Frygten for at være alene
Frygten for at være alene er iboende i mennesker. Som sociale væsener, har vi brug for at have andre personer omkring os for at føle os tilfredsstillede. Faktisk, er mange af vores evner forbundet med andre mennesker. Båndene, man udvikler med andre, nærer en, beriger ens liv og er nødvendige for ens velvære.
Dette kan dog blive et problem, hvis man ikke kan føre et normalt liv uden at have folk omkring sig. Det betyder ikke noget, om denne frygt opstår på grund af det faktum, at din partner har forladt dig eller du har været nødt til at flytte til et andet land. Det kan nå et punkt, hvor det begynder at kvæle dig. Lad os tale mere om dette emne.
Hvad betyder det at frygte at være alene?
Frygten for at være alene er baseret på overbevisningen om, at du ikke kan gøre ting, som kræver, at du er alene. Det kan være så intenst, at du måske når et punkt, hvor du ikke engang kan tage dig af dig selv. Som alternativ, søger du måske desperat andre personers selskab, så snart du er alene. Nogle eksperter kalder også dette autofobi eller “frygten for sig selv”.
Frygten for at være alene er som regel forbundet med ydre midler. Hos børn, har nogle eksperter forbundet det med separation. Det kan manifestere sig, når et barn er ude af stand til at forstå, at deres omsorgspersoner ikke bare vil rejse sig og forlade dem permanent, men de går kun i kortere tid.
Hos voksne, går frygten for at være alene hånd i hånd med tabet af en elsket. Det manifesterer sig også i tilfælde af sentimental separation. En dybtgående følelse af at være blevet forladt og lavt selvværd fører til denne frygt.
Sådan kan man overvinde frygten for at være alene
1. Forstå din frygt
Det første skridt til at overvinde denne frygt er simpel introspektion. Det er essentielt, at du forstå, hvad du går igennem, for at kunne være i stand til at handle. Det er ofte det sværeste og vigtigste skridt, fordi du har adskillige forsvarsmekanismer, der begynder med benægtelse.
Du kan ty til benægtelse for at prøve at ignorere din frygt eller under stressende perioder. I det lange løb, kan du dog ikke lukke den del af dig væk. Dermed, er begyndelsen af helingsprocessen at forstå, hvad der sker med dig.
2. Acceptér din frygt
Du skal gøre mere end blot genkende din frygt, hvis du virkelig ønsker at håndtere den. Du skal også acceptere, at det er en del af dig. Denne proces er ikke så nem, som den lyder til, og den går hånd i hånd med tilgivelse.
Du kan ikke lade skyld overtage dine tanker, for frygt, blandt andre ting, får dig til at vokse. Hvis du er i stand til at finde værdi i din frygt, vil du også opleve selvudvikling. Husk, at den schweiziske psykiater, Carl Jung, engang sagde: “Vi kan ikke ændre noget, indtil vi accepterer det. Fordømmelse befrier ikke, det undertrykker.”
3. Analysér grundene til frygten for at være alene
Al frygt har en årsag. Det er vigtigt for dig at opdage, hvad oprindelsen til din frygt er. Dette vil give dig mulighed for at overveje dine muligheder med hensyn til mulige løsninger. Derudover, vil det hjælpe dig med at finde ud af, hvad frygten prøver at fortælle dig.
Frygten for at være alene har tendens til at være forårsaget af, som vi tidligere har nævnt, separation, afstand og tab. Det er faktisk ofte forbundet med andre følelser, såsom:
- Frygten for at blive forladt.
- Frygten for fiasko eller en overdrevet perfektionisme og ansvarsfølelse.
- En frygt for, hvad andre folk vil sige eller tænke.
Det kan synes som en simpel proces at identificere årsagen. Smerten, du føler, forvrænger dog ofte din virkelighed og gør processen med at overvinde problemet sværere. Det er derfor, det er vigtigt at have i baghovedet, at du ikke bør ignorere dine følelser, men i stedet arbejde på disse følelser direkte.
4. Tænk over de positive aspekter ved at være alene
At overvinde sin frygt for at være alene betyder ikke nødvendigvis at undgå den. Du skal forstå, at det er en nødvendig og positiv del af dit liv at være alene. Det kan blive et tilflugtssted, hvor du kan forbinde dig med dig selv.
For at kunne opnå dette mål, kan du forbinde det, at være alene, med positive ting. Hvis du gør det, vil din frygt begynde at miste sin intensitet. Derudover, kan det, at være alene, føre til en periode med forbedring i dit liv. Du kan måske se, at du bliver nødt til at prioritere at passe på dig selv.
At være alene hjælper dig med at forstå dig selv. Det bringer dig øjeblikke med fred, som du kun kan nyde alene.
5. Det er et menneskeligt behov at være alene
Som vi har diskuteret, er det godt for dit følelsesmæssige helbred at være alene. Det betyder, at det er vigtigt at søge noget alenetid, måske endda på daglig basis, for at kunne gendanne energier, man mister i løbet af dagen.
En gåtur alene, at se en film, man godt kan lide, alene, at gå ud at spise alene… Drag nytte af disse øjeblikke til at nyde den tid alene, du har brug for.
6. Professionel hjælp til at bekæmpe frygten for at være alene
Nogle gange kan frygten for at være alene blive et seriøst problem. Det kunne endda ende i depression, angst og følelsesmæssig afhængighed. Det er derfor, det er vigtigt at tale med en professionel, hvis du føler behovet for at gøre det.
Husk: Du er din bedste ledsager. Uden dig, ville du ikke være, den du er. Det kan synes som en åbenlys ting at sige, men folk glemmer ofte, at de er deres egen bedste ven. Kun du kan forstå dig selv perfekt. Den eneste virkelig uundværlige person i dit liv er dig.