Hofstedes kulturdimensioner påvirker samfundet

Hofstede udviklede en teori til at undersøge en kultur og sammenligne den med andre kulturer. Den giver et godt billede af samfundet og folket, som kan give os bedre forståelse af andre og vores egen kultur.
Hofstedes kulturdimensioner påvirker samfundet
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Alle samfund har regler, værdier og symbolder, som adskiller sig fra andre. Derfor taler vi ofte om, at samfundet har forskellige kulturer. Det er umuligt at komme uden om Hofstedes kulturdimensioner, når det drejer sig om undersøgelse af kulturelle forskelle. Han er den forsker, der skabte modellen med de fem kulturelle dimensioner.

Hofstede viste, at folk deler karakteristika på et regionalt og nationalt niveau. Han sagde, at disse karakteristika påvirkede adfærden og ikke forsvandt over tid. Disse kulturelle mønstre er det, som vi kalder Hofstedes kulturdimensioner.

De fem dimensioner er magtdistance, individualisme/kollektivisme, maskulinitet/femininitet, struktureringsbehov og langsigtet/kortsigtet orientering. Hver kulturel dimension har to modsatte sider. Et samfund kan score højt eller lavt i hver dimension, og det er det, som leder til forskellige karakteristika og adfærd.

Magtdistance i Hofstedes kulturdimensioner

Magtdistance er den måde, hvorpå et samfund accepterer magten i dens institutioner og organisationer. Lande med en lav magtdistance vil normalt have decentrale organisationer. Modsat vil lande med en stærk magtdistance typisk vælge en mere central autoritet. Denne dimension handler om, hvordan de mindst stærke medlemmer af samfundet accepterer magt, og om de har en forventning om, at den bliver fordelt ligeligt. Det vigtige her er, hvordan et samfund håndterer uligheden mellem folk.

Folk i samfund med et højt niveau af magtdistance vil acceptere en hierarkisk orden. Det er okay, at der er plads til alle, uden at der skal forklares yderligere. I samfund med et lavt niveau af magtbalance gør folk en indsats for at fordele magten ligeligt. De forlanger altid retfærdighed, hvis der er nogle uligheder i magten. Nogle eksempler på lande med et højt niveau i magtdistance er Malaysia, Guatemala og Panama. I den anden ende vil du kunne finde lande som Østrig, Israel og Danmark.

smilende indisk dreng

Individualisme mod kollektivisme

I den anden af Hofstedes kulturdimensioner kan vi definere individualisme som en præference for et ustruktureret socialt miljø. Folk er nødt til at tage sig af sig selv og deres nærmeste familie. Kollektivisme derimod er det modsatte. Det betyder, at der er en præference for et højt udviklet socialt miljø. Folk skal ikke bekymre sig for, om deres slægtninge eller deres nærmeste skal tage sig af dem. Alt, du giver i bytte, er din ubetingede loyalitet.

Du kan se forskelle mellem disse to af Hofstedes kulturdimensioner, hvis du ser på folks selvopfattelser. Nogle folk vil definere sig selv med “jeg,” mens nogle folk vil definere sig selv med “vi.”

Endelig er individualisme og kollektivisme de kulturelle dimensioner, hvor du kan se referencer til, hvor meget folk værdsætter frihed, føler sig tilpas med reglerne i samfundet og loyaliteten til den gruppe, du er en del af. Individualistiske mennesker vil se på sig selv, lægger vægt på personlig succes og sætter deres egne behov først.

På den anden side vil kollektivistiske mennesker føle, at de tilhører en gruppe. Kollektive interesser er så meget vigtigere for dem end personlige interesser. De anser hierarki og forhold til andre mennesker som meget vigtige. Ifølge undersøgelserne af denne dimension er de mest individualistiske lande USA, Australien og Storbritannien. Nogle af de mest kollektivistiske lande er Guatemala, Ecuador og Panama.

folk i dragter på stylter

Maskulinitet mod femininitet

I den tredje af Hofstedes kulturdimensioner betyder maskulinitet, at samfundet vægter heltemod, beslutsomhed og materiel belønning for succes. Disse samfund er generelt mere konkurrencemindede. Det modsatte femininitet involverer en præference for samarbejde, beskedenhed, at tage sig af de svageste og livskvalitet. Disse samfund har typisk mere fokus på aftaler. På grund af alt det, som disse karakteristika indeholder, bruger vi nogle gange betegnelserne hårde kulturer og bløde kulturer.

