Hvad er eksperimentel psykologi?

Selvom mange betragter eksperimentel psykologi som en gren af psykologien, bruger alle områder af psykologi eksperimentelle metoder.

Eksperimentel psykologi fokuserer på videnskabelig forskning og eksperimenter for at undersøge forholdet mellem den menneskelige adfærd og hjernen grundigt.

For at komme til en præcis og sikker konklusion anvender forskere tit forskellige videnskabelige metoder. Det er det, eksperimentel psykologi især fokuserer på. Eksperimentel psykologi udforsker basale koncepter såsom hukommelse og motivation i områder med psykologi for børn, socialt og i forbindelse med uddannelse.

Næsten al eksperimentel psykologisk arbejde er udført i kontrollerede omgivelser ligesom forskningslaboratorier. Eksperimentel psykologi manipulerer med forskningens variabler for at finde ud af sammenhænge mellem kognition og adfærd.

Mens man i andre grene af psykologien stræber efter at forstå den menneskelige adfærd og tankvirksomhed, fokuserer eksperimentel psykologi på at udføre kontrollerede eksperimenter med konkrete variabler, testpersoner og statistiske resultater.

Begyndelsen på eksperimentel psykologi

For mange startede Charles Darwin og hans arbejde med Arternes oprindelse området med eksperimentel psykologi. På den ene side er der ingen tvivl om, at Darwins revolutionære teori vækkede interessen for forholdet mellem biologi og psykologi. I det tidlige 1900-tal begyndte psykologer at bruge naturvidenskaben til at analysere og forklare det menneskelige sind.

Men funktionalistiske teorier erstattede folks unøjagtige tanke om det menneskelige sind som en maskine. William James for eksempel, faderen til den amerikanske psykologi, var stærkt påvirket af evolutionær biologi. Han talte varmt for ideen om, at sindet er naturligt adaptivt, sensitivt og intelligent.

Til sidst var det behaviorisme og andre grene af den moderne psykologi, som bidrog til, hvad vi idag kender som eksperimentel psykologi.

 Hvad laver eksperimentelle psykologer?

Eksperimentel psykologi forsøger at studere adfærd og de forskellige processer og funktioner, som støtter det. De tester personer for at forstå og lære om de forskellige emner som opfattelse, hukommelse, fornemmelser, læring, motivation og følelser.

For at disse psykologiske forsøg skal være troværdige, skal de overholde fire fundamentale principper:

• Determinisme: Eksperimentelle psykologer accepterer, ligesom de fleste videnskabsfolk, konceptet om determinisme. Det henviser til den antagelse, at tilstanden af et objekt eller en begivenhed er bestemt af en tidligere tilstand. Med andre ord kommer årsag og virkning normalt fra adfærdsmæssige eller mentale fænomener. Hvis et fænomen er generelt og bredt bekræftet, kan man sige, det er en “lov.” Psykologiske teorier tjener til at organisere og integrere love.
• Empiri: Kendskab kommer især fra eksperimenter relaterede til sanserne. Derfor er det eneste, vi kan studere, det, som er observerbart. Konceptet om empiri kræver, at der er en kontrast mellem hypotese og teorier med observationer i den naturlige verden og ikke med tidligere begrundelser, intuition eller åbenbaringer.
• Parsimoni: Det er en søgning mod enkelthed. Ifølge dette princip skal forskning udføres på den mest enkle måde teoretisk. Hvis vi har to modstridende teorier, foretrækker vi den mest parsimoniske eller mest basale.
• Sandsynlighed: Ifølge dette princip skal hypoteser og teorier kunne testes over tid. Videnskabsfolk anser en teori for at være meningsløs, hvis de ikke kan bevise den på en eller anden forståelig måde. Sandsynlighed medfører “beviser” hvilket er ideen om, at et sæt af observationer kan bevise, at en teori er forkert.

Vi kan også tilføje operationalisme til disse definitioner. Det betyder, at et koncept er defineret med hensyn til konkrete og observerbare procedurer. Eksperimentelle psykologer forsøger at definere umiddelbare uobserverbare fænomener ved at forbinde dem med observationer og årsager.

Pålidelighed og validitet

Pålidelighed måler vedholdenhed, verificering og gentagelse af en undersøgelse. Hvis forskerne kommer frem til de samme resultater gennem gentagelser (enten med nye deltagere eller over en forskellig tidsperiode) kan de anse det for at være pålideligt.

På den anden side måler gyldighed den relative præcision og nøjagtighed i de konklusioner, der er draget over et forsøg. Det henviser til den relative nøjagtighed i psykologiske forsøg. For at afgøre gyldigheden af en kvalitativ måling, skal det sammenlignes med et kriterium.

Her er nogle forskellige typer af gyldighed:

• Intern gyldighed: Forsøget giver stærk evidens for årsagssammenhæng mellem to faktorer. Et forsøg, der har høj intern gyldighed, når frem til en konklusion om, at det faktisk er manipuleringen med den uafhængig variabel, der er ansvarlig for ændringer i den afhængige variabel.
• Ekstern gyldighed: Forsøget vil give det samme resultat, hvis det gentages med en anden befolkning.
• Konstrueret gyldighed: Forskerne finder ud af, at den uafhængige og den afhængige variabel er præcise repræsentanter for det abstrakte koncept, som bliver undersøgt.
• Konceptuel gyldighed: Hypotesen, som bliver testet, understøtter den bredere teori, som forskerne også undersøger.

Afsluttende bemærkninger om eksperimentel psykologi

Selvom mange betragter eksperimentel psykologi som en gren af psykologien, bruger alle områder af psykologi eksperimentelle metoder.

For eksempel benytter børnepsykologer eksperimentelle metoder til at undersøge, hvordan folk vokser i barndommen og videre gennem livet.

Socialpsykologer på den anden side bruger eksperimentelle teknikker til at undersøge gruppers indvirkning på folk. Psykologer i sundhedsvæsenet eksperimenter også for bedre at forstå de faktorer, der bidrager til velvære og sygdomme.