Vær god mod andre og du vil finde lykken

Bommerang effekten eller “handlingsteorien” fortæller os, at “hver en årsag har en virkning, og hver en virkning har en årsag.” Det er derfor, at positive tanker, følelser og handlinger kommer tilbage til os på en fordelagtig måde. Og når de er negative, forekommer det modsatte. Det giver dig grund til at være god mod andre.

Når du prøver på at være god mod andre, om det er igennem tankerne, følelserne eller handlinger, så baner vi automatisk vejen for vores egen lykke. 

Derfor er det virkelig vigtigt at være opmærksom på den måde, vi tænker, føler og handler på. Vi må huske på, at den måde, vi handler på, er med til at ændre de konsekvenser, vi i fremtiden skal konfrontere.

At give et glas vand i bytte for et glas vand er ikke nok. Ægte storsindethed består af at gengælde handlinger, som er meget mere værd.

Alt det, vi gør for andre, gør vi på en måde for os selv. Nøglen er at lade vores gode handlinger næres af hinanden og ikke have fokus på det, vi får tilbage, eller det vi før har fået.

De fleste mennesker, som er god mod andre, gør det på trods af omstændighederne. De bliver inspirerede af den energi, som kommer fra det, de gør, og ikke det, de får igen.

“Gør så meget godt, du kan, for så mange mennesker som muligt, og du vil ofte ende med at befinde dig sammen med de mennesker, som fylder dig med glæde.”

-Alessandro Manzoni-

Overmand dem med venlighed ved at være god mod andre

De siger, at bare én person kan være drivkraften for store forandringer. Selvom verden virker fjendtlig nogle gange, er der små skridt, vi kan tage, så den virker mere imødekommende.

Vi har alle hørt udtrykket: “lad ikke din højre hånd vide, hvad din venstre laver.” Det betyder, at vi skal handle ud fra det, vi tror, er det rigtige, og være ligeglade med, hvem der nyder fordel af det.

Dette udtryk lærer os, at vi ikke behøver nogen form for anerkendelse eller sammenligning for at gøre det rigtige. Når vi ser det i det lys, følges det gode af en uselvisk væremåde. Tro det eller ej, men det er der, vi finder belønningen.

At ønske andre ondt vil kun komme negativt tilbage til os. Det skaber bitterhed og uro. Der er ingen, som er 100% glade, hvis de ønsker, at andre er ikke har det godt. Mange gange ønsker de, som har det dårligt, at andre skal have det værre.

“Det kræver kun et øjeblik at blive til en helt, men en et helt liv at blive til en god person.”

-Paul Brulat-

Opfattelserne omkring det gode og onde

Området af filosofi, som studerer menneskets handlinger og klassificerer dem som gode eller onde, er etik. Etik handler om at gøre det gode, men ikke alle filosoffer har den samme opfattelse af den. Når det handler om etik, er det gode ønskværdigt og er det modsatte af det onde, som ikke er ønskværdigt.

Kulturel relativisme accepterer, at der er forskellige opfattelser af, hvad godhed er. Etnocentrisme er mindre eftergivende omkring dette emne.

Men under alle omstændigheder er der handlinger, som i sig selv er gode eller onde, fordi alle mennesker er enige om, at de er moralsk accepteret eller forkastelige. At hjælpe andre og være god mod andre er den bedste form for venlighed, og at angribe eller skade andre for fornøjelsens skyld er en af de værste former for ondskab.

Striden omkring godhed og ondskab viser os, at etik er på slagmarken. Men det viser os også, at det ikke er helt og aldeles relativt. Det viser os, at visse måder at opføre sig på er bedre end andre. Og vi snakker altså om absolut bedre, ikke kun bedre for nogen eller i forbindelse med kulturelle normer.

Vi bør ikke bekymre os over et par mordere og terrorister. Det gode opvejer det onde, men vi lægger ikke så meget mærke til det, fordi det er tavst.

Med Facundo Cabrals ord: “En bombe lyder højere end et kærtegn, men for hver bombe, som ødelægger os, er der en million kærtegn, som giver næring til vores liv.”

“Du vil forstå, at usle mænd selv er årsag til deres egen lidelse. De hverken ser eller hører det gode, som er tæt på dem. 

-Pythagoras af Samos-