Hukommelsens syv synder ifølge Daniel Schachter

Daniel Schachter klassificerer adskillige hukommelsesfejl (synder) ind i syv grundlæggende synder. Læs videre for at lære mere om hukommelsens syv synder!

Daniel Schachter er forsker, kognitiv psykolog og professor i psykologi ved Harvard University. Hun udførte en undersøgelse, som konkluderede, at vores hukommelse er tilbøjelig til at fejle på syv forskellige måder. Schachter kalder disse fejl for “hukommelsens syv synder.”

Schachter forklarer, at processen med at huske og genkalde hukommelsen er en konstruktiv aktivitet. Han peger ud, at den menneskelige hukommelse slet ikke er så perfekt. Faktisk har systemet flere mangler. Fejlene i hukommelsen påvirker os alle i vores hverdag.

I hans bog Hukommelsens syv synder inddeler han systematisk de forskellige fejl i hukommelsen (synder) i syv fundamentale synder: Flygtighed, fejlfortolkning, blokering, misforståelse, suggestion, forudindtagethed og vedholdenhed.

Schachter foreslog, at disse fejl i hukommelsen skulle forstås som biprodukter af de ønskede egenskaber ved den menneskelige hukommelse.

Ydermere understreger han, at der er evidens på, at hjernen vil tilfredsstille behovet i nuet. Mens fortiden bliver moduleret med den nuværende viden, opfattelser og følelser.

Schachter påpeger, at forstyrrelserne i hukommelsen er lige så fascinerende, som de er vigtige. Således kommer synderne i hukommelsen til udtryk i vores hverdagsliv og ikke er et tegn på en lidelse. Men de kan ofte få uønskede konsekvenser.

Hukommelsens syv synder

Daniel Schachter slår fast, at fejl i hukommelsen kan inddeles i syv fundamentale synder. På den ene side er der udeladelsessynderne. De kommer af ikke at kunne huske en ide eller en begivenhed (genkaldt i hukommelsen.)

Blandt dem har vi flygtighed (generelt tab af en bestemt ting over tid,) hukommelsetab (fejl i opmærksomhed, som fører til, man mister hukommelsen) og blokering (ude af stand til at genskabe sig information.)

På den anden side er undladelsessynderne. De rummer forskellige typer af forstyrrelser (tilfælde, hvor der er fejl i den gendannede hukommelse). Dette kan ske, fordi det er blevet indkodet forkert. Måske fordi vi ændrede på det, uden at vi var klar over det.

Blandt dem finder vi fejlslutning (hukommelsen forbindes til den forkerte kilde). Der er også suggestion (den plantede hukommelse sker på gætterier eller urigtige oplysninger). Foruden det er der forudindtagethed (forstyrrelse påvirket af nuværende viden, opfattelser og følelser i hukommelsen).

Schachter foreslår en afsluttende synd, vedholdenhed, som har at gøre med indtrængende og uønskede erindringer, som vi ikke kan slette.

Flygtighed

Flygtighed refererer til svækkelse, forfald eller tab af en bestemt hukommelse over tid. Faktisk er personen i stand til at huske nylige begivenheder meget bedre end dem fra fortiden. Dette er en grundlæggende karakteristik ved hukommelsen, ligesom den er skurken i mange tilfælde, når vi taler om hukommelsen.

Interferens er det, som skaber flygtighed. Der er to typer af interferens: Proaktiv interferens, når gammel information forhindrer ny information i at komme til, og retroaktiv interferens, når ny information forhindrer evnen til at kunne huske den gamle information.

Hukommelsetab

Hukommelsestab skyldes en brist i grænsefladen mellem opmærksomheden og hukommelsen. Det involverer problemer relateret til samarbejdet disse to aspekter imellem.

Hukommelsesfejl takket  være distraktion (du glemmer dine nøgler eller glemmer en vigtig aftale for eksempel) sker ofte, fordi vi er fokuserede på ting eller bekymringer, som ender med at distrahere os, få os til at glemme, hvad vi skal huske i det øjeblik.

