Gendfødslen og tilbagevendelsen af antipsykiatri

Antipsykiatri er en kontroversiel bevægelse, som opstod i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. En af dens primære inspirationer var den ungarske psykiater, Tomas Szasz, som også var professor ved Syracuse universitet i New York. Men personen, som introducerede begrebet, var David Cooper i 1967.

Som navnet indebærer, erklærede den antipsykiatriske bevægelse sig imod psykiatriens teori og praksis. Eller i det mindste imod metoderne i den tid.

Fortalerne for denne bevægelse hævdede, at psykiatri var pseudovidenskab med meget lidt hold i. De fastholdte også, at i stedet for at være en medicinal disciplin, var det mere en ideologi. De sagde, at den prøvede at udøve kontrol over menneskets forstand ved at bruge betegnelser så som “normalitet” og “anormalitet”.

“Psykisk helbred har behov for en stor del opmærksomhed. Det er det sidste tabu, og det har behov for at blive konfronteret og håndteret.”

-Adam Ant-

Denne bevægelse faldt i god jord hos folk dengang på grund af tilgangens revolutionære natur. Den blev en relevant og effektiv stemme mod sådanne kontroversielle  behandlinger som lobotomi og elektrochokbehandling. Med tiden mistede den meget af sin indflydelse, men den er aldrig helt forsvundet. Nu virker det til, at vi går dens genfødsel i møde ved hjælp af Dr. Bonnie Burstow. Hun er en professor ved Toronto universitet og har for nyligt åbnet et antipsykiatri stipendium på universitetet.

Argumentation for antipsykiatri

Antipsykiatri er en bevægelse, som tilhører psykiatere, psykologer, læger, filosoffer og mange “psykisk syge” mennesker, der kendes som “overleverne”. Deres holdning er, at mentale sygdomme ikke eksisterer som sådan. Et af hovedargumenterne er, at der til dags dato ikke er noget bevis på, at sindet kan blive sygt. Hverken hjerneskanninger, CT-skanninger eller andre tests har leveret beviser, som giver os lov til at bruge begrebet “psykisk sygdom“.

Medlemmer af antipsykiatri bevægelsen er også imod den måde, såkaldte psykiske sygdomme bliver defineret og klassificeret på. Deres holdning er, at det ikke er en videnskabelig metode i den strenge betydning af begrebet bag den psykiatriske praksis. Den psykiske syge bliver stemplet på denne måde takket være en beslutning, som omkring 3000 amerikanske psykiatere har taget, siger de.

Bevægelsen kritiserede også seriøst den måde, lobotomi blev introduceret på, som en måde at behandle “psykiske sygdomme”. Skaberne, Egas Moniz, fjernede pandelappen på en abe. Primatet fremviste en mere fredelig adfærd som resultat deraf, og umiddelbart derefter brugte han metoden på mennesker. Han modtog en Nobel Pris for sin “opfindelse”, som kun var baseret på et enkelt eksperiment, og det var bare en enkelt chimpanse.

Antipsykiatri påstår, at medicinen, som gives til personer med “psykiske sygdomme”, praktisk talt er en form for kemisk lobotomi. I stedet for at kurere patienten, siger de, at det kun fører gradvist til forringelse og død. De tror, at psykoterapi er meget mere brugbart, da “psykiske sygdomme” ikke er biologiske, men symbolske og kulturelle.

Bonnie Burstow og antipsykiatri

Der er mange stemmer i denne verden, som bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved biologisk psykiatri. Men alligevel har næsten alle sundhedssystemer i verden indført det som en form for behandling. Ifølge antipsykiaterne sker dette, fordi det er meget billigere og mere profitabelt at behandle mennesker, som har problemer, med medicin. Farmaceut industrien står bag alt dette. Mens en pille er i stand til at lindre angsten på bare en halv time, kræver terapi mange timer.

Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved effekten af psykiatrisk medicin i forskellige studier. Det er meget få tilfælde, hvor en rigtig forbedring er blevet observeret. Det modsatte er nærmest sket: de alvorlige bivirkninger af disse stoffer påvirker alvorligt patientens krop og sind.

Professor Bonnie Burstow har lagt mærke til alle disse påstande igen. Hendes dedikerede indsats til et stipendium i antipsykiatri er det første skridt mod en institutionalisering af denne strøm af holdninger. Det udgør en milepæl.

Men de fleste psykiatere klassificerer hele bevægelsen som ren ideologi, uden nogen som helst videnskabelig basis. De påstår, at det er et meningsløst angreb, som har meget mere med politik, end med videnskab at gøre. Men virkeligheden er, at nogle af de tests, som på nuværende tidspunkt støtter op om eksistensen af “psykiske sygdomme” er tvivlsomme mildest talt.

Samtale-baseret psykoterapi

Bonnie Burstow støtter behandlingen af problematiske psykiske lidelser i form af samtale-baseret psykoterapi. Personer, som er diagnosticerede med skizofreni, har brugt disse metoder, og i visse tilfælde har de opnået gode resultater, især hos mennesker, som ikke var så ubalancerede.

Det er en kendsgerning, at mange psykiatere misbruger medicin, men det er også sandt, at denne medicin hjælper mange mennesker i ekstreme situationer. På den måde er medicin en positiv ting, som dæmper patienternes symptomer. Den giver patienterne tid til at finde en terapiform, som passer deres behov.

Måske er den bedste løsning at støtte en konstruktiv dialog mellem psykiatri og antipsykiatri. På denne måde vil det være muligt at finde en mere human og effektiv behandling, indenfor dette vanskelige område, til mennesker, som har behov for hjælp.