At gå igennem dine forældres skilsmisse som voksen

Forhold kan gå galt, uanset hvor gamle folk er, eller hvordan deres omstændigheder ser ud. Voksne børn ved dog nogle gange ikke, hvordan de skal håndtere deres forældres skilsmisse. Hvad skal man gøre i sådan en situation?
At gå igennem dine forældres skilsmisse som voksen
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Det kan være en meget svær oplevelse at gå igennem dine forældres skilsmisse som voksen. Ikke desto mindre er der mange folk, der ser det som et tabu. De fleste individer tænker på, hvor slemt det må være for børnene, når de hører om en skilsmisse. Det er dog også ødelæggende og hårdt for dem, der er 20, 30 eller endda 40 år gamle.

Når det er sagt, er det rigtigt, at denne hændelse kan være mere følsom for et barn. Det er dog vigtigt at have i tankerne, at voksne ikke er undtaget fra at opleve visse følelser, indre konflikter og endda modstand. Nogle udpeger for eksempel, at børn ser deres forældres forhold som en form for hellig institution – et bånd, der er evigt og ubrydeligt.

Stadig går par fra hinanden, ægteskaber går i stykker, og kærligheden forsvinder, ligesom det er tilfældet med tålmodighed. Skilsmisse kan forekomme i enhver alder, selv i en ældre alder, hvor børnene allerede er voksne. Lad os dykke dybere ned i, hvordan denne situation opleves, og hvordan den bør håndteres.

Hvordan håndterer du dine forældres skilsmisse som voksen?

Som feltet for psykologi påstår, er ingen forandring eller overgang nem. Det faktum, at du er voksen, gør det ikke nemmere for dig at håndtere dine forældres skilsmisse. Faktisk kan det tilføje flere komplekse faktorer, du måske ikke er klar til. Gennemsnitligt er det almindeligt, at denne hændelse finder sted, når børn er i deres 30’ere.

Hvad er egentlig grunden til dette? Fordi de bliver selvstændige i denne alder. Uafhængigt af om de stadig bor derhjemme eller ej, er de allerede autonome til at tage deres egne beslutninger, passe på dem selv, skabe deres eget liv og opbygge en fremtid væk fra deres forældre.

Pludselig befinder deres forældre sig i en tom rede, hvor de stopper med at fokusere deres bekymringer og beskæftigelse på deres børn. I stedet begynder de at fokusere på dem selv efter alle disse år. 

Når alt kommer til alt, er der altid tid til at starte et nyt liv. Af den årsag er bruddet ikke blot forståeligt, det er også nødvendigt. Det betyder dog ikke, at børnene vil set det på samme måde.

Som du kan se indtil videre, er det ikke så nemt, som du måske tror, at gå igennem dine forældres skilsmisse som voksen. Lad os se på nogle afgørende elementer til at håndtere det på en hensigtsmæssig måde!
Voksen søn mellem forældre

Lad være med at ugyldiggøre dine følelser – du har ret til at føle, hvad end du føler

Gennemsnitligt giver samfundet børn mere lov til at vise deres følelser. Derfor er det normalt for et barn på 6, 10 eller 12 år at græde, blive sur eller føle sig ødelagt på grund af sine forældres skilsmisse. Det sker dog ikke rigtig i tilfældet med voksne.

Det er dog vigtigt at slå noget fast. Det er fuldstændig i orden, forståeligt og også forventet at opleve modstand, tristhed og vrede i denne situation. Emotionel sundhed handler om at føle de rigtige følelser på det rigtige tidspunkt og vide, hvordan man skal håndtere dem.

Forstå og acceptér situationen (måske var det noget, du allerede så komme)

Når det kommer til at gå igennem dine forældres skilsmisse som voksen, så er det vigtigste at acceptere situationen. Det er ikke dit ansvar at løse det, uanset hvor meget du gerne ville.

Det er mellem dine forældre, og kun mellem dem. Nogle gange er det noget, vi ser komme, og det er afgørende at set det i et andet lys. Det giver dem begge en chance for at blive glade igen.

Det er en pligt at acceptere, forstå og påtage sig denne nye virkelighed. Det betyder dog ikke, at du ikke kan føle dig trist og have ondt. Det er trods alt en gennemgribende proces.

Forsøg ikke at vælge side, hvis du går igennem dine forældres skilsmisse som voksen

Nogle gange kan situationen være udløst af mange forskellige aspekter: Blandt andet utroskab, misbrug og uetisk adfærd. Det er ret almindeligt at vælge offerets side under disse omstændigheder (om det så er din mor eller far). Disse situationer er meget følsomme, og det er essentielt at håndtere dem godt, så du ikke gør lidelsen mere intens.

Det ideelle er at være så objektiv som muligt. På den måde vil du også undgå at blive en del af den form for afpresning, der nogle gange forekommer, når separationer er problematiske. Prøv at agere med måde og balance, så separationen forløber på den bedst mulige måde.

Tal om dine følelser med nogen uden for familien

Det er vigtigt at have nogen at tale med om denne situation. Det er en god idé at åbne dit hjerte for en person, der ikke er en del af din familie. Det kan være en ven, en partner eller en psykolog.

Nogle gange kan det være utrolig hårdt at gå igennem sine forældres skilsmisse som voksen på grund af den skyld, man kan føle. Tro det eller ej. Det er faktisk mange børn, der bebrejder dem selv for situationen. De kan tænke, at de kunne have gjort noget for at forhindre det i at ske.

Af den årsag er det afgørende, du taler om dine tanker og følelser, så du kan affinde dig med din nye virkelighed. Hvem vil jeg fejre højtiderne med? Vil jeg være nødt til at besøge mine forældre separat? Hvordan vil mit forhold til dem være nu? Du skal turde at tale med nogen om dette.

Mor og voksen datter

Fokusér på alt det, dine forældre har gjort for dig

Det er ikke til nogen gavn at være sure på dem eller frustreret over deres beslutning. Dine forældre har deres egne behov. De er uafhængige af hinanden, og nogle gange vælger de at gå deres egne veje. De har deres fulde ret til at starte et nyt, separat liv. Hvis det vil gøre dem glade, så må det være sådan.

For at bearbejde situationen på en bedre måde er det godt at huske på, hvad de hver især har gjort for dig. Husk på deres styrker, de lektioner, de har lært dig, og deres kvaliteter og dyder.

Du skal ikke fokusere på skyld. Når alt kommer til alt, er livet kompliceret, og vi er alle nødt til at tage beslutninger for at opnå velvære. Deres kærlighed til dig kommer ikke til at ændre sig. Husk på det.

Det kan være meget hårdt at gå igennem sine forældres skilsmisse som voksen. Det er dog håndterbart. Forandring er altid kompliceret, men det kan føre til velvære.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.