Har du svært ved at relatere til andre?
“Jeg har svært ved at relatere til andre. Er der noget galt med mig?” Det er et tilbagevendende spørgsmål hos dem, der har svært ved at socialisere, få venner, finde en partner eller agere selvsikkert i en given social kontekst. Du er måske ikke opmærksom på det, men det er et ret almindeligt problem.
Agatha Christie sagde, at hun havde en dyb frygt for at optræde i offentligheden og deltage i interviews. Også Jorge Luis Borges var genert i sådan en grad, at han bad sin ven, Oliverio Girondo, om at agere på sine vegne i enhver offentlig sammenhæng.
Ingen af dem var gode til at socialisere, og de ønskede det heller ikke. De foretrak at være på deres personlige, kreative sted. Mange folk med sociale begrænsninger foretrækker det sådan, selvom de længes efter større beslutsomhedsfærdigheder og menneskefærdigheder til at bevæge sig rundt i deres sociale kredse.
Selvom figurer, såsom dem vi har nævnt ovenfor, Albert Einstein og forfattere, såsom Cormac McCarthy og Harper Lee, udviste åbenlyse tegn på generthed, er det ikke alle, der virker til at være socialt akavede, der virkelig er det.
Læs med for at forstå lidt mere omkring, hvad der ligger bag denne form for adfærd.
Grunde til, hvorfor du har svært ved at relatere til andre
Når folk undrer sig over, hvorfor det er svært for dem at relatere til andre folk, grubler de egentlig over en fælles gåde. De ved, at det moderne samfund overdrevent belønner ekstroversion, en persons åbenhed og sociale figurer. Det er, fordi de virker til at være begavede (i det mindste i fremtoning) med en overlegen evne til at forbinde og skille sig ud.
Det er dog delvist forkert at antage denne idé. Faktisk kan både introverte og ekstroverte folk være populære. Ydermere kan nogle ekstroverte folk have problemer med at relatere til andre og opbygge relationer. Det er relevant, fordi problemer med at socialisere ikke altid afhænger af generthed eller introversion. Med sikkerhed er det en faktor, men det er ikke den eneste.
Internaliserede relationelle regler i løbet af barndommen
Din barndom er en afgørende faktor, der forklarer dine evner til og problemer med at relatere til andre. De fleste folk har ubevidst internaliseret de relationelle regler, der er indstillet hos dem af deres primære omsorgspersoner.
Du skal dog have i tankerne, at hvis disse ikke virkede for dem dengang, vil de heller ikke virke for dig.
Det samme gælder for den måde, du kommunikerer på, hvis dine forældre ikke var kompetente formidlere og ikke interagerede meget med dig.
- Emotionelt fraværende omsorgspersoner vil altid have en indflydelse på et barns verbale, emotionelle og adfærdsmæssige færdigheder.
- Der er dog mange ekstroverte børn med alvorlige sociale begrænsninger, da de mangler relationelle færdigheder som en direkte effekt af opdragelsen.
- Ligeledes er andre årsager til relationelle begrænsninger dysfunktionelle, autoritære familiemiljøer. Særligt hvis man vokser op i et miljø, hvor der ikke er meget social eksponering.
Psykologiske og neurologiske dimensioner
Det er dog ikke alt, der stammer fra barndommen. Nogle gange har årsagen til, at du har svært ved at relatere til andre folk, psykologiske eller endda neurologiske udløsende faktorer.
Her er nogle eksempler:
- Autisme spektrum forstyrrelse. Aspergers syndrom, der i mange tilfælde kan gå ubemærket hen, falder inden for dette spektrum. Faktisk forklarer det, hvorfor mange voksne har problemer med at socialisere sig.
- Ydermere er angst og stress faktorer, der begrænser og forhindrer sociale færdigheder.
- Afslutningsvis skal du bemærke, at psykologiske betingelser, såsom antisocial personlighedsforstyrrelse, social fobi eller agorafobi kan også stå bag dette problem. Dette er dog tilfælde, hvor folk med vilje undgår social kontakt.
Sensitivitet over for sensorisk opfattelse
Vi har nævnt, at figurer som Agatha Christie og Jorge Borges undgik social kontakt. Deres åbenlyse generthed fik dem til at foretrække mere sikre miljøer og undgå at eksponere dem selv for situationer, der gjorde dem stressede eller ubehageligt tilpas.
Du kan ikke spørge nogen om, hvorfor det er svært for dem at relatere til andre folk, uden at tage en af de mest åbenlyse faktorer i betragtning: En genert personlighed.
Frem for blot at fokusere på dette adfærdsmønster vil det være mere interessant at forstå, hvad der ligger bag det. Generte folk opfatter verden udenfor anderledes på grund af det, der kendes som sensorisk opfattelses-sensitivitet.
Hvad består det af?
- Hjernen hos generte folk er anderledes. Gennemsnitlig har de brug for mere tid til at reagere på stimuli.
- De er mere introspektive og reflekterende, og det afholder dem fra at være i stand til at tilpasse sig de sociale miljøer, hvor en given situation kræver en hurtig respons af dem.
- Folkemængder, støj, ny stimuli eller eksponering for situationer, hvor de ikke har nogen kontrol, fører til stress og ubehag.
Alle disse faktorer får dig til at indse, at generthed også har et neurologisk grundlag. Det forhindrer dem dog ikke i at lære tilstrækkelige strategier til at forbedre deres sociale færdigheder.
Hvad gør du, hvis du har svært ved at relatere til andre folk?
Alle kan forbedre deres sociale færdigheder. Alle kan lære at relatere til andre folk for at nyde interaktionen i ethvert miljø.
Her er nogle startpunkter:
- Find situationer, hvor du føler dig komfortabel. Du kan muligvis bruge internettet til at søge efter folk med fælles hobbyer. Det er en god måde, hvorpå du kan finde ligesindede folk, du kan føle dig sikker med. Det kan hjælpe dig med at åbne dig selv for andre sociale scenarier senere.
- Reducér dine krav til dig selv. Undgå at fokusere så meget på dig selv, på din frygt for nederlag, på ikke at vide, hvad du skal sige, og på ikke at kunne lide det. Skift din opmærksomhed fra indersiden til ydersiden for at slippe dig selv fri og nyde spontane samtaler. Du skal ikke tro på det, dit sind fortæller dig.
- Læn dig op af tillidsfulde folk. Del din frygt med dem, der virkelig kender dig, og som kan guide dig.
- Lær teknikker til at håndtere stress og social angst.
- Styrk dine sociale færdigheder og forbedr din kommunikation, selvsikkerhed, emotionelle håndtering osv.
Afslutningsvis er der kun én ting, der er værd at fremhæve her. Søg professionel hjælp, hvis dine problemer med at relatere til andre er kroniske, har trukket ud i årevis og hæmmer din livskvalitet. Nogle former for terapi kan gøre en stor forskel i dit liv. Det kan være det gennembrud, du har mest brug for.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Chavira, D. A.; Stein, M. B.; Malcarne, V. L. (2002). Scrutinizing the relationship between shyness and social phobia. Journal of Anxiety Disorders. 16 (6): 585 – 98.
