Hemmelighedernes rum: Sådan slipper du væk fra det

I denne artikel kan du læse meget mere om hemmelighedernes rum.
Hemmelighedernes rum: Sådan slipper du væk fra det
Lorena Vara González

Skrevet og kontrolleret af psykolog Lorena Vara González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Har du et rum fyldt med hemmeligheder i dit liv? Hvad vil det egentlig sige? I denne artikel ser vi nærmere på hemmelighedernes rum, som er et vigtigt emne, og vi viser dig, hvordan du bevarer din egen identitet.

Når to personer beslutter sig for at bo sammen, kan der opstå forskellige problemer. Et af de mest almindelige problemer er at tilpasse sig og vænne sig til hinanden. Dette indebærer alle vores irriterende vaner, besættelser og traditioner.

Denne proces med at leve sammen danner dynamikker i forholdet. Begge parter er nødt til at gå på kompromis. Det sker samtidig med, at de prøver at undgå at miste deres individuelle identitet. Når et par ikke gør dette, så opstår der det, man kalder for “hemmelighedernes rum”.

Hemmelighedernes rum

Hemmelighedernes rum er det område i vores liv, hvor vi opbevarer alle vores intime ting og vaner. Men det er også ting, der kan irritere vores partner eller gøre ham/hende utilfreds.

Dette rum kan begynde at blive fyldt op med uvigtige detaljer, som du ikke har noget imod at ændre for din partners skyld. Det kan være en parfume, din partner ikke kan lide, håndarbejde, der tager plads i stuen. eller de romantiske tv-programmer, som keder din partner ihjel.

Problemet kan begynde at være et bekymrende et, når hemmelighedernes rum ikke bliver fyldt med forslag, men snarere forpligtelser. Det er fyldt med trusler og de skikke og vaner, der på en eller anden måde gør dig “uudholdelig” i din partners øjne.

Det, der ofte sker, er, at du beslutter dig for at ændre disse ting, så du ikke mister din partner. Men prisen, du betaler, er din identitet, da du mister den.

Par, der virkelig elsker hinanden, er ikke dem, som forsøger at være perfekte og behage deres partner på bekostning af deres eget velvære. Hvis de virkelig elsker hinanden, vil de være i stand til at acceptere og elske hinanden, som de er. De lever med hinandens fejl, på trods af at de ikke altid kan lide det samme.

Hemmelighedernes rum og psykologisk vold

Kvinde græder og er trist

En af grundene til, at hemmelighedernes rum kan blive fyldt op med disse ting, er frygt. Du frygter din partners psykologiske reaktion. Du frygter endda måske, at din partner vil blive voldelig og mishandle dig.

Mange mennesker opgiver deres egne ønsker og identitet blot for at undgå at blive ofre for fysisk eller psykologisk vold. De bliver i stigende grad sårbare, og de føler sig mere og mere fanget af deres partner.

Deres partner, som opdager, hvordan dette misbrug fremmer hans eller hendes egne interesser, fortsætter blot med at opføre sig på samme måde.

Det, der derefter sker, er, at offeret vil trække sig tilbage og gemme sig i hjørnet af hemmelighedernes rum. De indtager ikke den position i forholdet, som de legitimt fortjener. Disse personer vil miste deres personlige frihed, og de vil stoppe med at gøre krav på, hvad der er deres. Det endelige resultat er, at de vil miste deres egen identitet i forløbet.

Når man mister sin stemme

Disse personer begynder at lade deres partner tale for dem. De mister deres stemme, samtidig med at de mister deres styrke og selvværd

I et forhold må man aldrig miste sin identitet eller sin stemme. Det er det eneste våben mod misbrug, isolering og frygt.

Det, der står tilbage, er et uorganiseret kaos af det, der engang var dit, men som nu er afhængigt af en anden. Vi er bange for at miste os selv, fordi vores liv er så tæt bundet til den anden person.

Der er intet tilbage af os. Rummet fyldes op med vores “hemmeligheder”. Det er de ting, vi virkelig godt kan lide, ender med at blive tremmerne i vores celle.

Hvordan kommer man ud af dette rum?

Kvinde ser på fugle over hav

I dette rum eller fængsel er der ikke nogen mærker efter slag. Dette gør det så meget mere vanskeligt at anerkende. Du vil endda måske tænke, at du selv er stoppet med at gøre disse ting af egen fri vilje.

Men forskellen er imidlertid klar. Hvis der er en frygt for at miste dem, eller for at de sårer dig, så er det tvang og ikke valgfrit.

Vi har alle besættelser. Vi har alle ting, vi kan lide, og som vi ikke deler eller taler om for at behage andre. Husk på, at hvis disse ting ikke påvirker den anden persons frihed, så er der intet galt med dem.

Af denne grund, og for at undgå at miste vores stemme og identitet i et forhold, skal vi ikke opgive alt bare for at undgå at miste vores partner.

Bring dine hemmeligheder frem i lyset

Men hvis du allerede er låst inde i hemmelighedernes rum, så anbefaler vi, at du bringer dem frem i lyset uden frygt. Den person, som virkelig elsker dig, vil acceptere dig uanset hvad. Eller også vil de i det mindste prøve at finde en løsning, så du ikke er den eneste, der skal opgive noget.

Hvis det er frygt, som forhindrer dig i at forlade den fængselscelle, som dit rum fyldt med hemmeligheder er blevet, så skal du bede om hjælp udefra. Dette kan være hjælp fra en ven, som nu er blevet en fjern ven, fordi du har skjult dem i et hjørne. Det kan også være, at du kan få hjælp af din familie, som du måske ikke har set i et stykke tid.

Tal med dem, som du har brug for at tale med, så du ikke behøver at blive ved med at leve i frygt. Du kan også få hjælp fra en professionel, hvis det er nødvendigt. Psykologer ved, at du ikke er alene, og at det mest af alt ikke er din skyld.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.