Hvad er den subjektive glædesskala?

01 juni, 2020
Befolkningsgrupper indenfor forskellige aldre, køn og kulturer har brugt denne skala, da det er en pålidelig måleenhed for subjektiv lykke.
 

Vores velbefindende er en integreret del af, hvem vi er som mennesker. Der er flere faktorer, som afgør det. På denne måde lader den subjektive glædesskala os måle denne individuelle opfattelse.

Lykken er det, som mennesket jagter allermest. Dog er det, på grund af dens tvetydighed, vanskeligt at etablere en konkret definition og designe instrumenter til at validere den effektivt. Og dog kan den subjektive glædesskala (Subjective Happiness Scale, SHS) gøre dette gennem en enkel proces.

Fra man begyndte at studere psykologi, har den største interesse især ligget ved de patologiske og negative aspekter ved menneskelig adfærd. Heldigvis er social forskning begyndt at rette fokus mere på studierne af styrker og evner på en måde, som fokuserer på lykke som en social konstruktion.

Smilende kvinde ved strand kan måle sin glæde med den subjektive glædesskala

Hvad er lykke?

Lykke kan beskrives som en tilstand af velbehag, nydelse og tilfredsstillelse. Det relaterer sig positivt til fysiske, psykologiske og sociale aspekter af en persons liv.

Derfor synes lykkelige mennesker at have et bedre fysisk helbred og et stærkere immunforsvar. Derudover har de en større succesrate indenfor flere områder af livet, inklusiv arbejde, økonomisk, ægteskabeligt og socialt.

Det kunne synes, som om dette er et ensidet forhold: Det gør folk lykkelige at opnå noget. Dog virker dette fænomen ikke begge veje.

Lykkelige personer tager bedre beslutninger og har en bedre forståelse af virkeligheden. De reagerer mere funktionelt på dagligdagens oplevelser og kommer sig hurtigere over fiaskoer. Med andre ord driver deres måde at tænke og handle på dem til succes.

En anden vigtig ting at huske på er, at lykke betyder noget forskelligt for hver person. Andre instrumenter, som er designet til at evaluere denne konstruktion, har forsøgt at måle konkrete aspekter, men har muligvis overset en mere relevant virkelighed: At lykke er subjektiv.

lykkeligt ældre par

Det er grunden til, at SHS kan prale af en mere justeret version, da den tager højde for den enkelte persons opfattelse.

Lykke er ikke en systematisk opnåelse af resultater. Der findes dem, som “har alt” og ikke er lykkelige. På den anden side kan andre være i stand til at finde glæde, selv i de sværeste tider.

Den subjektive glædesskala (SHS)

Baseret på denne præmis måler den skala, som vi kigger på i dag, hver enkelt persons subjektive forståelse af velbefindende. For at gøre dette, bruges en fire-trins spørgsmålsstruktur. Man rangerer sine følelser på en skala fra 1 til 7.
  • Hvor glad føler du dig overordnet? Vælg et svar mellem 1 (slet ikke glad) og 7 (ovenud glad).
  • I forhold til dine medmennesker, hvor glad synes du så, du er? Vælg et svar mellem 1 (ulykkelig) og 7 (ovenud lykkelig)
  • Nogle mennesker er generelt meget glade. De nyder livet uafhængigt af, hvad der sker, og finder noget positivt i enhver situation. Hvor meget beskriver det dig? Vælg et svar mellem 1 (slet ikke) og 7 (i høj grad).
  • Nogle personer er generelt ikke glade. Selvom de ikke er deprimerede, er de aldrig så glade, som de kunne være. Hvor meget beskriver det dig? Vælg et svar mellem 1 (i høj grad) og 7 (slet ikke).

For at udregne resultatet, skal man, i al sin enkelthed, lægge de fire tal sammen og dividere med fire. Resultatet er din nuværende grad af subjektiv lykke. Gennemsnitligt varierer pointene alt efter køn, alder og andre personlige karakteristika. Dog ligger tallet som regel mellem 4,5 og 5,5.

Kvinde synger i badet

Hvilken nytte har den subjektive glædesskala?

Befolkningsgrupper indenfor forskellige aldre, køn og kulturer har brugt denne skala, da det er en pålidelig måleenhed for subjektiv lykke. Skalaens pålidelighed og gyldighed gør det til et enkelt og brugbart værktøj til at fastslå opfattet velvære.

Derudover synes de point, som scores på skalaen, at korrelere med andre vigtige træk som optimisme og ekstraversion.  Personer med disse karakteristika er mere tilbøjelige til at score højere på glædesskalaen. Så hvis dine point på denne skala ligger lavt, så prøv at skifte fokus. Husk, at lykke er subjektiv!

 
  • Vera-Villarroel, P., Celis-Atenas, K., & Córdova-Rubio, N. (2011). Evaluación de la felicidad: análisis psicométrico de la escala de felicidad subjetiva en población chilena. Terapia psicológica29(1), 127-133.
  • Torres, L. H., & González, T. M. P. (2017). Felicidad subjetiva, sentido del humor y personalidad en la docencia. International Journal of Developmental and Educational Psychology3(1), 401-410.