Grådighed er et problem i hjertet

juni 21, 2017

Grådighed er tendensen til at være egoistisk, nærig og at tage alt, hvad du kan, til dig selv. En person, der er grådig ønsker at have mere end nødvendigt eller mere, end de fortjener. Det er især, hvad angår penge, rigdom, mad eller enhver anden type ejendom. Grådighed er også kendt som griskhed.

Griskhed er en af de syv dødssynder indenfor den traditionelle katolske kirke (ønsket om at glæde sig selv med materielle goder, istedet for at forsøge at behage Gud). Indenfor buddhismen er ”begær” også en af de fundamentale forhindringer, man skal undgå for at blive oplyst. Man kan ikke gå ned af en vej i søgen efter lykke med et kompulsivt begær om at eje materielle ting.

“Ønsker du at blive rig? Arbejd ikke på at forøge din rigdom, forsøg istedet at mindske din grådighed.” 
-Epicure-

Grådighed i hjertet er nøglen til selvødelæggelse

Grådighed stammer fra den basale frygt for ikke at have nok. Uden at bemærke det, bliver vi mere selvødelæggende, jo mere vores grådighed vokser. At forsøge at fylde det indre tomrum op med materielle goder vil kun gøre problemet værre. Personen vil få det dårligere med sig selv samt verden, der omgiver dem.  Grådighed skabes af den fundamentale følelse af mangel. Det er et behov for noget, der mangler eller simpelthen bare ikke er tilgængeligt for os.

Når denne følelse af mangel er særligt stærk (især følelsesmæssigt), kan en person blive besat af tanken om en søgning efter ting, de ”har brug for”. Og derved søge mulige ejendele, der vil fjerne den smertefulde følelse af tomhed i hjertet.

Men det er ligegyldigt, hvad den person køber, eller hvilke rigdomme, de samler på. For selvom de måske føler et midlertidigt øjeblik af lettelse, så er det kun dét, midlertidigt. De vil igen lide under det følelsesmæssige tomrum, som har brug for en anden type opmærksomhed for at kunne blive helbredt.

En grådig person kan føle grådighed hvad angår penge, sex, magt, mad, opmærksomhed fra andre, viden… Man kan føle grådighed for næsten alting. Det kan være noget konkret eller rettet mod noget mere abstrakt, enten ægte eller symbolsk.

Men det vil altid være noget specifikt, som en person bliver besat af og fortsat har mere og mere brug for. Når dette sker, bliver livet til tortur. For det vil udelukkende handle om at have så meget som muligt af dette specifikke element.

Grådighed kan være hjælpsomt

Ifølge en undersøgelse af Richard F. Taflinger i “The Sociological Foundation of Avarice,” kan grådighed hjælpe os til at overleve. Det angiver, at begæret ikke nødvendigvis behøver at være skadeligt. For begær er, så længe det ikke er en besættelse, der ønsker at begrave følelser af tomhed, ikke nødvendigvis dårligt. Som Richard F. Taflinger siger, er vi alle nødt til at købe mad, have penge til huslejen, tøj på kroppen, osv.

Gør det at have penge os automatisk grådige? Vi kan ikke leve uden penge. Dette sociale element kan ses på to forskellige måder: som et symbol på rigdom eller et symbol på de ressourcer, der er nødvendige for at kunne overleve.

Jo flere penge du har, desto bedre kvalitet af ting har du råd til. Hvordan kan begæret for at forøge vores evne til at købe ting transformeres til grådighed? Hvor sætter vi grænsen? Grænsen ligger i kun at ønske sig ting for at kunne fylde en følelsesmæssig eller eksistentiel tomhed.

Det er frygt, der markerer forskellen mellem grådighed og det at opnå ting for vores eget velværes skyld. Frygten for ikke at have nok, at mangle noget, der er essentielt for vores ”lykke’‘, er noget, der ikke vil være nok til at gøre os lykkelige. Grundet denne konstante frygt kommer begæret til udtryk på kompulsiv vis, via ting, man tror, man behøver. Dette er årsagen til, at de er meget konkurrenceprægede og grådige.