Sådan kan du håndtere tavshedspagter i familiedrama

oktober 21, 2019
Tavshed gør syg, og ord heler. Den eneste måde, vi kan slippe af med de forfærdelige skygger af fortidige hændelser på, er at tale om dem.

Tavshedspagter er generelt aftaler, folk laver uden at sige noget om det. De involverer en forpligtelse om ikke at sige noget om et bestemt emne, en bestemt hændelse eller til bestemte folk. Grunden til, at folk laver dem, er, at det kunne have forfærdelige konsekvenser at sige noget.

Disse tavshedspagter opstår normalt omkring et emne, der bliver opfattet som tabuEt tabu indebærer et bestemt sæt holdninger.

I dette tilfælde er det holdningen, at man bør undgå at snakke om et specifikt emne, fordi det måske indebærer, at man bryder med noget helligt. Eller det kan være et udelukkende socialt princip. Eller måske bare en højt respekteret værdi.

“Nogle gange er tavshed den værste form for løgn.”
-Miguel de Unamuno-

Hver familie har ting, der er svære at tale om. En tragisk død, nogens selvmord, en graviditet udenfor ægteskab, osv. Men det er en ting at have det svært ved at snakke om noget, og en anden ting at lave tavshedspagter. Det sker kun, når konsekvenserne går langt udover en simpel følelse af skam eller ubehag.

Læs mere: Følelsesmæssige sår spredes gennem familiens bånd

Dreng med falmet hav, der har tavshedspagter i familien

Tavshedspagter og deres overtrædelser

Man siger, at “hvis du ikke snakker om det, så eksisterer det ikke.” Det virker som den logiske forudsætning for tavshedspagter. Folk forsegler sine læber for at lade som om, intet er sket. Og eftersom alle gør det samme, er det lettere at skubbe hændelsen ud af bevidstheden.

Der er to slags emner, der normalt fører til tavshedspagter i en familiesituation. Faktisk er det også sandt på et bredere socialt niveau. Et af disse emner er kriminalitet, og den anden er alt, hvad der har at gøre med seksualitet.

Begge disse ting vil på et tidspunkt begynde at have forfærdelige konsekvenser for psyken hos alle involverede. Og nogle gange vil der endda være lovmæssige konsekvenser.

Så de ting, folk er tavse omkring, er normalt ting som røveri, mord eller et kriminelt liv. Det er det første emne. I det andet, er det ting som forbudte forhold. Det betyder incest, seksuelt misbrug, homoseksuelle forhold og andre lignende ting. Det er alle sammen ting, der kan splitte familien i to.

Vægten af tavshed

Meget ofte involverer tavshedspagter en hel generation af en familie. Generationen, der blev udsat for den ubehagelige eller tabu hændelse, er generationen, der forbyder emnet, og deres børn arver så dette forbud. Og så går sandheden normalt tabt i tidens løb.

Det, der aldrig mistes, er vægten af tavshed omkring noget forfærdeligt. Tavsheden giver det normalt en endnu mere forfærdelig betydning.

Tavshed er en måde, hvorpå man kan undertrykke noget, låse det væk, skubbe det ud. Men psykoanalyse minder os om, at alt, hvad vi undertrykker, kommer tilbage igen. Det virker aldrig perfekt at holde sig tavs om noget. Sandheden vil altid presse sig ud gennem det mindste hul og føre til et kæmpe plask.

Sporene af de ting, ingen taler om, er altid låst væk et sted. Det sted kan være en måde at føle, handle eller tænke på. Disse tavsheder bliver til fobier og sygdomme, undertrykt skam eller akavede stemninger. Tavshed er tungt, selv for folk, der ikke er en del af familiens tavshedspligter.

Vi anbefaler også: 7 trin til følelsesmæssig balance og håndtering af vanskelige følelser

Et hoved med falmede fugle og et hav

Effekterne af tavshedspagter

At nægte at sige noget så væsentligt har uforudsigelige konsekvenser. Så først vil det bare være en hemmelig sandhed. Men bagefter fører det næsten altid til et trauma. Og trauma fører bare til en evigt gentagende cyklus.

Det er derfor, at for en familie, hvor der for eksempel var seksuelt misbrug, som alle kendte til, men ingen snakkede om, er det ikke ualmindeligt at se lignende hændelser gentage sig selv i senere generationer. Det samme sker med alle forbudte handlinger. Uden at indse det, lærer familiemedlemmerne hinanden at bære vægten af en tavs skam. Eller at straffe sig selv. Men så mister de kontrollen over det, fordi det lægger sig i underbevidstheden.

Skam, smerte, intensiteten af det, der skete. Intet af det forsvinder ved at forsegle en tavshedspagt. Det har faktisk den modsatte effekt. Traumet forstærker sig selv og bliver til et spøgelse, du aldrig kan se, men som altid er der, et slags spøgelse, mange familier har.

Tavshed gør syg, og ord heler. Den eneste måde, vi kan slippe af med de forfærdelige skygger af fortidige hændelser på, er at tale om dem. Det vil stoppe familien fra at fostre et dybt, dybt ubehag med alle, der oplever det og alle, der kommer efter. Det gør, at man kan slippe af med den afstand fra livet, der påvirker dem, der ikke ved noget omkring det, der skete, før de blev født.