Historien om koen: når rutiner holder os fanget
Det kan ske, at rutiner holder os fanget. Men vi glemmer det, fordi de er så komfortable og sikre, at vi hurtigt vænner os til dem. Men historien om koen vil åbne dine øjne. Åbne dine øjne for de ting, vi ikke ser i vores hverdagsliv, men som påvirker os mere, end vi tror. Vi skal se på, hvad koen i virkeligheden repræsenterer, hvad vi får fra den, og hvor afhængige vi kan blive af, hvad den giver os. Men fremfor alt, så vil den hjælpe os med at opdage koen i vores eget liv.
“Rutiner er blot en anden måde at dø på.”
-Anonym-
Historien om koen: når rutiner holder os fanget
Historien om koen starter med en klog læremester, som går en tur ude på landet samme med sin discipel. En dag støder de på et ydmygt lille træhus, som bebos af et par og deres tre børn. Deres påklædning er fattig. Tøjet er beskidt og iturevet. Deres fødder er bare og deres hjem ser ud som om, de lever i ekstrem fattigdom. Læremesteren spørger faderen, hvordan de overlever, siden der hverken er nogen industri eller handel i området og generelt ingen velstand nogen steder. Faderen svarer roligt, “Vi har en ko, som giver fire liter mælk om dagen. Vi sælger lidt af den og bruger pengene på at købe andre ting. Resten drikker vi selv. Det er sådan, vi overlever.”
Læremesteren takker ham for informationen, siger farvel og går. Han fortæller sin discipel, “Led efter koen, tag den med hen til skrænten og skub den ned i kløften.” Den unge mand er chokeret, fordi koen er det eneste overlevelsesgrundlag, den ydmyg familie har. Men han antager, at hans læremester har sine gode grunde. Til stor fortrydelse tager han koen hen til skrænten og skubber den ud over. Dette øjeblik står brændt på hans nethinde i mange år efter.
Disciplen vender tilbage
Efter noget tid begynder disciplen af føle skyld for sin handling, og han vælger at forlade sin læremester for at vende tilbage og undskylde over for den familie, han havde voldt så stor skade. Da han ankommer, opdager han, at alting har forandret sig. Der er nu et smukt hus omgivet af træer og legende børn og der holder en bil parkeret foran huset.
Den unge mand er ked af det og oprevet, fordi han tror, at den ydmyg familie må have solgt alting for at kunne overleve. Når han spørger folk i byen, fortæller de ham, at familien stadig er der og at de aldrig har forladt stedet. Han løber ind i huset og indser, at huset fortsat er beboet af den samme familie. Så spørger han faderen, hvad der er sket. Faderen svarer med et bredt smil:
“Vi havde en ko, der gav os mælk, som vi overlevede på. Men en heldig dag faldt koen ud over skrænten og døde. Så var vi tvunget til at gøre noget andet og udvikle andre evner, vi ikke anede, vi havde i os. På den måde begyndte vi at opleve fremgang og vores liv ændrede sig.”
Komforten i at “gøre som man plejer”
Måske var du, ligesom den unge discipel, forfærdet ved læremesterens beslutning om at skubbe koen ned i kløften. Men historien er en metafor, for hvad vi bliver nødt til at gøre, når rutiner holder os fanget og skaber komfort i vores liv, men på samme tid begrænser os.
Da den fattige familie stod uden den støtte, de havde været vant til altid, havde de ingen anden udvej end at lede efter alternativer. Men i stedet for at finde mere fattigdom, fandt de en måde at få fremgang på, hvilket de aldrig havde forestillet sig skulle ske. Hvis koen aldrig var forsvundet ud af deres liv, ville de have fortsat et liv i fattigdom. De ville aldrig have efterladt den eller troet på, at de kunne opnå mere.
Nogle mennesker værdsætter, at livet byder på smertefulde og svære øjeblikke, som tvinger dem ud af deres komfortzone. Mennesker søger sikkerhed, komfort og vished. Men når alt kommer til alt, så opdager vi evner og kvaliteter, vi ikke kendte til før. Vi var som faldet i søvn.
Stop op og reklektér over dine rutiner
Historien om koen opfordrer os til at overveje, om rutiner holder os fanget. Det kan være et job, som vi ikke bryder os om, men som giver os sikkerhed; det kan være tilfredsheden ved at spare op til en rejse, men aldrig rejse af frygt for, pengene skal bruges på noget uforudset…
Historien om koen giver os en mulighed for at reflektere over, hvordan vi lever vores liv. Specielt hvis vi klager over det. Det er ikke nødvendigt at sidde og vente på, at en læremester kommer forbi og skubber vores ko ud over skrænten. Vi kan, fra i dag af, se ud over vores egne rutiner og hen på det potentiale, der ligger i os. For vi er ikke begrænset. Vi lægger blot forhindringer i vejen for os selv.
Hver eneste af os har en ko i livet. Hvilken er din?
