Georg Wilhelm Friedrich Hegel: En idealistisk filosof

Georg Wilhelm Friedrich Hegel er en af de mest bemærkelsesværdige filosoffer nogensinde. Selvom mange mennesker beundrer ham, så finder andre hans arbejde ubehageligt.

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 10 juni, 2023

Georg Wilhelm Friedrich Hegel skabte en filosofisk “før og efter”-tanke i Vesteuropa og det 19. århundrede Rusland. Han var en loyal beundrer af Plato, Descartes og Kant. Hegel hjalp med at udvikle den tyske idealisme. Faktisk gav han anstød til et gennembrud i teorien om bevidsthedens udvikling.

De fleste ved, at det ikke er nemt at læse Hegel – overhovedet. Hans mest berømte bog, “The Phenomenology of Spirit” (1807), er en smagsprøve på hans tunge, men bestemte intellektuelle arv, som vi kender som dialektik.

Det vil sige, at mange mennesker mener, at hans teser og teorier var meget radikale, og det var dem, der inspirerede tysk nationalisme. Adolf Hitler, for eksempel, advokerede for den hegelianske filosofi, fordi han fandt retfærdiggørelse i sætninger som: “Kun den germanske verden, som er manifestationen af sand kristendom, kan repræsentere sand frihed”.

Dog var Hegel meget mere end det. Hans tanker var en væge, der satte gnist i tusindvis af teoretiske og filosofiske reaktioner. Han inspirerede den marxistiske materialisme og lagde fundamentet til Søren Kierkegaards præ-eksistentialisme, Friedrich Nietzsches metafysiske koncepter og endda Theodor W. Adornos negative dialektik.

Helt essentielt, så inviterede Hegels filosofi os til at tænke, at der ikke fandtes mange barrierer mellem en selv og verden. Han ville udtrykke, at vi er skaberne af vores egen sandhed. Derudover introducerede han os for konceptet dialektik for at forklare, hvordan historie og vores egne tanker resulterede fra den konstante bevægelse mellem løsninger og modsigelser.

Filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel

Georg Wilhelm Friedrich Hegel blev født i Stuttgart den 27. august 1770 i en protestantisk familie. Han var venner med vigtige mennesker såsom filosoffen Friedrich von Schelling og poeten Friedrich Hölderlin. Desuden var han en stor beundrer af Immanuel Kant.

Han studerede filosofi og teologi på universitetet i Tübingen. Efter sin faders død modtog han en arv, der lod ham dedikere sig selv helt til den akademiske verden, kort tid efter han præsenterede sin tese om filosofisk afhandling i kredsløbene om planeterne i 1801.

Ikke længe efter det blev han professor, hvilket lod ham udvide sin viden indenfor emner som matematik, logik og jura.

I 1807 udgav han “The Phenomenology Spirit”, hvor han dykkede ned i aspekter såsom bevidsthed, opfattelse og viden. I dette værk fremhævede han det eneste, der var vigtigt for ham: Fornuft. Kort efter udgivelsen af denne bog bad mange universiteter ham om at undervise studerende i Heidelberg og Berlin.

Succes og kolera

Hans undervisning blev berømt på tværs af Europa. Hans studerende sagde altid, at han var i stand til at forklare stort set alt. De sammenlignede ham også med Plato. 

Hans analyser omkring filosofi i jura opmuntrede mange mennesker til at lære om hans forskellige tilgange og teorier. Den kulturelle elite og politikerne anså ham som en person, de kunne lære fra og blive inspireret af.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel døde af kolera den 14. november 1831.

Hegels filosofi

Fremfor alt, så var Hegel kendt for at introducere historien i filosofi. Indtil det øjeblik kom de filosofiske diskurser fra ingenting. Det var termer, der prøvede at opnå en sandhed, uden at betragte egentlige situationer.

Faktisk var begivenheder som den franske revolution og den store ændring i folks mentalitet noget, som Hegel blev allermest inspireret af.

Lad os nu tage et kig på de mest relevante koncepter i hans filosofiske arv.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel: Idealisme

Det er meget normalt at definere Hegel som essensen af den tyske idealisme. Hvad betyder det egentlig? Idealisme er en filosofisk teori, der betyder følgende:

• Idéer er levende og kan eksistere uafhængigt. 
• Det, der er omkring os, ville ikke eksistere, hvis folk ikke opfattede det eller var opmærksomme på det.
• For Hegel er verden smuk. Den er metafysisk perfekt, fordi skønhed symboliserer fornuft.

Ligeledes mente han, at glæde ikke burde være meningen med livet. Det vigtigste for ham var viden og fornuft.

Dialektik

Hegel definerede fornuft som en dialektisk proces. En kan bekræfte fakta og senere benægte det for at overkomme den modsigelse. Derfor mente han, at den dialektiske bevægelse inkluderede følgende trin:

• Tese: Bekræftelsen af en idé.
• Antitese: Benægtelsen af den tese.
• Syntese: At overkomme modsætningen.

Frihed

Hegel mente, at autentisk frihed måtte starte fra en meget specifik ramme: Selve staten. Staten skulle tillade individet at føle sig komplet. Med tiden vil det lade dem opnå en autentisk fornemmelse af værdighed. Derfor skulle mennesket have lovlige rammer at “underkaste” sig.

I det hegelianske skema er individer i stand til at opnå denne autentiske frihed gennem kristendom.

Logik

Hegels mest berømte tese er modsigelsen. Ifølge hans princip så er en ting, og en ting er ikke på samme tid.

Det betyder, at vi alle kan forandre os. Vi transformerer os konstant og går fra et stadie til en anden virkelighed som et resultat af vores livlighed.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel: Æstetik

Hegel fremsatte en interessant forskel mellem naturlig skønhed og kunstnerisk skønhed. Den første refererer til den ypperlige skønhed grundet dens autenticitet og frihed. Den repræsenterer helt basalt den naturlige sjæl i ting. Den anden former vores sjæl og lader os undersøge skønhed for at opnå viden.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel er en af de mest bemærkelsesværdige filosoffer nogensinde. Selvom mange mennesker beundrer ham, så finder andre hans arbejde ubehageligt. Nogle mennesker er måske uenige med hans koncept omkring de tyske idealer og eurocentrisme.

Ydermere er nogle mennesker meget tilbageholdende med at udforske Hegel grundet hans komplekse vækker.

Ikke desto mindre har hans idéer markeret vigtige øjeblikke i Europa. Den dag i dag betragter mange hans bog “The Phenomenology of Spirit” som en must-read.