De 6 forskelle mellem angst og stress
Forskelle mellem angst og stress er slørede i en verden, hvor lidelser relateret til disse følelser optager en betydelig procentdel af den globale prævalens.
I Spanien påvirker angst for eksempel 6,7% af befolkningen og rangerer som det femte land med det højeste stressniveau blandt medlemmerne af Den Europæiske Union. Men det er adaptive følelser, der reagerer på forskellige behov, så det er vigtigt at vide, hvordan man skelner mellem dem.
For at forbedre din evne til introspektion og give klar information om et problem, der er så udbredt i befolkningen, vil vi præsentere dig for syv forskelle mellem angst og stress.
Hvad er angst og stress?
Stress er en reaktion på et presserende krav fra omgivelserne, f.eks. en umiddelbar fare. Den har til formål at fremskynde reaktionen for at løse situationen så hurtigt som muligt og sker gennem aktivering af det sympatiske nervesystem.
I akutte situationer kan stress være adaptivt og gavnligt og hjælpe os med at håndtere nødscenarier. Men når det bliver kronisk eller akut, er det klinisk signifikant og kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.
Angst er på den anden side en foregribende følelse. Det betyder, at den aktiveres, når personen forudser en farlig situation i fremtiden. Den fysiologiske reaktion, der er afhængig af det sympatiske nervesystem, har til formål at forhindre denne situation, ikke at løse den.
Derfor er angst også en adaptiv og nyttig følelse, så længe den ikke opleves kontinuerligt eller i fravær af reel fare.
Begge følelser har en række lignende fysiske manifestationer, hvilket gør dem let genkendelige. Disse er de følgende:
- Rystelser
- Sveden
- Bronkodilatation
- Udvidelse af pupiller
- Fordøjelsesforstyrrelser
- Øget hjerte- og åndedrætsfrekvens
Derfor er det praktisk at kende forskellene mellem angst og stress på et kognitivt niveau, da der ligger nøglen til at karakterisere dem og selvfølgelig behandle dem. Lad os se på dem i detaljer.
Forskelle mellem angst og stress
Da begge følelsesmæssige reaktioner er excitatoriske og relateret til fare (hvad enten den er reel eller forventet), er det let at forveksle dem eller endda opleve dem på samme tid. Så vær opmærksom på disse specifikke forskelle mellem angst og stress.
1. Oprindelse
Mens stress kommer fra en klar og nærværende begivenhed, som f.eks. en nødsituation, er det ikke så tydeligt i angst. Da det har at gøre med projektion ind i fremtiden, har angst ikke en klar begyndelse eller slutning.
2. Udløsende faktorer
I tilfælde af stress kommer den faktor, der udløser det, fra miljøet. Det vil sige, at individet står over for en situation, der kræver en øjeblikkelig reaktion. På den anden side er de faktorer, der udløser en tilstand af angst, indre, genereret af den frygt, som personen føler i forhold til den mulige situation, som de forudser.
3. Varigheden af den fysiologiske reaktion: Forskelle mellem angst og stress
Ved angst er varigheden af virkningerne kompleks, da spændingen reagerer på kognitive faktorer og kan vare ved, selv om den problematiske situation aldrig opstår. Stress ophører dog, når den stimulus, der udløser den, forsvinder.
Hvis stress bliver kronisk, er det, fordi de faktorer, der forårsager den, er for mange eller aldrig ophører.
4. Reaktionens intensitet
Intensiteten af stress og angst varierer afhængigt af de udløsende faktorer. Men i det første tilfælde har det at gøre med den opfattede alvor af den stressende begivenhed. Når det drejer sig om angst, er graden mere subjektiv og afhænger af den enkeltes tanker.
5. Sværhedsgrad: Forskelle mellem angst og stress
En anden af de forskelle mellem angst og stress, som vi vil nævne, er sværhedsgraden af de psykiske lidelser, de forårsager. Den første har et større omfang, da den blandt andet er relateret til fobier eller panikforstyrrelser.
Alvorligheden af stress, både i sin akutte og kroniske form, er mindre end for angst. Når det drejer sig om organiske lidelser, som f.eks. hjerte-kar-problemer, skal der også tages højde for deres sværhedsgrad.
6. Behandling
Disse adaptive følelser behandles på forskellige måder i konsultationen. Når stress bliver kronisk, fokuserer behandlingen på at udvikle mestringsstrategier, såsom træning i meditation eller vejrtrækningsteknikker.
Når det drejer sig om angst, kan det være nødvendigt med kombineret behandling med psykofarmaka. Som det fremgår af denne gennemgang, som deles af Electronic Journal eNeurología vil indsatsen i terapi være rettet mod at overvinde maladaptive overbevisninger og deaktivere undgåelsesadfærd.
Nøglen til at bede om hjælp er at kende disse forskelle mellem angst og stress
Som du kan se, er det vigtigt at kende forskel på angst og stress, ikke kun på et introspektivt plan. At lære at identificere og karakterisere disse forskelle er døren til bedre beslutningstagning, da de motiverer dig til at ændre miljøet og arbejde til gavn for din egen mentale sundhed.
I en verden, hvor en ud af otte mennesker lider af en psykisk lidelse, og hvor depressive lidelser og angstlidelser er steget med 26% siden 2020 (og fortsætter med at stige), er alt, hvad der kan gøres for at forbedre ens egen emotionalitet, det hele værd.
Hvis du derfor synes, at din stress breder sig for meget over tid, eller at din angst begynder at lamme dig, så tøv ikke med at bede om psykologhjælp. Vi fortjener alle et godt mentalt helbred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (5ª edición). American Psychiatric Publishing.
- Lemos, M. (2015). Reflexiones en torno al estrés y su relación con la enfermedad cardiovascular. Cuadernos Hispanoamericanos de Psicología, 15(2), 5-22.
https://masd.unbosque.edu.co/index.php/CHP/article/view/1910 - Macías, M., Pérez, C., López, L., Beltrán, L., & Morgado, C. (2019). Trastornos de ansiedad: revisión bibliográfica de la perspectiva actual. Revista Electrónica eNeurobiología, 10(24). https://eneurobiologia.uv.mx/index.php/eneurobiologia/article/view/2544
- Organización Mundial de la Salud. (2022). Trastornos mentales. Who.int. https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/mental-disorders