Hvad er anormal psykologi?

Der er flere forskellige tilgange inden for anormal psykologi. Selv om nogle psykologer eller psykiatere fokuserer på blot ét perspektiv, bruger mange andre elementer fra forskellige områder til at forstå og bedre behandle psykiske lidelser.

Du har sikkert aldrig hørt begrebet anormal psykologi før. Men som vi vil se i denne artikel, er anormal psykologi meget kendt. For at forstå dette felt skal du forstå, hvad vi mener, når vi siger “anormal”. Ved første øjekast ser det ud til at være indlysende. Anormal betyder noget, der ikke er almindeligt.

Anormal psykologi fokuserer på undersøgelse og behandling af mentale og følelsesmæssige forstyrrelser, som forstyrrer en persons evne til at føle sig normal og udføre deres daglige funktioner.

Disse lidelser kan være resultatet af fysisk eller følelsesmæssigt traume, genetik eller en kemisk ubalance i hjernen. Personer, der lider af disse lidelser, kræver generelt farmakologisk behandling, psykoterapi eller begge dele.

Således studerer anormal psykologi mennesker, der er “anormale” eller “atypiske” i forhold til andre medlemmer af et bestemt samfund.

De forskellige tilgange til anormal psykologi

Anormal psykologi har flere forskellige tilgange. Selv om nogle psykologer eller psykiatere fokuserer på blot ét perspektiv, bruger mange andre elementer fra forskellige områder til at forstå og behandle psykiske lidelser.

Disse perspektiver er den psykoanalytiske tilgang, adfærdsmæssige tilgang, den medicinske / biologiske tilgang og den kognitive tilgang.

Den psykoanalytiske tilgang

Det psykoanalytiske perspektiv indenfor anormal psykologi stammer fra Sigmund Freuds teorier. De vigtigste ideer i denne tilgang er Freuds overbevisning om, at anormalitet kommer fra psykologiske og ikke fysiske årsager. Han troede på, at uløste konflikter mellem egoet og superegoet kunne føre til anormalitet.

Den psykoanalytiske tilgang tyder på, at mange former for anormal adfærd stammer fra ubevidste tanker, ønsker og minder. Selv om disse ting er ubevidste, påvirker de stadig vores bevidste handlinger.

Fagfolk, der følger denne særlige tilgang, mener, at analysering af minder, adfærd, tanker og endda drømme kan hjælpe med at behandle folks psykiske problemer. De tror, ​​at disse ting fører til maladaptiv adfærd og angst.

Adfærdsmæssig tilgang

Den adfærdsmæssige tilgang fokuserer på observerbar adfærd. De, der følger behaviorisme, mener, at dine oplevelser i høj grad betinger dine handlinger. De tror ikke, at dine handlinger stammer fra den underliggende patologi af ubevidste styrker.

Som et resultat heraf tror de, at anormalitet manifesterer sig, når et individ udvikler maladaptive (skadelige) adfærdsmønstre.

Dette perspektiv lægger vægt på miljøet og ser på, hvordan den enkelte erhverver anormal adfærd. Behaviorisme hævder, at al adfærd (herunder anormal adfærd) er indlært gennem miljøet. De mener også, at enhver kan “aflære” en adfærd. Det er faktisk sådan, at de behandler anormal adfærd.

I adfærdsterapi fokuserer fagfolk på at styrke positiv adfærd. De forsøger også at fjerne alt, hvad der forstærker maladaptiv adfærd. I denne forstand skubber adfærdsmæssig tilgang  enhver form for indflydelse fra informationsbehandling væk. I stedet fokuserer det på præcedenser (stimuli / forstærkning) og konsekvenser (adfærd).

Den medicinske/biologiske tilgang

Den medicinske/biologiske tilgang mener, at lidelser har en organisk eller fysisk årsag. De fagfolk, der følger det, fokuserer på at finde biologiske årsager til psykiske sygdomme. Dette perspektiv understreger forståelsen af ​​en sygdoms underliggende årsag.

De hævder, at oprindelsen af ​​enhver lidelse kan være genetisk eller forårsaget af en relateret fysisk tilstand, infektion eller kemisk ubalance.

Denne fremgangsmåde hævder, at psykiske lidelser er relateret til den fysiske struktur og funktion i hjernen. Derfor behandler de disse lidelser med medicin. Men mange fagfolk bruger medicin sammen med en eller anden form for psykoterapi.

Kognitiv tilgang indenfor anormal psykologi

Den kognitive tilgang fokuserer sin opmærksomhed på den indflydelse og magt, som vores tanker har på, hvordan vi føler og opfører os. Dette perspektiv undersøger, hvordan hjernen behandler information og den påvirkning, behandlingen har på adfærd.

Ifølge denne fremgangsmåde kan:

• Defekte eller irrationelle kognitioner forårsage maladaptiv adfærd.
• De tanker, en person har om et problem, snarere end selve problemet, er det, der forårsager psykiske lidelser.
• Enkeltpersoner kan overvinde psykiske lidelser, hvis de lærer at bruge mere passende kognitioner.

Den kognitive tilgang ser individet som en aktiv informationsprocessor. Den måde, som en person opfatter, foregriber og vurderer begivenheder på, er det, der bestemmer deres adfærd. Denne fremgangsmåde hævder derudover, at mange af vores tanker er automatiske, uden at vi selv forstår det.

Anormalitet og atypisk adfærd

Anormal psykologi fokuserer på atypisk adfærd. Det sigter imidlertid ikke mod at sikre, at alle passer ind i en snæver definition af, hvad der kan beskrives som “normal”.

I de fleste tilfælde fokuserer det på at identificere og behandle problemer, der forårsager angst, eller problemer i et eller andet aspekt af en persons liv. På denne måde kan det bruges af forskere og terapeuter, så de kan identificere, hvad der er “anormalt” (dvs. det, der forårsager skade), og dermed kan de behandle patienten korrekt.