Hvad er rygter og hvorfor kan de være farlige?

Her i nutiden kan vi se, at mange stereotyper om marginaliserede grupper fodres systematisk af rygter. Rygter nærer fordomme og diskrimination.
Hvad er rygter og hvorfor kan de være farlige?

Sidste ændring: 02 marts, 2019

Rygter: Vi har alle hørt nogle, og vi har alle spredt nogle. I mere traditionelle, konservative tider rystede de hele familier. I dag spredes de anderledes, fordi vi har ændret vores måder at dele information på.

Faktum er dog, at rygter har enormt potentiale til at forstyrre ting, hvad enten de er sociale eller personlige. Vi nyder ikke at være i den modtagende ende af et rygte, da de normalt ikke har gode intentioner. De har ret slørede budskaber.

Hvad er rygter?

Normalt er rygter mundtlige beskeder, spredt fra mund til mund. Paradokset er, at der ikke er nogle beviser til at understøtte disse rygter, men jo mere et rygte bliver gentaget, jo mere ser vi det som værende sandt. De følger loven om, at hvis du gentager noget ofte nok, vil folk begynde at tro på det.

Kilden bag et rygte er som regel ikke nem at identificere, især fordi meddelsen ændrer sig, når vi gentager den. Ligesom i “hviskelegen“, ændrer rygtet sig til noget, som det ikke var oprindeligt.

I begyndelsen er det normalt en kortfattet meddelelse, om en mistanke eller en tvivl. “Jeg har hørt, at de begynder at fyre folk snart”…”Anna kom ikke på arbejde, og har været trist hele ugen. Jeg tror hun er deprimeret“…

Definition

Vores hjerner foretrækker dog sikkerheder, fremfor hypoteser. Så det, der oprindeligt begyndte som en hypotese, ender i stedet næsten med at blive et dogme. For at afslutte med at definere rygter, følger de ofte nogle meget klare linjer:

  • Hemmelighed: Kilden er ukendt. Det er også et bevist fænomen, at mennesker glemmer kilden til en besked, før de glemmer dens indhold.
  • Sikkerhed: Vi stiller sjældent spørgsmålstegn ved rygter, simpelthen på grund af den mentale indsats, som det kræver. På den anden side kan ingen lide at tvivle på en person, som forsikrer os om, at den information, som de deler, er sand.
  • Nysgerrighed: Rygtet pirrer vores nysgerrighed, enten fordi det involverer os på en måde, eller fordi det handler om et skandaløst tema.
  • Hastighed: Rygtets evne til formering og reproduktion gør det ustoppeligt.
  • Nærhed: Rygtet formidles igennem relationer.
  • Ændring: Det fungerer som et træ. Nye rygter breder sig som grene, for at udfylde hullerne efterladt af det oprindelige rygte.

En anden egenskab ved rygter er, at de har en tendens til at blive virale. Enhver modtager er på samme tid en potentiel afsender af informationen. Modtageren tilføjer ofte også deres egen mening. Deres måde og tone til videreformidling kan også ændre det.

Skov set igennem briller

Hvordan kan vi stoppe rygter?

Svaret er ligeså simpelt, som det er umuligt: At forhindre folk i at kommunikere med hinanden. Et mere realistisk svar er også svært, dog ikke ligeså meget som det første. Det er, at vi skal være kritiske overfor den information, som vi modtager.

Vi bør spørge os selv om, hvorvidt kilden er troværdig. Spørg (hvis muligt) personen, som du hører det fra, om hvorvidt de også stoler på den information. Vi bør også tænke på, om dette rygte gavner nogen, og hvis nogen startede rygtet.

Et rygte, som man skal være specielt varsom omkring, er rygter vedrørende minoriteter eller grupper, som ikke er i stand til at forsvare dem selv. Det er derfor, vi siger, at “historien altid fortælles af de sejrende”.

Den første pris, som den besejrede må betale, er at acceptere vinderens version af historien. Tænk på de diktaturer, der hærgede Europa i den første halvdel af det 20. århundrede.

Vi behøver ikke en tur i tidsmaskinen. Her i nutiden kan vi se, at mange stereotyper om marginaliserede grupper fodres systematisk af rygter. Rygter nærer fordomme og diskrimination.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.