Den fantastiske historie om Soichiro Honda

Soichiro Honda oplevede begge verdenskrige samt de militære konflikter mellem Kina og Japan. Følgerne af 2. verdenskrig gjorde, at Honda mistede alt, han havde opbygget. Men han vendte stærkt tilbage.

De fleste har nok aldrig hørt om Soichiro Honda. Men der er ikke mange i verden, som aldrig har hørt om mærket “Honda”. Soichiro er netop grundlæggeren af den verdensberømte virksomhed. Hans historie, foruden arbejdet som forretningsmand, er en fantastisk fortælling om en kamp for at overkomme besværligheder.

Soichiro Honda blev født ind i en meget ydmyg familie, der levede i den lille, japanske provins, Komyo. Det 20. århundrede var lige begyndt. Den lille by fik sin første bil, da han stadig var ung. Det var en Ford. Synet af bilen fascinerede Soichiro utroligt meget. 

Det var fantastisk for ham at se, hvor mange ting denne store maskine kunne. Den dag startede hans drøm om at skabe sin egen bil.

Som 15-årig flyttede Soichiro Honda til Tokyo og fik arbejde på en fabrik. Han fik et godt forhold til sin chef og havde stor passion for sit arbejde lige fra første dag. En dag sagde fabrikslederen, at Honda kunne tage nogle flydele, der lå på fabrikken, og bygge en racerbil af dem.

Begyndelsen på legenden om Soichiro Honda

At bygge en bil var Hondas største drøm. Derfor tøvede han ikke et sekund, da hans chef foreslog idéen. Med en kombination af industrielle og håndkraftsteknikker fik han bygget sin første model. Han byggede også de fleste dele på egen hånd. Han udhuggede egerne i træhjulene med sine egne to hænder.

Sådan blev modellen “Curtiss” skabt. Det var en fantastisk bil, de sendte til løb med det samme. I 1924 vandt den faktisk det japanske mesterskab. På det tidspunkt var Soichiro Honda stadig kun 18 år gammel.

Han fremstod heller ikke kun som en passioneret og ihærdig mekaniker. Han kørte også bilen. Her var han også dygtig. Han satte en hastighedsrekord ved at nå 120 km/t, og det var en rekord, der stod i Japan i 20 år.

Ihærdighedens vej

Da Soichiro Honda var 21 år gammel, besluttede han sig for at vende tilbage til sin hjemby. Han havde arbejdet på fabrikken i seks år, og han var klar til at tage det næste skridt. Året efter startede han sit eget firma: “Toukai Precision Machine Company”. Virksomheden skulle fremstille bildele, specielt kompressionsringe.

Historien fortæller, at det tog meget af ham at få designet delene. Han blev dog ved og fik fremstillet dem i en fremragende kvalitet. De var så gode, at bilproducenten Toyota blev kunde. Det var deres forretning, der holdt ham ovenvande i mange år.

Da han var yngre, hadede Honda at studere. Han talte om, at hvis viden gjorde dig kreativ, ville alle lærere i verden være opfindere. 

Som årene gik, begyndte han dog at se uddannelse som en måde at vokse på. Han besluttede at starte på Hamamatsu Technical School, men de smed ham ud. Han nægtede at møde op til den sidste eksamen, da han ikke kunne se meningen med den.

En overlever

Soichiro Honda oplevede begge verdenskrige samt de militære konflikter mellem Kina og Japan. Følgerne af 2. verdenskrig efterlod landet totalt ødelagt og demoraliseret. Honda mistede alt, han havde opbygget, på grund af bombningerne.

Der besluttede han sig for at tage et år fri. Han byggede et whiskydestilleri i sit hus, og i løbet af det år lavede han ikke andet end at lave whisky til sig selv og sine venner. 

Han brugte sandsynligvis også tiden på at finde ud af, hvad hans næste træk skulle være, for han havde jo mistet alt. Hans planer må have været meget smarte, for efter det år startede hans succes.

I 1946 grundlagde Honda en ny forretning, Honda Technical Research Institute. Der fandtes stort set ikke bilflåder i Japan, så han begyndte at fokusere på fremstilling af motorcykler, hvilket var billigere og mere brugbart under de nye omstændigheder.

Han valgte rigtigt. Han fremstillede en let motor, der larmede meget mindre end de andre. Dette banede vejen for hans succes.

I 1973 stoppede Soichiro med at arbejde i sit eget firma. Han skabte “Honda Foundation”, som skulle være med til at beskytte miljøet. Fra det år brugte han alle sine kræfter på det arbejde. Han døde i august 1991, men ikke før han var blevet anerkendt som den største motorcykelproducent i verden.