Hvad handler abstrakt tænkning egentlig om?

24 februar, 2021
Hvad er abstrakt tænkning? I denne artikel vil vi tale om dets kendetegn, funktioner og forskelle fra konkret tænkning. Gå ikke glip af det!

Du har sikkert hørt om abstrakt tænkning før. Men ved du i virkeligheden, hvad det er? Det henviser stort set til en type tænkning, som lader dig reflektere over ting, som ikke er til stede i et givent rum på daværende tidspunkt.

Derudover tillader den dig at reflektere over begreber og principper, både i din hverdag og på et mere akademisk eller professionelt plan.

Er der nogle fordele ved abstrakt tænkning? Jo, som en 2006 undersøgelse fra universitetet i Amsterdam fandt ud af, føler mennesker sig mere magtfulde, når de får lov til at tænke abstrakt. Dette viser, at abstrakt tænkning nogle gange er at foretrække frem for konkret tænkning, som er mere restriktiv.

Vil du lære mere om denne type tænkning, hvordan den adskiller sig fra konkret tænkning, hvad den bruges til og dens fordele? Så læs med her!

Abstrakt tænkning: Hvad er det, og hvad bruges det til?

Ifølge the Psychology Dictionary er abstrakt tænkning evnen til at forstå vigtige og fælles egenskaber. Det tjener til at holde forskellige aspekter af en situation i tankerne, forudse og planlægge for fremtiden, tænke symbolsk og drage konklusioner. 

Det er det modsatte af konkret tænkning, som i dette tilfælde henviser til bogstavelig tænkning baseret på en given tid og et givent rum.

Hvad er denne type tænkning godt for? Som du kan se, lader abstrakt tænkning dig se sammenhængen mellem forskellige idéer, meninger eller elementer af både det ydre og indre miljø. Derudover hjælper det til at skabe, forestille sig, udvikle nye idéer, lære af tidligere oplevelser og reflektere over fremtiden.

Abstrakt tænkning illustreres af person, hvor blomster vokser ud af hovedet

Lad os se på nogle af kendetegnene ved det.

Kendetegn

Disse kendetegn fokuserer på denne type tænknings form, indhold og funktioner. Kort sagt, abstrakt tænkning:

  • Fokuserer på et element, som ikke er til stede (det går ud over dets nuværende miljø).
  • Tillader dig at forestille dig, skabe og udforske.
  • Stimulerer refleksiv og dyb tænkning.
  • Hjælper med at finde forskellige meninger med hver situation.
  • Tillader skabelsen af interessante og abstrakte idéer.
  • Er hypotetisk-deduktiv tænkning. Den tillader altså folk at opstille hypoteser uden behovet for at afprøve dem empirisk.
  • Er fleksibel, hvilket betyder, at den indbyder til diskussion.

Eksempler

For bedre at forstå denne type tænkning vil vi nu se på nogle konkrete eksempler: En person, som tænker længere end til det, der er lige foran ham. Forestil dig en person, som tænker på en specifik bog. Dét er abstrakt tænkning.

Man vil bruge denne type tænkning, når man tænker på forskellige bøger, som ikke behøver være lige foran en i det rum, man selv er i.

Du kan også tænke på bøger, som du føler repræsenterer dig, bøger, du har læst, de bøger, som betød noget for dig osv. Som du kan se, spiller forestillingsevnen en stor rolle i abstrakt tænkning.

Når en kunstner tænker på de bedste farver til sit maleri, når en musiker tænker over den bedste tone at slutte sit stykke med, er det også abstrakt tænkning.

Lad os se på nogle andre eksempler. En komponist, som bruger sine idéer til at skrive teksten til en sang, eller en matematiker, som analyserer nogle tal for at komme til en konklusion (på samme måde som en fysiker trækker meningsfulde ting ud fra sine data).

Tro det eller ej, du bruger det dagligt, når du tænker over situationer, som indebærer at tænke længere end til det, der er her og nu.

Hvornår opstår det? Piagets hypotese

Den schweiziske udviklingspsykolog og biolog, Jean Piaget (1896-1980), talte om abstrakt tænkning i sin tid. I særdeleshed udviklede han en hypotese, som hævdede, at abstrakt tænkning såvel som ræsonnement kom på det sidste udviklingsstadium (stadiet for formelle operationer).

Faktisk kaldte Piaget abstrakt tænkning for “formel tænkning”, fordi den tilhører dette evolutionære stadium.

Stadiet for formelle operationer begynder i 11-15 års alderen og varer, indtil man bliver voksen. De følgende elementer er grundlæggende for dette stadium:

Ifølge Piaget hænger denne type tænkning tæt sammen med logik og evnen til at løse problemer. Det er et af de særlige kendetegn ved mennesket, som adskiller dem fra andre dyrearter.

Hvordan bruger man det?

Kan du bruge denne slags tænkning i din dagligdag? På hvilke områder? Jo, det kan være utrolig hjælpsomt for din personlige udvikling inden for så abstrakte områder som spiritualitet.

På den anden side kan det være godt inden for emner som matematik eller videnskab, eftersom analytisk tænkning kræver brugen af abstrakt tænkning. Glem ikke, at du for at kunne forstå et givent emne bliver nødt til at kunne koble det til noget virkeligt, så det bliver mere praktisk.

Forskelle mellem abstrakt tænkning og konkret tænkning

I begyndelsen af artiklen nævnte vi, at konkret tænkning er det modsatte af abstrakt tænkning. Men på hvilken måde er disse to typer af tænkning forskellige? Abstrakt tænkning tillader dig at bearbejde, beskrive og manipulere mental information. Konkret tænkning gør det samme, men med objekter i den fysiske verden.

På den anden side har vi allerede fortalt, at abstrakt tænkning er hypotetisk deduktiv. Det betyder, at det er muligt at lave en hypotese uden at behøve at teste den empirisk. På den anden side kan viden, gennem konkret tænkning, kun formuleres gennem direkte erfaring af det pågældende fænomen (dette ville være en form for induktiv tænkning)

Abstrakt tænkning går fra det generelle til det partikulære, hvilket f.eks tillader en formulering af love og teorier. Omvendt går konkret tænkning fra det partikulære til det generelle.

Som det sidste tillader abstrakt tænkning refleksion og debat, da det er fleksibel tænkning, hvorimod konkret tænkning ikke tillader variationer, eftersom det er baseret på det håndgribelige og umiddelbare.

Som du kan se, findes abstrakt tænkning overalt og har bemærkelsesværdige fordele, når det kommer til stimulering af andre former for tænkning såsom refleksion og ræsonnement. Der findes mange former for tænkning, divergerende, praktisk, teoretisk og bogstavelig.

Men hvilken er den bedste? Alle sammen og ingen af dem. Den bedste måde vil altid være en, som tilpasser sig problematikken. Det forklarer, hvorfor fleksibilitet er en fantastisk dyd ved menneskelig erkendelse.

  • Espino, O.G. (2004). Pensamiento y razonamiento. Pirámide.
  • Garnham, A. y Oakhill, J. (1996). Manual de Psicología del Pensamiento. Ed. Paidós.
  • Pagés, J. (1998). La formación del pensamiento social, pp. 152-164. En Pijal Benejam y Joan Pagés, Enseñar y aprender ciencias sociales, geografía e historia en la educación secundaria. Barcelona: ICE/Horsori.
  • Piaget, J. (1986). Psicología evolutiva. Madrid: Editorial Paidós.