Forståelse af Heidegger

I denne artikel finder du nogle retningslinjer til at forstå Martin Heidegger og hans tanker, da de kan være ret svære at tyde.

Martin Heidegger (1889-1976) anses for at være en af de vigtigste tænkere i det 20. århundrede. Faktisk har hans idéer haft stor indflydelse på nutidens filosofi og psykologi. Hans vigtigste undersøgelser drejede sig om vores forhold til verden og vores bevidsthed om døden. I dag fortsætter hans produktive arbejde med at fange nutidige tænkere.

Det er dog ikke let at forstå Heideggers filosofi, da hans sprog ofte er ekstremt uklart. Når det er sagt, vil en afklaring af nogle af hans begreber give et klarere billede af hans syn på menneskelivet og de tilknyttede spørgsmål. Nedenstående vil vi præsentere nogle retningslinjer for en bedre forståelse af hans tankegang.

1. Ontologi og fænomenologi

For at forstå Heideggers tanker må vi tage højde for, at hans filosofi var arving til Edmund Husserls fænomenologi. Fænomenologien er en filosofisk metode, der tager hensyn til objekters eksistens i forhold til den måde, vi opfatter dem på, og ikke som separate enheder.

Ifølge Heidegger studerer de forskellige grene af videnskaben væren som en enhed, og når således ikke frem til en fuld forståelse af den. Ontologi er en filosofisk disciplin, der studerer tingenes væren. Den bruger den fænomenologiske metode til at finde den virkelige mening med væren.

Den hævder, at vi for at nå frem til en sand forståelse af “det, der er”, må tænke på tingene og os selv som indbyrdes forbundne og ikke adskilt fra resten.

2. Dasein og angsten

Dasein var et af de vigtigste begreber i Martin Heideggers filosofi. Begrebet, der stammer fra tysk, kan oversættes med “at være” eller “at være i verden”. Det henviser til den menneskelige eksistens. Ifølge Heidegger har dasein et unikt forhold til verden. Gennem sin eksistens indser det sin egen endelighed.

Heidegger argumenterede for, at dasein adskiller sig fra andre væsener i verden ved at have evnen til at forstå og bekymre sig om sin egen eksistens. Dasein er bevidst om sin egen endelighed. Dette skaber bekymring eller angst over muligheden for at dø. Det er et væsentligt kendetegn ved vores konstitution som mennesker. Faktisk adskiller det os fra andre væsener i verden.

Dasein er også bevidst om sin eksistens i forhold til verden og andre væsener. Det er faktisk bevidst om sin situation i verden. Denne bevidsthed er det, som Heidegger kaldte “at være i verden”. Den er afgørende for at forstå vores grundlæggende bekymring for endelighed og død.

3. Væsen og tid

I sit hovedværk Væsen og tid skelner Heidegger mellem tid som ontologisk kriterium (temporaritet) og entiteters tid (temporalitet) eller tingenes varighed (målbar tid).

Heidegger mente, at tid i ontologisk forstand ikke er noget, der begynder og slutter. Den har en tidsmæssig kvalitet, som gør det muligt for tingene at eksistere (temporaritet). Temporalitet udstilles som en betingelse for dasein og muligheden for at kunne være i tiden. At afdække denne kvalitet er ontologiens grundlæggende arbejde, da det er her, at værens struktur findes.

4. Væsenets glemsel

Den nødlidende tilstand, som mennesket oplever, når det bliver bevidst om sin endelighed, tvinger det til at leve i det, som Heidegger definerer som “at have været”. Det betyder, at fortiden bliver til nutid. Dasein har en tendens til at fortabe sig i hverdagens ting, såsom arbejde, sociale relationer og fritidsaktiviteter. Det glemmer at bekymre sig om sin egen eksistens og sit forhold til verden.

For Heidegger fører denne tendens til, at vi lever på en uautentisk måde. Det betyder, at vi tilpasser os forventningerne og værdierne i en verden, der er forudbestemt af fortiden, og at vi kaster os ud i kedsomhed.

For at slippe ud af denne tilstand må vi genfinde vores egen autenticitet. Vi må vække et temperament, der gør os i stand til at se angsten i øjnene og udfolde de grundlæggende metafysiske spørgsmål om vores eksistens.

5. Heidegger og teknologien

Ifølge Heidegger skjuler teknologien den sande mening med væren, da den ikke kan reduceres til observerbare enheder. Teknologi skjuler ikke kun væren, men også selve meningen med vores egen eksistens. Faktisk er den ansvarlig for at katapultere os ind i liv uden autenticitet.

Teknologien hjælper videnskaben med at kategorisere entiteter og isolere dem fra vores forhold til dem. Lad os for eksempel sige, at du ser en åben bog i et rum. Når du kigger på den, ser du ikke blækmærker på papiret, men en genstand, der har en bestemt betydning for dig.

Hvis du imidlertid præsenterer en person fra en kultur uden litteratur for den samme bog, er det meget sandsynligt, at vedkommende ikke ville se det samme objekt som dig.

På samme måde kan væsenet ikke reduceres til summen af dets dele. Dens essens ender med at blive fuldendt i forhold til det, der omgiver den. Desuden får den mening gennem opfattelsen af subjekter.

6. Heidegger og digterne

Ifølge Heidegger er poesien en tænkemåde, der rækker langt ud over logik og fornuft. For tænkeren hjælper det poetiske udtryk ham til at opnå en klarere og dybere forståelse end den, som videnskaben og filosofien giver udtryk for.

Digtere er følsomme og formår at indfange essensen af væren. De udtrykker det på en metaforisk måde, der overgår den rent tekniske beskrivelse. Det skal bemærkes, at den poesi, som Heidegger henviser til, er repræsenteret af berømte tyske digtere som Hölderlin, Rilke, Trakl og Celan.

7. Politiske kontroverser

Heidegger var medlem af det nazistiske parti mellem 1933 og 1945. Denne kendsgerning har fået mange til at sætte spørgsmålstegn ved gyldigheden af hans tanker. Det skyldes, at de hævder, at hans filosofi kan siges at være forenelig med en af historiens mest grusomme politiske processer.

På den anden side er der dem, der forsvarer hans filosofi. De hævder, at hans idéer ikke har noget at gøre med de politiske tilbøjeligheder, som forfatteren opretholdt gennem hele sit liv. Desuden hævder de, at hans tilslutning til nazistpartiet var strategisk.

Det skal bemærkes, at Heidegger i modsætning til mange samtidige tyske intellektuelle aldrig undskyldte sin støtte til nazistregimet. I 2014 blev en række dokumenter, kaldet de sorte bøger, offentliggjort. De viste eksplicit hans tilslutning til nazismen og hans antisemitiske tanker.

Heidegger: En indflydelsesrig filosof

Heideggers tanker kan uden tvivl ikke lades ude af betragtning, når det gælder om at forstå det 20. århundredes filosofi. På trods af de politiske kontroverser, der omgav ham, har hans idéer haft stor indflydelse på mange senere tænkere. For eksempel Jean-Paul Sartre, Michel Foucault, Peter Sloterdijk og også psykiatere som Medard Boss.

På den anden side beskylder hans modstandere ham for at bruge et uklart og tvetydigt sprog, hvilket let kan føre til fejlslutninger og misvisende definitioner. På trods af denne kritik er det svært at ignorere en tænker som Heidegger. Faktisk vil han helt sikkert fortsat have stor indflydelse for dem, der ønsker at dykke ned i den moderne filosofis verden.