At gå fra venlighed til at være kontrollerende

Inden du beslutter dig for at være venlig over for andre, skal du lære at være venlig over for dig selv.
At gå fra venlighed til at være kontrollerende

Sidste ændring: 11 april, 2021

Bagved altruismen ligger der nogle gange et ønske om at få tilfredsstillet sine egne behov. Interessant nok så er det ikke altid, man selv er klar over det. Læs med her og forstå, hvad der sker, når man går fra venlighed til at være kontrollerende.

Overdreven adfærd er som regel et tegn på, at man kæmper med noget. En af de udveje, som de påvirkede personer anvender, er netop den med den overdrevne adfærd for at dække over et latent problem. Derfor kan det godt komme til at betyde, at venlighed, som man normalt anser for noget positivt, lige pludselig ikke længere skal opfattes sådan.

Det er ret almindeligt for en person at forvente noget til gengæld, også selvom de nægter dette. Det er også muligt, at ønsket om at hjælpe er en mekanisme til at udøve kontrol over andres adfærd.

Et andet afslørende tegn på dette er, hvis denne venlige person begynder at beklage sig over sig selv, og hvordan de er. De giver konstant udtryk for deres skuffelse over, at folk omkring dem ikke agerer, som de forventer det, eller også er de ikke taknemmelige nok. Således kan den overdrevne venlighed forme en manipulation dybt nede.

“Den sande mening med livet er at plante træer, under hvis skygge du ikke forventes at skulle sidde.”

-Nelson Henderson-

Overdreven venlighed

Du kan godt sige, at det at være for venlig betyder, at du overser dine egne behov og ønsker. Det indebærer, at du tilsidesætter dine egne behov for at behage en anden person.

Det betyder også, at du lever for at hjælpe andre og måske ikke vil indrømme, at du også selv har behov for at blive behaget eller hjulpet. Desuden findes dette træk mest hos dem, der ikke kan lade være med at være den opofrende helt i enhver situation.

Eksperter på området peger på, at dette mere eller mindre påtagede ønske om at hjælpe andre kan skyldes et stærkt ønske om hengivenhed. Det er en meget almindelig adfærd for dem, som ikke selv fik nok opmærksomhed i deres egen barndom. Eller som ikke er blevet opdraget til at være selvstændige mennesker.

På en eller anden måde er det at være for venlig ofte en strategi til at “købe” andre folks hengivenhed og accept. Dette er årsagen til, at de ofte føler sig skuffede, når andre ikke gengælder eller påskønner det. Dette får dem så til at klage over, at de give andre alt for meget.

Fra empati til kontrol

Dem, som er for venlige, er sjældent selv klar over deres sande motiver, der ligger bag ønsket om at hjælpe. I deres hjerte føler de, at de faktisk tænker på andre folks velbefindende.

De er i stand til at se smerten hos andre omkring dem. De får det selv dårligt, når de ser andre, som lider. Men der er to store problemer ved dette. For det første føler de aldrig denne venlige interesse eller venlighed hos sig selv. Faktisk stiller de sig selv frivilligt som nummer to i rækken.

Det andet problem er, at de gerne vil kontrollere andre folks adfærd. De vil have deres opmærksomhed, påskønnelse og endda også offentlig anerkendelse for deres handlinger.

Det er også derfor, at det er ret almindeligt for dem at føle, at de har en ret til at kontrollere livet over dem, de hjælper. De hævder, at det er deres ret som “betaling” for, hvad de giver til disse mennesker.

Hånd føres frem

Ægte hjælp i stedet for overdreven venlighed

Inden du beslutter dig for at være venlig over for andre, skal du lære at være venlig over for dig selv. Dette er et nødvendigt aspekt for at kunne opnå en balance mellem andre folks interesser og dine egne. Det er således nødvendigt, at du sikrer dig, at de tilbud, du giver til andre mennesker, også passer til dit liv, dine behov og dine grænser.

På den anden side er det fint at udforske sin egen motivation for at ville hjælpe andre. Som vi nævnte tidligere, så kan det at analysere dette aspekt hjælpe dig med at identificere dine egne behov. Så kan du anvende din hjælp på en ikke-manipulerende måde.

Desuden fører behovet for at blive hjulpet normalt til et afhængigt forhold, som ikke er godt for de involverede. Den bedste måde at hjælpe en anden på er ved at skabe betingelser, så denne person kan bevare sin uafhængighed.

Hjælp dem til at blive stærkere. Lad være med at opmuntre dem til at forvente din hjælp. Få dem til at finde løsninger i stedet for.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • López, A. M. (2000). La metafísica de la generosidad cartesiana. Iztapalapa. Revista de Ciencias Sociales y Humanidades, 21(49), 27-44.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.