Hvad giver håb til de syge?

Når mennesker er syge, øger mangel på håb kun deres lidelser. Så hvor finder de, der lider af livstruende sygdomme, styrke?

Skrevet og kontrolleret af psykolog Cristina Roda Rivera.

Sidste ændring: 20 oktober, 2022

Hvad giver håb til de syge? Hvor finder de styrke? Hvor går de hen, når de har brug for hjælp? Disse spørgsmål løses forskelligt for hver enkelt patient.

Det er jo ikke det samme for en person at lide af en dødelig sygdom som en kronisk sygdom, som vedkommende kan leve med, eller at have været udsat for en ulykke, der har ændret personens mobilitet for altid. Håndteringen af smerte er forskellig i hvert enkelt tilfælde, og det samme gælder håbet.

De alvorligt syge har en tendens til at føle, at de ikke rigtig passer ind i verden. Deres mentale sundhed lider, og deres ubehag forhindrer dem i at have mod på at udføre mange aktiviteter. Hvor søger de håb?

Håb til de syge i tilfælde af en uhelbredelig sygdom

Når de står over for en uhelbredelig – eller potentielt uhelbredelig – sygdom, har de fleste mennesker en tendens til at forbinde håb med en håndgribelig behandling eller kur, der kan forlænge deres liv. Dette har en tendens til at ske, selv om der er en mængde beviser for det modsatte.

En del af dette ulogiske håb kan skyldes de uhensigtsmæssige oplysninger, som sundhedspersonalet giver patienterne, når de overbringer dårlige nyheder. Læger tøver ofte med at overbringe sårende nyheder og undlader måske at fortælle sandheden i et forsøg på at bevare og styrke håbet.

Derfor mildner de ofte diagnosen om en dødelig sygdom med et urealistisk og utilsigtet “terapeutisk” håb. Et sådant misforstået håb kan bestå i at informere patienterne om nytteløse behandlinger.

Læger, der tager sig af uhelbredeligt syge patienter, står over for den udfordring at balancere ærlig kommunikation med næring af håb. Efter patienternes indledende angst over nyheden om deres dødelige sygdom defineres deres fremtid ofte af familien, nære venner og meningen med livet snarere end af den tid, de har tilbage.

Patienternes tanker og bekymringer bliver mere globale, da de har en tendens til at forudse og håbe på et positivt udfald til gavn for deres familie og venner. Når døden nærmer sig, vender de sig derefter ofte mod sig selv og udtrykker et ønske om sindsro, indre fred og evig hvile.

Håbet hos patienter, der er uhelbredeligt syge, kan variere.

Håb i tilfælde af andre sygdomme

Hvad nærer de syges håb? Hvor finder de styrke? Hvor går de hen, når de har brug for hjælp? Det var spørgsmål, der blev stillet næsten 400 patienter i alderen 18 til 90 år i en undersøgelse.

Patienterne led af mange forskellige sygdomme, lige fra knoglebrud til kræft. Nogle var stadig under behandling. Andre var blevet raske. Det var sygeplejestuderende, der stillede spørgsmålene. Senere skulle de skrive en logbog, hvori de reflekterede over samtalerne.

Patienterne følte, at spørgsmålene var ret personlige. De oplevede, at de måtte træde ud af deres egen komfortzone og indgå i meget intime samtaler. Men samtidig følte de sig lettede over at kunne sætte ord på deres følelser.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvad der giver patienterne håb. Når det er sagt, er der en række faktorer for håb, der normalt går igen fra person til person.

Hvad giver håb til de syge?

At finde trøst og styrke under sygdom kan være virkelig svært og udfordrende for dem, der gennemgår den værste smerte sammen med usikkerheden om, hvorvidt de vil overleve eller ej.

Nedenstående beskrives nogle af deltagernes svar.

1. Nogen at dele deres tanker med

Håb er vigtigt for at udholde lidelse og kan være afgørende for, hvordan vi håndterer sygdom.

Forskerne henviste også til en international metastudie, der undersøgte patienter fra forskellige lande med forskellige medicinske diagnoser.

Langt de fleste af de næsten 400 patienter i denne særlige undersøgelse sagde, at de fandt håb hos familie og venner. Det krævede ikke så mange, en eller to var nok. Det var simpelthen vigtigt at dele deres tanker med nogen, de havde tillid til, og som var villige til at lytte.

2. Tanken om noget “deroppe” giver håb til de syge

Det, der overraskede forskerne mest, var, at mange af dem, der sagde, at de fandt håb hos deres kære, også sagde, at de fandt håb i forskellige former for spiritualitet. Faktisk noget uhåndgribeligt uden for dem selv.

Mange beskrev dette som et håb om, at der var noget andet uden for dem selv, der ville komme dem til undsætning, når de gennemgik en vanskelig tid. Selv om mange var ikke-troende, bad de på denne måde “om sikkerhed”. De håbede på, at nogen deroppe ville lytte til dem: En kraft i universet, der kunne hjælpe dem.

3. I naturen

Når patienterne var udenfor i naturlige omgivelser, glemte de deres egne problemer. De brugte ord som ro, fred og trøst for at beskrive, hvordan de fandt håb i naturen.

For nogle var det svært at gå udenfor på grund af helbredsproblemer. De brugte naturfilm til at finde hvile og styrke til at komme videre og glemme smerten.

I slutningen af det 19. århundrede var Florence Nightingale allerede opmærksom på naturens helbredende funktion. I dag er der en lang række undersøgelser, der tyder på, at naturen er vigtig for sundheden, herunder den mentale sundhed.

Naturen giver en følelse af fred og ro.

4. I sig selv

De personer, der fandt håb hos venner og familie, naturen eller universet, fandt ofte håb hos flere af disse kilder på samme tid. De var sikre på, at noget eller nogen kunne hjælpe dem.

Håbet havde givet dem styrke og hjulpet dem til at udholde de lidelser, der var forbundet med sygdommen. En lille gruppe havde dog mistet tilliden til et håb uden for dem selv. De fandt intet håb andre steder end indefra, da de havde lidt tidligere skuffelser, som havde mærket dem.

5. I de små ting i hverdagen

For disse patienter var håb at turde tro på, at noget bedre var muligt. Ofte drejede det sig om små, dagligdags ting, som at have mad nok i køleskabet eller at bede om hjælp til deres vask og rengøring. Det kunne også dreje sig om at have et passende sted at bo, arbejde eller noget mere meningsfuldt at fylde deres hverdag med.

At skabe et godt støttenetværk

Håbet viser sig oftest i kontakten med andre. Mange af patienterne havde oplevet skuffelser, både over for sig selv og over for andre. Derfor var det ekstremt vigtigt at have nogen omkring sig, som havde tillid til dem, og som de kunne stole på.

Håb er noget, der opstår i relationer med andre. Det handler i høj grad om at skabe gode livsbetingelser og miljøer. F.eks. at have generøse og inkluderende fællesskaber.

For dem, der deltog i undersøgelsen, handlede det også om at træffe beslutninger. De interviewede var nemlig optaget af betydningen af deres egen indsats for at skabe forandringer.