Dette betyder, at i det øjeblik, det skulle huskes, viste vi ikke tilstrækkelig opmærksomhed på det, så vi kunne huske det senere.

Blokering

Blokering henviser til en frustreret søgning efter information, som vi fortvivlet forsøger at huske igen. Det opstår, når hjernen forsøger at gendanne eller afkode information, men en anden hukommelse blander sig.

Dette sker, når en person lægger sin opmærksomhed på en opgave ved hånden og hukommelsen, de gerne vil have frem,  ikke går væk. Det mærkelige aspekt ved blokering er, at vi pludselig godt kan huske det helt uventet nogle timer senere eller dagen efter.

Misforståelse

Synden med misforståelse involverer, at hjernen husker noget forkert. Indsamlingen af information er korrekt, men det bliver sat i en forkert sammenhæng i forhold til den indsamlede information.

Misforståelse sker, når folk ukorrekt tror, at et element er nyt, mens det i virkeligheden bare ser ud til at være lig et andet element, som de tidligere har mødt. Det er vigtigt at huske på, at misforståelser er meget mere almindelige, end de fleste folk tror, og har alvorlige betydninger i lovmæssig sammenhæng.

Suggestion

Suggestion er noget, der ligner misforståelser, kun med en inklusion af åben suggestion. Synden med suggestion refererer til hukommelse, der er lagret som et resultat af spørgsmål, kommentarer eller vigtige forslag.

Suggestion er indarbejdelse af fejlagtig information takket være vigtige spørgsmål eller bedrageri.

Forudindtagethed som en af hukommelsens syv synder

Forudindtagethed er retrospektive forstyrrelser produceret af nuværende viden og opfattelser. I denne synd vil ens nuværende følelser og verdensopfattelse forstyrre hukommelsen af tidligere begivenheder. Det ligner meget suggestion.

Når det er sagt, så påvirker forudindtagethed vores evne til at ændre vores hukommelse, uden at vi selv er klar over det. Vi stoler ofte på det, vi ved og tror på, for ubevidst at kunne redigere eller omskrive vores tidligere erindringer.

Dette kan medføre to ting: En forudindtaget repræsenteret specifik begivenhed eller en forudindtaget repræsenteret forlænget periode i den enkeltes liv, som siger mere om, hvad de føler nu, end om hvad der faktisk skete dengang.

Vedholdenhed

Det er en hukommelsesfejl, som involverer en igangværende genskabelse af forstyrrende information, som vi gerne ville ignorere. Den vedholdende hukommelse kan få en person til at lide af fobier eller posttraumatisk stress. Faktisk begår nogle mennesker selvmord, hvis deres tilfælde bliver for forstyrrende og påtrængende.

Med andre ord refererer vedholdenhed til uønsket hukommelse, som folk ikke kan glemme, som man ser hos dem, der har været i forbindelse med posttraumatisk stress. Synden med vedholdenhed medfører en gentagelse i hukommelsen, som takket være dens smertefulde og forstyrrende indvirkning har fået folk til at ville slette det helt fra deres hukommelse.

Afsluttende bemærkninger om hukommelsens syv synder

Selvom hukommelsens syv synder ofte kan virke som vores fjender, så er de faktisk en logisk konsekvens af, hvordan vores hjerne fungerer. Årsagen til dette er, at disse synder er knyttet til hjernens måde at virke på, og hukommelsen får den til at virke fint.

Derfor, som Schachter foreslår, er disse synder ikke kun af det dårlige. Modsat må de betragtes som værende positive.

Takket være hans arbejde, ved vi nu, at vores hukommelse går tilbage til fortiden for at informere nutiden, hvordan den bevarer elementer fra det, som sker lige nu, til fremtidige referencer, og hvordan den gør os i stand til at kalde fortiden frem på kommando.

Derfor skal vi se på hukommelsens synder som elementer, der gør os i stand til at forbinde vores sind med den omgivende verden.