Udtrykket “maskulinitet” har at gøre med samfund, hvor kønsrollerne er meget klare. Mænd skal være beslutsomme, hårde og fokuseret på materielle goder. Kvinder skal være beskedne, sensitive og bekymre sig om livskvalitet. Udtrykket “femininitet” har mere at gøre med et samfund, hvor kønsrollerne overlapper hinanden. I sådanne samfund er både mænd og kvinder beskedne, følsomme og bekymrer sig om livskvalitet. De mest maskuline lande er Japan, Ungarn og Østrig. De mest feminine lande er i følge disse definitioner Sverige, Norge og Holland.

her ses den traditionelle hennafarve på hånd

Struktureringsbehov

Struktureringsbehov er den af Hofstedes kulturdimensioner, som viser, hvor tilpas mennesker er i et samfund med hensyn til usikkerhed og tvetydigheder. Det vigtige her er, hvordan et samfund konfronterer det faktum, at du aldrig kan kende fremtiden. Skal du forsøge at tage kontrol over fremtiden eller bare lade tingene ske af sig selv?

Lande med højt struktureringsbehov har ekstremt strenge koder for, hvordan du må tænke og agere. Disse samfund vil ikke acceptere nogen som helst adfærd, der stikker ud fra mængden. På den anden side vil samfund med lavt strutureringbehov have en mere afslappet attitude. Levedygtighed er vigtigere end principper i disse samfund.

En lav score i denne dimension viser for eksempel, at folk i det land er selvmotiverende, mere risikovillige og mindre uafhængige. De er langt fra kulturer med en høj grad af struktureringsbehov. Disse vil kunne lide, at der er stabilitet, regler og sociale normer. Det er derfor, de forsøger mest muligt at undgå at tage chancer. De lande med højeste struktureringsbehov er lande som Grækenland, Portugal og Guatemala. Lande med det laveste niveau i dette indeks er Singapore, Jamaica og Danmark.

danserinde fra Østen

Langsigtet mod kortsigtet orientering

Alle samfund skal bevare deres bånd til fortid og nutid samtidig med, at de skal klare udfordringerne i nutiden og fremtiden. Samfund vil normalt prioritere disse to mål meget forskelligt. Samfund med kortsigtet orientering vil generelt forsøge at holde stramt på dybe traditioner og regler. De er meget mistænkelige overfor sociale forandringer. Derimod er samfund med en mere langsigtet kultur mere pragmatiske. De gør en større indsat for at investere i moderne undervisning. De gør det, fordi de ser det som en vej til at kunne klare sig i fremtiden.

Så langsigtet orientering fokuserer på de værdier, som har at gøre med fremtidige belønninger. Folk er villige til at tilsidesætte social succes og endda tilfredsstillelse af deres følelser på kort sigt for at kunne forberede sig på fremtiden. Samfund med dette kulturelle udseende lægger vægt på vedholdenhed, ihærdighed, opsparing og en evne til at kunne tilpasse sig til nye situationer.

Kortsigtet orientering fokuserer på fortiden og nutiden og ser dem som mere vigtige end fremtiden. Et samfund med kortsigtet orientering vil lægge vægt på tradition, det nuværende sociale hierarki og i at opfylde de sociale forpligtigelser. Øjeblikkelig belønning er vigtigere for disse samfund end tilfredsstillelse på lang sigt. De lande, som har mest langsigtet orientering er lande som Kina, Hong Kong og Taiwan. Lande med kortsigtet orientering er især lande som Venezuela, Uruguay og de Forenede Arabiske Emirater.

Hvilken slags land bor du i?

Måske du nu gerne vil finde dit eget lands score. Tja, Hofstede lavede en side, hvor du kan se det og sammenligne det med de andre lande. Men selv om et land scorer højt på visse sociale dimensioner, betyder det ikke, at det gælder for alle landets indbyggere. Det sker ofte med små samfund, hvor de deler en masse af de samme opfattelser. Det er også derfor, at Hofstedes kulturdimensioner fokuserer på samfund og større grupper. Individuelle folk kan altid skille sig ud fra den gruppe, de tilhører. De kan altid have forskellige scorer på disse kulturelle dimensioner.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.