Historien bag symbolet for psykologi (Ψ)
Historien bag symbolet for psykologi involverer noget mytologi og den besynderlige udvikling at begrebet “psi” (Ψ). Det er det treogtyvende bogstav i det græske alfabet og på et tidspunkt omskrev romerne det til at danne ordet psyke. Det betød sommerfugl på latin, men det betød senere brise, åndedrag, energi og til slut sjæl.
Alle, som har læst psykologi, vil huske, hvordan de kom hen på universitetet, og dette besynderlige symbol ville dukke op næsten over alt. Bøger, undervisernes kontorer, informerende sedler… A lle, der er interesserede i andre grene af videnskaben, vil også genkende det, for det er blevet en del af en kultur af symboler, som er fælles for en masse andre grene af videnskaben, såsom filosofi og symbolet “phi” (Φ).
“Ordet psykologi stammer fra sammensætningen af de græske ord ψυχή og λογία.”
Alligevel er der tider, hvor vi opfatter disse symboler for deres pålydende værdi, men ikke tænker meget over dem. D et er også sandt, at mange af os tror på bymæssige legender, som fordrejder noget af magien af vores rødder. Foruden dette er det almindeligt at høre folk sige, at symbolet for psykologi (Ψ) er en trefork. Mere specifikt siger de, det er djævlens trefork.
Denne ukorrekte teori stammer fra den tid, hvor folk så mentale lidelser som dæmoniske besættelser. Mentale lidelser havde overnaturlige kilder, såsom magi og heksekræfter, som var udenfor menneskelig kontrol. Det betød, at alt var i kirkens hænder, og selvfølgelig statens. Men intet kunne være længere fra sandheden. Så lad os se på den virkelige oprindelse af symbolet for psykologi.
Historien bag symbolet for psykologi (Ψ), sjælens videnskab
På oldgræsk betød ordet psyke (som vi nævnte tidligere) sommerfugl. Dette insekt var også et symbol for livets åndedrag, en brise, en livsgivende vind… L idt efter lidt, takket være indflydelsen fra det romerske rige, endte ordet op med at symbolisere den menneskelige sjæl. Det, de så det som, var vores livskraft, også kendt som “Ka” indenfor egyptisk kultur.
Grækerne og romerne havde et meget specifikt syn på sjælen, når det kom til folk. En af deres overbevisninger var, at når nogen døde, så ville den “ka”, som egypterne talte om, efterlade deres krop i form af et åndedrag. Åndedraget ville tage form som en sommerfugl. Der var heller intet skræmmende ved det billede i deres tanker. F or dem repræsenterede sommerfugle lys, forandring og håb.
Historien bag symbolet for psykologi påtog sig det begreb, psyke. Senere blev der tilføjet “logia” (ψυχή og λογία). Dette er måden, hvorpå dets betydning med tiden gik fra at være “sjælens videnskab” til “sindets videnskab”. Naturligvis blev symbolet “Ψ” anvendt som det primære symbol, som en forkortelse.
Myten om Eros (Amor) og Psyche
Indenfor græsk mytologi betyder ordet “psyke” mere end blot sommerfugl, sjæl og sind. P syche var også navnet på en gudinde, et smukt væsen med sommerfuglevinger. Hendes kærlighedshistorie er en af de smukkeste kærlighedshistorier nogensinde. Den blev foreviget af Apuleius i Metamorfoser (Det Gyldne Æsel).
Ifølge historien var der én ud af Kongen af Anatolias tre døtre, som var noget særligt. H un var så fin, tiltrækkende og fuld af glæde, at Afrodite selv blev jaloux og så denne unge kvinde som en rival. Hun var så desperat jaloux, at hun øjeblikkeligt sendte sin søn, Eros (Amor), så han kunne skyde hende med sine pile. Hun ønskede, at unge Psyche faldt for den mest forfærdelige, grimme og hjerteløse mand i hele Anatolia.
Men intet gik ifølge planen. I stedet var det hendes søn, Eros, som faldt for Psyche. Ude af stand til at stoppe sig selv, besluttede den unge gud sig for at gå hen til hendes værelse hver aften for at forføre hende og gøre hende til hans egen. Og sådan gik det. P syche faldt fuldstændig for en fremmed, som besøgte hende hver aften i mørket. Hun kunne ikke engang se hans ansigt. Den fremmede var en gud, som ønskede at holde sin identitet hemmelig.
Men noget gik galt. Da Psyche fortalte sine søstre om det, sagde de til hende, at hun ikke kunne fortsætte forholdet, hvis ikke hun så sin mystiske elskers ansigt. Så det gjorde hun. M ens Eros sov i hendes seng, tog hun en lampe helt tæt til hans ansigt. I det øjeblik vågnede Afrodites søn og stormede ud, fuldstændig rasende over Psyches dristighed.
Psyches prøvelser
Utrøstelig, nedtrykt og fuld af fortrydelse gik datteren af Kongen af Anatolia til Afrodite for at bede om hjælp. Eros´ mor så dette som en mulighed for at få overhånden. Hun så det som sin chance for at komme af med denne kvinde, som konkurrerede med selveste gudinden for skønhed. Hun gav hende fire prøvelser, fire opgaver, hun skulle færdiggøre, hvis hun ønskede at få Eros´ kærlighed og tilgivelse. Men prøvelserne involverede at tage til underverden, stå overfor Kerberus, rejse med Charon og senere med Hades for at nå til Persefone og bede hende om noget af hendes skønhed, som hun gemte i en lille kasse.
Mod alle forventninger, viste slagfærdige Psyche, at hun ikke blot var smuk. Hun var også klog, modig og fuld af beslutsomhed. Men lige da hun var ved at være nået igennem alle prøvelserne og nåede til Persefones kasse, oplevede hun et øjeblik med forfængelighed og nysgerrighed. Hun besluttede sig for at åbne kassen for at se, hvad der var indeni, og tage noget af skønheden til sig selv. Da var det, at hun blev offer for dens fælde: Stygian drømmen. Heldigvis hev en velkendt hånd kassen væk fra hendes øjne. Håndens velkendte hud beroligede hende og ejerens forhåbningsfulde ansigt bragte hendes glæde tilbage. Det var Eros, som havde tilgivet hende og kom for at redde hende.
Der kunne ikke have været en lykkeligere slutning for dette magiske par. Afrodite stoppede med at være misundelig på hendes søns elsker og dansede med dem til deres bryllup. Zeus besluttede sig for at gøre Psyche udødelig. N u repræsenterede denne modige, smukke kvinde med sommerfuglevinger også symbolet for psykologi “Ψ”.
