Gode øvelser til kognitiv stimulation
Det, vi har lært om vores hjerne i de seneste år, er yderst værdifuldt. Vi ved for eksempel, at den er elastisk, og at vi kan ændre dens struktur. Vi ved også, at den har kognitive depoter, der spiller en særdeles vigtig rolle, når vi står over for truslen om neurodegenerative sygdomme. Derfor skal vi se nærmere på nogle vigtige øvelser for kognitiv stimulation.
For at gøre dette vil vi begynde med at forklare forskellen mellem stimulation, rehabilitering og kognitiv træning.
De forskellige former for kognitiv terapi
- Inden for området med kognitiv rehabilitering kan vi inkludere aktiviteter, der har til formål at gendanne beskadigede kognitive funktioner. Denne skade kan skyldes forskellige årsager: Traume, mild kognitiv svækkelse eller endda depression.
- Kognitiv stimulation inkluderer aktiviteter, der udføres for at forsinke kognitiv svækkelse.
- Kognitiv træning er en række aktiviteter, der har til formål at optimere eller bevare den kognitive ydeevne. Det er en god måde at forhindre fremtidig kognitiv forringelse på og forbedre de kognitive depoter.
Disse tre måder at arbejde med vores kognitive funktioner på er en form for ikke-farmakologisk indgriben. Det er blevet bevist, at hvis man anvender disse strategier, kan personen være i stand til at forbedre sine evner eller i det mindste sænke forringelsen.
Ifølge Jara (2007) kan ældre mennesker med kognitiv forringelse drage fordel af disse strategier, som kan forbedre deres livskvalitet.
Kognitiv stimulation
I denne artikel skal vi fokusere på kognitiv stimulation. Ifølge Villalba og Espert (2014) har denne behandling mange fordele. De understreger, at den ikke producerer bivirkninger, og at den ikke involverer nogen former for medicin.
Behandlingen skaber også en personlig kontakt med terapeuten og andre mennesker, hvilket er noget, der producerer positive resultater i patientens adfærd, samtidig med at det forbedrer deres kognitive evner.
Det er også en form for aktivitet, der hjælper med at træne etablerede færdigheder, og som lærer patienten, hvordan de bedst kan udnytte de ressourcer, der er tilgængelige for dem.
Det er også vigtigt at nævne, at kognitiv stimulation kan være betydeligt billigere end andre behandlingsformer.
Nu skal vi se nærmere på nogle simple øvelser, der kan laves derhjemme. De har vist sig at producere yderst positive resultater.
Vigtige øvelser til kognitiv stimulation
Der er mange kognitive stimulationsøvelser. De spænder lige fra klassiske aktiviteter for at hjælpe os med at forbedre vores koncentration og hukommelse, til hjernetræning ved brug af nye teknologier.
Øvelser til hukommelsesrelateret kognitiv stimulation
- Billeder og fotografier. Disse elementer lader os arbejde på korttidshukommelsen. Først skal vi observere billedet nøje, og derefter, efter et par minutter, skal vi forsøge at huske detaljer fra billedet.
- En anden traditionel leg er vendespil, hvor man skal matche kort. Det kan hjælpe os med at arbejde på hukommelsen.
- Vi kan også forbedre vores hukommelse ved at bruge lister med ord oplæst af en anden. Der er mange lister på nettet, men du kan også lave din egen, hvis du foretrækker dette.
Aktiviteter, der forbedrer koncentrationsevnen
For at arbejde på koncentrationsevnen derhjemme kan vi læse forskellige former for tekster højt. Man kan enten læse teksterne selv, eller også kan en anden person læse dem højt for en. Når man har læst dem, skal man stille spørgsmål omkring specifikke ting for at træne koncentrationsevnen.
Man kan også arbejde med billeder, ligesom vi gjorde med hukommelsesaktiviteterne. Men denne gang skal man fokusere mere på specifikke detaljer.
Aktiviteter, der forbedrer vores udregningsevner
Vi kan arbejde på denne færdighed på mange forskellige måder. En af måderne er at forsøge at sætte en liste over tidligere givne tal i rækkefølge fra højeste til laveste eller omvendt.
Vi kan også lave mentale udregninger. Man bør starte med simple udregninger og så efterhånden øge sværhedsgraden.
En anden aktivitet er at starte med et højt tal og derefter blive ved med at trække et bestemt tal fra. Start for eksempel med tallet 27, og bliv så ved med at trække 3 fra.
Aktiviteter for bevidsthed og orientering
Vi bør træne tre forskellige områder, hvad angår bevidsthed og orientering: Tid, sted og personens omgangskreds. For at forbedre generel bevidsthed – hvilket altid er noget, der bekymrer os, når en person begynder at udvise tegn på kognitiv forringelse – kan vi arbejde med daglige spørgsmål såsom:
- Hvilken dag, uge, måned og år er det?
- Hvilken årstid er det?
- Hvornår på dagen udfører vi bestemte aktiviteter såsom at spise morgenmad?
- Hvornår er det deres fødselsdag?
- Hvor bor de?
- Hvad er deres navn og navnene på deres familiemedlemmer?
Forbind det med personens hverdag
Alt dette vil være meget mere effektivt, hvis vi forbinder det med personens hverdag. En ting er at lave en masse lister over kongerækken eller forskellige dyr, men det er meget bedre at træne med for eksempel indkøbslister. Der er mange gode øvelser til kognitiv stimulation, som vi kan udføre med ting fra hverdagen.
Der er selvfølgelig eksperter, der kan hjælpe. Vi kan læse enhver bog eller artikel, der findes. Vi kan også undersøge alle de eksperimenter, der er blevet udført. Men i sidste ende vil det være eksperterne, der bedst kan hjælpe os.
De kan anbefale, hvordan vi bedst udfører aktiviteter og sætter mål. De hjælper os med at vælge redskaber eller objekter, der vil være mest nyttige i vores bestemte situation. Derudover kan de også hjælpe med at motivere os til at fortsætte, for sommetider begynder vi først at se resultater efter flere måneder eller endda år.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Madrigal, L. M. J. (2007). La estimulación cognitiva en personas adultas mayores. Revista cúpula, 4-14.
- Tortajada, R. E., & Villalba, S. (2014). Estimulación cognitiva: una revisión neuropsicológica. Therapeía: estudios y propuestas en ciencias de la salud, (6), 73-94.
- Valls-Predet, C., Molinuevo, J L. y Rami, L. (2010). Diagnóstico precoz de la enfermedad de Alzheimer: fase prodrómica y preclínica. Revista Neurol 51, 471-80.
