Bitterheden af umulig og ulykkelig kærlighed

juli 17, 2017

Hvem har ikke haft en? En umulig kærlighed, som du ved, kun eksisterer for dig. Idealiseret, fin, kunne lige så godt være lavet af porcelæn, da du ved, at den ikke har noget at gøre med virkelighedens verden. Den virkelighed, som på trods af dens virkelighedsfjerne eksistens, bringer den til live. Ulykkelig kærlighed er en gengældt kærlighed, som virkeligheden, grundet mange ting, ikke tillader én at opleve.

Disse to typer kærlighed bliver ofte blandet sammen. Faktisk kan ordene erstatte hinanden på vores sprog, til trods for at de ikke betyder det samme. Egentlig har begge typer kærlighed forskellige kendetegn, som har med følelser at gøre. De hører til i de omstændigheder, der går udover følelsen af kærlighed, som vi vil se på lidt længere nede.

Bitterheden af umulig kærlighed

Den første slags kærlighed, som gør ondt, er den umulige kærlighed. Den slags kærlighed, en person føler for en anden, og som er ugengældt. Det er også umuligt, at den nogensinde vil blive gengældt. “Jeg har ikke de samme følelser for dig.”

” Det, mange kalder for kærlighed, består af at vælge en kvinde og gifte sig med hende. De vælger hende, jeg sværger, jeg har set det. Som om man kunne vælge i kærlighed, som om det ikke var et lynnedslag. Et som knuser ens knogler og efterlader én spiddet i midten af gårdspladsen.”

-J. Cortázar-

I disse tilfælde siges det typisk, at den person, vi er forelsket i, er den eneste, som kan få os til at opleve to følelsesmæssige ekstremer. Vi ser dem som nogen, der kan give os al den lykke, vi tror, vi har brug for. Men på samme tid er det dem, som fjerner den. Denne lykke eksisterer kun, når kærligheden er gengældt.

Umulig kærlighed giver en konstant følelse af ubehag og tristhed. Vi kan ikke lade være med at føle det, vi føler for den person. Men vi kan heller ikke udtrykke det, som vi gerne vil. På denne måde bliver bitterheden over at opleve denne type kærlighed mere intens, når vi forestiller os, hvordan det ville være, hvis kærligheden var gengældt.

Bitterheden af ulykkelig kærlighed

Den anden type umulige kærlighed er den, som forfatteren, Gabriel García Marquez, kalder for ulykkelig kærlighed. Han bruger dette begreb i sin roman, Kærlighed i koleraens tid. Han skrev om den kærlighed, man føler og bliver såret af. En som er gengældt, og som ikke kan eksistere på grund af udefrakommende ting. 

Med andre ord er ulykkelig kærlighed en perfekt kærlighed, som ikke kan fortsætte på grund af forskellige ting: man passer ikke sammen, pres fra familien, venskaber man ikke vil risikere, frygt for følelsesmæssig afhængighed, osv. Det er altså en tragisk kærlighed på linje med den mellem Romeo og Julie.

“Det var uundgåeligt: duften af de bitre mandler mindede ham om skæbnen af den ulykkelige kærlighed.”

-Gabriel García Márquez-

Det er blevet sagt, at denne kærlighed er den værste af dem alle på grund af den frustration, de to personer føler. Jeg ønsker det, vi ønsker det, men vi kan ikke.” De ved begge, at den anden person forstår dem og fuldender dem. At de elsker hinanden for dem, de er. På samme måde kan de to hovedpersoner i denne kærlighed ikke finde en vej ud af deres problemer og til at klare deres forhindringer.

Ulykkelig kærlighed er kendetegnet ved handlingslammelse, som bliver til lidelse for begge parter. “For dit bedste, for mit bedste, for vores bedste, på grund af omstændighederne.” De ved, at deres stier har krydset hinanden og kun kan flettes sammen med enorme anstrengelser.

Forskelligheden fra platonisk kærlighed

Hvis kærlighed ikke er gensidig eller bare ikke kan opstå, så bliver den bitter, som vi nu har set. Men hvad med den kærlighed, som ikke idealiseres? Her taler vi om platonisk kærlighed, som vi inkluderer, for at sammenligne den med de førnævnte. 

Platonisk kærlighed hører ikke til i Amors verden. Modsat umulig og ulykkelig kærlighed, så er den overhovedet ikke idealiseret. Den går ikke længere end fantasien. Den har aldrig føltes som ægte kærlighed, fordi den ikke gør ondt. 

“Han, som passer på sin evne til at se skønhed, vil aldrig ældes.”

-Kafka-

Modsat det, vi normalt tror, så er platonisk kærlighed forbundet med skønhed og ikke med ugengældt kærlighed. For Platon er kærlighed faktisk forbundet med den impuls, som hjælper os med at se essensen af skønhed, vi finder i andre personer. Men ikke med impulsen, som fører os til den føromtalte person.