Forskellene på at opleve et panikanfald og angstanfald

I dag vil vi gerne tale om forskellen mellem et panikanfald og et angstanfald. Det førstnævnte er en term, der bruges i daglig tale, og ikke så meget klinisk, mens det sidstnævnte er en perfekt identificeret klinisk entitet. 

Skrevet og kontrolleret af psykolog Cristina Roda Rivera.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Termerne, panikanfald og angstanfald, bliver ofte brugt synonymt. Det er dog ikke det samme. Faktisk er der nogle afgørende karakteristika, der adskiller dem fra hinanden, på trods af de symptomer, de har til fælles. Bare rolig, det kan være forvirrende. Faktisk er der endda psykologer, der ofte forveksler de to termer. 

Hvis man ikke kender forskellen, vil det dog gøre det svært at finde den rigtige behandling eller udvikle brugbare mestringsfærdigheder. Som du kan se, er disse forskelle mere end blot et spørgsmål om semantik.

Man kan håndtere en patients tilfælde og problemerne bag anfaldet mere effektivt ved at forstå symptomerne på angstanfald og panikanfald. Det grundlæggende ubehag er ret forskelligt, og ligeledes er udviklingen af det. Derfor er det essentielt at være i stand til at kunne adskille dem fra hinanden.

Forskellene på et panikanfald og angstanfald

Et angstanfald opstår ofte som en reaktion på en stressor eller en særlig bekymring. For eksempel har du frygtet en afskedigelse i noget tid, og dine angstsymptomer stiger eksplosivt, da din chef kalder dig ind på sit kontor. 

Folk kan blive bange og ængstelige under et panikanfald. Deres hjerte kan begynde at galopere, og man kan også opleve stakåndethed. Det er dog kortvarigt, og det forsvinder sammen med stressoren.

I kontrast hertil opstår et panikanfald, når der ikke er nogen aktuel fare eller tilsyneladende årsag. Der er ingen udløser for det, så det er ret uforudsigeligt i mange tilfælde. En person, der har et panikanfald, bliver som regel overmandet af rædsel, frygt og ængstelse.

Folk kan føle, at de er ved at dø, mister kontrol eller har et hjerteanfald. Faktisk oplever de en række fysiske symptomer, der kan inkludere brystsmerter, stakåndethed, svimmelhed eller kvalme.

Er disse tilstande inkluderet i DSM?

“Angstanfald” var ikke inkluderet under nogen af de diagnostiske kategorier i den seneste udgave af den Diagnostiske og Statistiske Manual for Mentale Lidelser (DSM-5).

• Angstanfald er faktisk en dagligdagsterm, der er skabt for dem, der oplever angst og beskriver perioder med intens eller længerevarende bekymring.
• Panikanfald er lette at definere, fordi der er en klinisk konsensus. Her er en officiel DSM-definition: “Et panikanfald er en pludselig episode med intens frygt, der udløser alvorlige fysiske reaktioner, selvom der ikke er nogen reel fare eller tilsyneladende årsag.”

Symptomer på et angstanfald

Angstanfald når et maksimalt niveau, der kan vare en lang tidsperiode. Det kan være, indtil udløseren forsvinder, til personen, der oplever det, finder en alternativ mestringsstrategi, eller det udmatter personens fysiologiske system.

Det er mere alvorligt end en simpel følelse af angst, men det når som regel ikke det aktiveringsniveau, der udløses af et panikanfald. Det kan vare minutter, timer, dage eller uger. Som regel manifesterer det sig med en eller flere af de følgende symptomer:

• Rastløshed eller en følelse af udmattelse eller nervøsitet.
• Intens udmattelse i fraværet af fysisk eller mental indsats.
• Problemer med at koncentrere sig.
• Irritabilitet.
• Muskelspændinger.
• Problemer med at kontrollere bekymringer.
• Søvnforstyrrelser (problemer med at falde i søvn, forblive i søvn eller at opleve rastløs eller utilfredsstillende søvn).

Terapeuten, Ginger Poag, definerede et angstanfald som en periode med ængstelse omkring mulige fremtidige begivenheder. Der er tilfælde, hvor et angstanfald er et forstadie til et panikanfald.

Ulig disse er angstanfald ikke symptomer på en angstlidelse. Faktisk er angst en naturlig respons på visse stimuli eller situationer, og denne slags anfald er blot mere intense former af sådan en følelse.

Ydermere fører angstanfald ofte til mønstre med undgåelse eller overdreven forsigtighed. Det kan for eksempel være nogen, der har oplevet det på grund af social angst, muligvis undgår steder eller situationer, der har gjort dem ængstelige i fortiden. 

Symptomer på et panikanfald

Dette kan udløse alvorlige fysiske reaktioner. Mange folk, der har et, tror ofte, at de har et hjerteanfald. Faktisk er der endda nogle, der ringer 112, fordi de ikke ved, hvad der sker. De har som regel nogle af de følgende symptomer, og disse varer ofte omkring 10-15 minutter:

• En følelse af at være døende eller enorm fare.
• Frygt for at miste kontrol eller dø.
• Hurtig, bankende hjerterytme.
• Sved.
• Rysten.
• Stakåndethed eller tæthed i halsen.
• Hedetur.
• Kvalme.
• Mavekramper.
• Brystsmerter.
• Hovedpine.
• Svimmelhed eller besvimelse.
• Følelsesløshed eller summen.
• En følelse af løsgørelse.

Folk har ofte en følelse af en enorm trussel, når de har et panikanfald. Derfor responderer de ved at bede om hjælp eller forsøge at flygte fra den situation, de oplever. Nogle folk har kun ét eller to panikanfald i deres liv.

Disse opstår som regel under ekstreme mængder pres eller stress. Desuden er gentagende panikanfald ofte et symptom på en paniklidelse. Visse traumatiske begivenheder kan før eller senere udløse paniklidelser hos en person.

Sådan kan man adskille et panikanfald og angstanfald

Symptomerne på et angstanfald og et panikanfald er ret ens. Derfor kan det være svært at identificere dem korrekt. Disse tips kan muligvis hjælpe:

• Panikanfald opstår som regel uden en udløser. Angsten er primært en respons på en opfattet trussel.
• Symptomerne på et panikanfald er intense og forstyrrende. Faktisk involverer de ofte en følelse af løsgørelse. Symptomerne på angst varierer i intensitet og rangerer fra lette til alvorlige.
• Panikanfald opstår pludseligt, mens symptomerne på angst gradvist intensiveres i løbet af minutter, timer eller endda dage.
• Afslutningsvis forsvinder panikanfald efter minutter, mens angstsymptomer kan være fremherskende i længere tidsperioder.

Det er afgørende at kende forskellen mellem et panikanfald og angstanfald, fordi mange patienter tror, de har det ene, når de faktisk oplever det andet. Denne forveksling er årsagen til, hvorfor mange folk ikke søger lægehjælp.

I værste tilfælde kan en person blive så afhængig af medicin, vedkommende ikke har brug for, hvis den person, der stiller differentialdiagnosen, forveksler de to tilstande. Af den årsag er professionelle virkelig nødt til at forstå forskellen.