de skal foregive at være glade for gaven fra bedstemor, selvom de ikke kan lide den.

Samfundet ville formentlig kollapse for dine fødder, hvis vi ikke kunne stole på, at folk omkring os ikke lyver. Det samme ville dog kunne ske, hvis alle altid fortalte sandheden.

Kompulsive løgne

Nogle folk dekorerer deres liv med uendelige serier af anekdoter, fakta eller historier, der enten er pyntet på eller helt og aldeles falske.

Folk, der gør dette, er afhængige af deres egne, fantastiske historier, fordi de er dybt usikre. Som regel, er de eneste folk, der bliver såret af kompulsive løgne, dem, der fortæller løgnen selv.

Patologiske løgne

Disse løgne er de værste. De er kolde og udspekulerede, og folk, der fortæller dem, har konkrete mål og interesser, som regel selviske. De er manipulerende og snu. Patologiske løgnere baserer deres liv omkring deres bedrageri. Og, ulig hvide løgne og kompulsive løgne, påvirker de andre folk negativt. Patologiske løgnere kan såre deres ofre dybt.

Studier viser, at patologiske løgnere har mere hvid substans i det præfrontale område af hjernen. Generelt, er den hvide substans sammenkoblet med hurtigere forbindelser, større verbal fluiditet og hurtigere bearbejdning af tanker. Folk med mere hvid substans har også problemer med empati og lille aktivitet i de områder af hjernen, der er relateret til følelser.

De fleste folk kan ikke lide at lyve. Vi bruger hvide løgne til at beskytte os selv eller til at beskytte andre. I det mindste er det det, vi ønsker at tro. Når alt kommer til alt, er vi alle nødt til at håndtere vores egen, interne debat omkring, hvorvidt vi skal fortælle sandheden eller ej, og beslutte os for, hvilken beslutning, der giver mest mening i den pågældende situation.