Hvad er bedst til kommunikation, lyd- eller tekstbeskeder?
Foretrækker du opkald, lyd- eller tekstbeskeder? Ifølge flere undersøgelser oplever en stor del af millennials angst, når de taler i telefon. Derfor er det bedre at kontakte dem via beskeder. På den anden side har baby boomers en tendens til at undgå lange samtaler på WhatsApp og foretrækker at ringe.
Nogle mennesker foretrækker maskinskrevne dialoger, emojis og konstant udveksling af klistermærker og memes. Andre er glade for lydbeskeder, der nogle gange endda kan være lige så lange som en podcast. Uanset hvad er det klart, at vi i dag ikke engang kan forestille os at kommunikere uden hjælp fra en teknologisk enhed.
Noam Chomsky udtalte, at nye teknologier som f.eks. sociale medier ville udhule menneskelige relationer på lang sigt. Faktisk er dette måske allerede ved at ske. Vi har nemlig erstattet biologisk (og ansigt-til-ansigt) kommunikation med mekanisk (og digital), hvilket har været en bemærkelsesværdig forandring for vores samfund. Desuden er det ikke altid nødvendigvis problematisk.
Det, vi skal gøre, er at gøre god brug af denne form for teknologi og lære, hvilke mekanismer der er bedst egnede til at skabe følelsesmæssig kontakt med hinanden.
Sms’er har en tendens til at skabe misforståelser, og vi får ikke altid brugbare oplysninger fra dem, vi taler med.
I dag vælger vi mere tekst- og lydbeskeder end opkald.
Lyd- eller tekstbeskeder
Når du køber en mobiltelefon, er det sidste, du tænker på, at den skal hjælpe dig med at foretage opkald. Du er interesseret i andre aspekter som f.eks. kameraets opløsning, processorer, hukommelse, hvor kompakt den er, og om du har tillid til mærket. Det, du gør mest med din mobiltelefon, er dog at kommunikere med andre mennesker.
En af de apps på dine enheder, som du sandsynligvis bruger mest, er Messenger. Dette kommunikationsværktøj giver dig mulighed for at komme i kontakt med andre på forskellige måder. Du kan foretage opkald og videoopkald, skrive til andre og endda dele din nuværende status.
Inden for psykologi har man overvejet, hvilken kommunikationskanal der er mest gavnlig: Lyd- eller tekstbeskeder. Selv om begge normalt anvendes, er en af dem særligt gavnlig. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Experimental Psychology afslører, hvad det er og hvorfor.
Stemmebeskeder er mere intime og oprigtige end tekstbeskeder. Desuden giver de større nærhed.
Lyd er mere behageligt med en større følelsesmæssig forbindelse
Enhver interaktion, der omfatter lyden af den menneskelige stemme, fremmer det sociale og følelsesmæssige bånd. WhatsApp inkluderede en lydfacilitet i 2013, og brugen af den nåede sit højdepunkt under pandemien. Millennials og den yngre befolkning foretrækker denne ressource, fordi det er en mindre påtrængende metode end opkald og også giver en bedre følelse af kontrol.
Med lydbeskeder kan vi selv vælge, hvornår og hvordan vi vil lytte til dem. Når det drejer sig om at sende dem, giver det en umiddelbarhed, hvormed vi kan tale med nogen i form af refleksion og selvransagelse, når vi har brug for det. En lydbesked er ofte som en højlydt tanke, som vi sender til venner, partnere eller andre, vi er tæt på.
Vi kan faktisk ikke ignorere stemmens værdi i menneskelige relationer. At lytte til en anden persons toneleje og stemmemæssige udtryk bringer os meget tættere på vedkommende. Det er også lettere at skabe følelsesmæssig kontakt med andre via denne kanal.
Tekstbeskeder bliver oftere misforstået
Når man skal kommunikere noget alvorligt og transcendent, er det altid bedre at vælge en lydbesked. Det ideelle ville naturligvis være et opkald, men da det ikke er alle i befolkningen, der føler sig trygge ved dem, er det tilrådeligt at læne sig op ad lydbeskeder i disse tilfælde.
Det er vigtigt at huske, at når man sender tekstbeskeder, går meget af konteksten tabt, og der åbnes derfor mulighed for misforståelser. Desuden forvrænger negativitetsfordomme ofte den generelle idé, som du ønsker at formidle. Hvis nogen f.eks. spørger dig om noget, og du svarer tilbage med et kortfattet “Ja” eller “Nej”, kan disse typer svar opfattes som truende.
Enstavelsesord som “Okay”, “Ja” eller “Nej”, der ikke er ledsaget af emojis eller ekstra ord, opfattes som for uhøflige og upersonlige. Du har dog ikke altid tid til at skrive mere. Derfor er der stor sandsynlighed for, at sms’er kan skabe uro og misforståelser i sociale relationer, og det er tilrådeligt ikke at misbruge dem. Alternativt kan du vælge lydbeskeder.
Ved at sende en lydbesked sikrer du, at den anden person meget bedre forstår det budskab, som du ønsker at formidle. Hvis du derimod sender en tekstbesked, risikerer du, at visse aspekter bliver misforstået.
Da vi bruger digital kommunikation en stor del af tiden, må vi vælge de kanaler, hvor budskabet kommer tydeligst igennem.
Lyd- eller tekstbeskeder
Vi kan alle vælge den kanal, vi bedst kan lide, hvad enten det er lyd- eller tekstbeskeder. Når det er sagt, er der mange, der oplever angst ved at bruge talemeddelelser, ligesom der er mange, der føler sig utrygge ved at tale i telefon. De irriterer dem, og de kan ikke tåle presset ved at skulle svare på dem.
Eksperter anbefaler dog helt klart brugen af denne ressource. Det skyldes, at stemmemeddelelser fortsat er vores egne kreationer. I virkeligheden er de frie udtryksmekanismer uden forudsigende tekster, der foreslår, hvad vi skal indsætte, eller korrekturlæsere, der redigerer vores fejl og stavefejl.
Med lydbeskeder udtrykker du det, du vil, med pauser, suk og lyde samt dine egne inspirerede ræsonnementer. Du taler højt til dine samtalepartnere, men også til dig selv. Det er en ekstremt katartisk øvelse, som du ikke bør ignorere. Både du og dine kære vil sætte pris på det, uanset hvor overdrevent lange dine beskeder end måtte være.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Kumar A, Epley N. It’s surprisingly nice to hear you: Misunderstanding the impact of communication media can lead to suboptimal choices of how to connect with others. J Exp Psychol. 2021;150(3):595-607. doi:10.1037/xge0000962
- Schroeder J, Epley N. The sound of intellect: Speech reveals a thoughtful mind, increasing a job candidate’s appeal. Psychol Sci. 2015;26(6):877–91. doi:10.1177/0956797615572906.
- Schroeder J, Kardas M, Epley N. The humanizing voice: Speech reveals, and text conceals, a more thoughtful mind in the midst of disagreement. Psychol Sci. 2017;28(12):1745–1762. doi:10.1177/0956797617713798
