Det er hårdt for hjertet at glemme

18 maj, 2017
 

Hvis man lægger hjertet og fornuften på en vægt, så vil der altid være en ubalance, når det kommer til minderne. For på trods af tidens gang, så er der stadig mennesker, som har lavet et hul i vores hjerter. Et hul, som får hjertet til at slå hårdere, grundet et simpelt minde om fortiden, med mindet om et ord, hvisket i vores ører.

Ens sind ønsker, at man er rationel. Det vil have én til at glemme den person, som sårede en og forsvandt. Men hjertet glemmer ikke. Det bliver ved med at minde én om det, hver gang det sender blod ud i kroppen, om hvordan den person fik én til at føle. Hvordan verden føltes i det øjeblik.

“I nattens stilhed kom hendes minder nogle gange tilbage til hende med vægten af en sang fra barndommen… I ensomhed undslipper ingen deres minder.”

-Antoine de Saint-Exupéry-

Den evige kamp: sindet og hjertet

Når vi gennemlever enden af et romantisk forhold, så fortæller virkeligheden os, at den person, vi elsker, ikke elsker os længere. De opsøger os ikke, ringer ikke til os og kysser os ikke. Men hjertet i dets evige kamp, som en håbløs romantiker, minder os om den dag, vi kyssede for første gang eller elskede i ly af mørket. Kampen mellem virkeligheden og vores minder er det, som afholder os fra at glemme. 

 

Jo mere intense minderne er, desto længere vil de blive ved med at dukke op i vores sind. Og dette kan forklares videnskabeligt. I hjernen opstår der en forbindelse mellem hippocampus (ansvarlig for at huske ting som datoer, steder og ansigter) og amygdala (ansvarlig for følelsesmæssige minder). Ens minder er ikke længere blot billeder. De er dufte, kærtegn, ord og smage.

“At huske er nemt for ham, som har en hukommelse. At glemme er svært for ham, som har et hjerte.”

-Gabriel García Márquez-

Tidens helende effekt

Det siges, at: tiden heler alle sår. Dette skyldes, at med tidens gang, over dage, måneder og år, så bliver forbindelsen mellem hippocampus og amygdala fjernet. Så kan ny information og nye minder lagres. Med andre ord så slipper vi mennesker og mindet om dem, sådan at andre kan komme ind i vores liv. 

Typisk så bliver et endt forhold fulgt af en sorgperiode. Den kan vare imellem seks måneder og et år. Dette afhænger af den indsats, vi lægger i at kunne fortsætte vores liv og komme videre fra skuffelsen.

Tre tips, som kan hjælpe dig med at glemme

Det er vigtigt ikke at hænge sig fast i fortiden. For livet venter på, at vi nyder det.  Vi burde gøre en stor indsats for at glemme. Og det er muligt at glemme. Det kræver blot viljestyrke og håb for fremtiden. Du har et hjerte, og derfor er det kompliceret at glemme. Men det er ikke umuligt. Nu vil vi give nogle råd til at hjælpe dig med at glemme:

Accepter det, som skete

 

Nogle gange insisterer vi på at få tusinde forklaringer, eller på at give dem. Men måske er det ikke nødvendigt. Ikke alting har en forklaring. Og det er ikke nødvendigt at dykke ned i det, der skete, og såre os selv yderligere. Dette er meget svært at acceptere, men det er en nødvendig dosis af virkeligheden. Vær modig og accepter, at den person, du elsker, har forladt dig.

Lev dit liv og nyd dine følelser

Det er muligt, at du i begyndelsen af denne sorgperiode har brug for at græde. Og du burde græde for at komme af med dine følelser, for at lukke al smerten ud. Men du burde også presse dig selv til at komme ud, gå en tur, tage i biografen, socialisere med andre mennesker.

Lev dit liv igen. Spørg dig selv: Hvad nyder jeg? Hvad kan jeg lide at lave? Du vil begynde at danne nye minder, som vil få dig til at glemme de gamle. Lav plads i dit hjerte til nye følelser og oplevelser. Luk nogle døre for at kunne åbne nogle nye.

Tid er ikke alt

Tiden hjælper dig med at glemme. Det er sandt, at med tidens gang så bliver smerten følelsesløs, indtil den helt forsvinder. Men det handler ikke kun om at vente. Man skal også handle. Det gavner dig ikke at blive hjemme og vente på, at smerten forsvinder.

 

Åbn dit sind. Tag det fotografikursus, du altid har drømt om. Vær modig, og bed om den søde fyrs telefonnummer. Dyrk sport, drik en gin og tonic, læs din yndlingsbog igen, eller køb en ny. Lav det, du har lyst til, men lev.  

“Hjertet er på størrelse med en knytnæve og er formet som en pære, der peger nedad, Hjertet er organsymbolet på kærlighed, og det følger en følelsesmæssig rytme. Normalt slår det mellem 60 og 70 gange i minuttet, og meget mere hos en forelsket person. Nogle gange når det op på 100 gange i minuttet, helt uden at man opdager det. Hjertet er det sidste, som ryger. Det fortsætter med at slå, når det tages ud af kroppen, og når den person, du elsker, forlader dig, eller når du ikke vil lide længere. Det er ikke dig, som bestemmer. Når man er forelsket, når hjertet kraftfuldt slår for en anden person, så bestemmer man ikke længere. Hjertet bestemmer.”

-Manule d’amore-